Økonomiske Kriser overblik: De største økonomiske kriser (2024)

Når vi står på toppen af en højkonjunktur er vi ikke sene til at skåle i champagne fordi vores værdi bare stiger og stiger i værdi. Mange begynder at tro at opsvinget vil vare for evigt og tager større og større risiko for at få en større gevinst, men blot et år senere kan vi stå i dyb økonomisk krise. En krise hvor folk må gå fra hus og hjem, virksomheder går konkurs og vi kan ikke se hvordan vi nogensinde skal komme ud af den onde spiral.

Som investor er risikostyring en stor del af succes og den første del af risikostyring er at acceptere at man ikke kan styre eller forudsige konjunktursvingningerne. I denne artikel vil vi se på om vi kan lære noget af historien, så man ikke behøver at lære det hele på den hårde måde.

Hvad er en økonomisk krise?

Jeg har selv mærket konjunktursvingningerne på egen krop eller rette pengepung. Både toppen hvor alt er muligt og bunden hvor enderne ikke altid mødes. Jeg havde taget for stor en risiko på toppen og fik ikke indkasseret i tide. Det var dyre lærepenge og derfor bestemte jeg mig for at kigge tilbage i historien og se om jeg belært af mine erfaringer kunne sammenstykke en ny strategi der ville stå bedre igennem udsvingene.

Da jeg dykkede ned i historien blev det mere og mere klart at hver krise er unik, men alligevel deler de altid nogle lighedspunkter.

Men nu tænker du sikkert, hvorfor bruger vi ikke historien til at forudse økonomiske kriser? Sandheden er, at det er der også mange, som prøver at gøre. Problemet med kriser er, at du aldrig ved, hvornår de kommer. Så hvis du tror, at der kommer en kris på aktiemarkedet nu og dermed sælger alt, og den så først kom to år efter, så vil den mulige indtjening du har mistet måske være større end det tab du tager om to år. Så vi prøver alle sammen at blive på et marked lige indtil at krisen kommer. For ingen af os ved, hvornår det sker.

Det betyder ikke, at vi ikke kan lære noget af kriser, da det altid er en god idé at sætte sig ind i, om man investerer på et marked, hvor der med højst sandsyndlighed er tale om en boble. Det kan både være store bobler som da de fleste kryptovaluta faldt over 50% i 2018 eller mere specifikke bobler som en aktie der opnår en kunstigt høj værdisætning pga. hype og spekulation.

Det er gode historier i medierne med de store stigninger og fald, men det er ikke altid godt for din pengepung.

Artikelserien økonomiske kriser

Denne artikel er den første i artikelserien økonomiske kriser hvor jeg tager dig med tilbage i historien og ser hvad der har skabt de største konjekturudsving. Vil du gerne gå direkte til en af vores artikler om en økonomisk krise? Så klik på linket herunder:

• South Sea Boblen (1720)
• Mississippi Company Boblen (1720)
• Wall Street Krakket (1929)
• Black Monday (1987)
• Dot-com boblen (2000)

Hvad er en økonomisk boble

Der har været mange gennem historien, hvor den sidste var finanskrisen, som mange i første omgang kun troede var en boligkrise i USA. Men da hele økonomien pludselig var bundet op i det, ramte den globalt. Det er helt sikkert en tendens, som vi kommer til at se mere af i fremtiden, da økonomier hele tiden bliver mere globale.

Ifølge Wikipedia.dk defineres en økonomisk krise ved:

…handel i store mængder og med kraftige stigninger i prisen på et aktiv eller en vare, som ikke er baseret på aktivets/varens fundamentale egenskaber og værdi men på en tiltro til, at prisen vil fortsætte med at stige.

Det er netop tilbage til, hvorfor det er så svært at lære noget af økonomiske kriser. For selvom du tror, at vi har gang i en boble, så er det fristende at være med i den, da du tænker, at du kan sælge på det rigtige tidspunkt. Der også mange andre investorer, som tænker på samme måde, og derfor ender der med at komme en alvorlig krise, da selv dem som tror, der er en boble stadigvæk investerer.

Inden for faget økonomi kan en økonomisk krise forklares som en markedskorrigering. Der kommer øget efterspørgsel efter en service, produkt osv., men da udbuddet forbliver det samme, stiger prisen. Men hvis det øget efterspørgsmål var baseret på en tro på, at man i fremtiden ville kunne sælge sin investering videre og tjene penge, så har man gang i en boble. Det er ikke, fordi det ikke altid fungerer sådan i økonomi. Der er altid tale om udbud og efterspørgsel, men markeder korrigerer hele tiden, om der er tale om den reelle pris. Boblen springer, hvis der ikke længere er tiltro til, at produkter, ydelsen osv. er det værd, som folk betaler for den. Grunden til at huspriser er steget skyldes f.eks. ikke, at boligerne er blevet meget mere værd, de er steget, fordi folk regner med, at når de en dag skal flytte, så kan de sælge den for flere penge. Hvis ingen længere tror på det, så falder huspriserne.

Hvorfor bliver Danmark ramt af globale kriser?

Et andet mere interesant spørgsmål er, hvorfor har Danmark ikke sine egne små kriser? Finanskrisen var en krise, som ramte hele den globale økonomi, og dermed blev Danmark også påvirket af den. Så vi havde en finanskrise, men det var tydeligt, at det ikke bare var en lille lokale krise. Politikere i Danmark diskuterede som om, at vi i vores land kunne have gjort en masse ting anderledes og så var vi ikke endt i en krise.

Problemet er blot, at Danmark er en lille åben økonomi, som er en del af den globale økonomi, så det ville kræve et opgør med alle de ting. Det kommer ikke til at ske, for det ville gøre Danmark til et fattigere sted, og det er ikke realistisk, at vi kan producere alt i Danmark. En global økonomi gavner dansk økonomi, men samtidig er vi også mere udsat. Selv små lokale danske kriser er ikke særlig sandsynlige, fordi vi er så bundet op i den globale økonomi. Det vil i hvert fald kræve en voldsom ændring af den danske offcielle økonomisk politik.

I fremtiden kommer vi til at se endnu mere til globale kriser, som Danmark også bliver en del af. Danske banker og pensionsselskaber investerer globalt, og dermed er din pensionsopsparing eller almindelig opsparing investeret på det globale marked.

Hvordan kan du bruge din viden om tidligere økonomiske kriser?

Nu tænker du måske, hvorfor skal jeg så læse om historiske økonomiske kriser, hvis det er så svært at overføre dem direkte til igangværende bobler, og dermed fremtidens økonomiske kriser? Det skal du, fordi de kan hjælpe dig med at forstå, hvordan en økonomisk krise opstår.

Start med at se denne gode video fra Ted-Ed.

I videoen slutter de af med at fortælle, at der hele tiden ville komme den slags kriser, når folk gerne vil tjene penge. Det vigtige at finde ud af er, om du investerer i noget af de rigtige grunde. Det er op til dig at finde ud af, om du investerer noget, som er endnu i en økonomisk boble. Hvis du tror, at der er tale om en boble, skal du til at finde ud af, om du har lyst til at investere, og hvornår du tror, at du skal sælge. Når du er en del af en boble, kan du stadigvæk tjene mange penge, hvis du sælger på det rigtige tidspunkt, men du kan også risikere at miste alle dine penge, hvis det går galt.

Andre kan ikke fortælle dig, om du skal investere eller ej i en økonomisk boble. Det kommer helt an på din egen risikovillighed. Men det er en fordel at vide, hvordan en økonomisk krise fungerer ved at studere historiske kriser. Hvis du er en af dem, som aldrig mener, at noget er en krise, så er der en god sandsynlighed for, at du ender med at tabe mange penge.

Det vigtigste er dog at bruge viden om tidligere tider til din fordel så du ikke må gå fra hus og hjem under den næste boble.