Hver gang vi har en krise, har alle en løsning på, hvordan vi burde kunne have undgået netop den krise. Kriser er ikke noget nyt, og de vil blive ved med at være her, som vi også skrev om i vores introduktion til økonomiske kriser.
Her vil vi kigge nærmere på Sydhavsboblen (på engelsk South Sea Bubble), som har sit navn, fordi der blev spekuleret i South Sea Company.
Du kan også vælge at se en rigtig god videoserie om boblen, som er lavet af Extra History. Du finder første afsnit herunder. Vi kommer ikke ind på alle de ting, som de snakker om, så den er helt klart værd at se nærmere på.
Gå direkte til afsnittet:
Hvad handlede krisen om?
Det svære ved at spå om kommende krise er, at det først er bagefter, at det er let at se, hvad krisen egentlig handlede om. Det kan være lidt nok at se en hype, men problemet er, at man mister mange penge, hvis man ikke deltager på denne hype, og du ved ikke, hvornår du skal hive dine penge ud.
Sydhavsboblen handlede om statsgæld, hvilket virker underligt, da South Sea Company var et privatfirma men med monopolrettigheder på handel steder som Sydamerika. Det lyder bedre, end det egentlig er, da Spanien stod for nærmest alt handlen på dette kontinent, og det er da også noget af det, som endte med at blive et kæmpe problem for South Sea Company. Deres aktie stiger simpelthen langt mere, end den burde, indtil folk opdager, at den ikke er pengene værd, og det hele kollapser.
Nu tænker du måske, hvorfor troede investorer, at South Sea Company ville stige i værdi, og hvad har det med statsgæld at gøre?
-
Unikke fordele
- Vælg mellem 3000+ aktier.
- Ingen kurtage eller skjulte udgifter.
- Social Investing: Kopier let andre investorer.
Kurtage fra 0 % gebyr på aktiehandel Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp10/10KØB AKTIER Læs Anmeldelse Din kapital er udsat for risici.ANBEFALET
Andre gebyrer gælder.
For mere information besøg etoro.com/trading/fees. -
Unikke fordele
- Vælg imellem 20.000+ Aktier, Kryptovalutaer, Indeks, Valuta og Råvarer
- Find inspiration med investeringstemaer
- Invester med lav beskatning gennem aktiesparekonto
Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp7/10KØB AKTIER Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb. -
Unikke fordele
- Dansk Support
- Tilbyder Aktiesparekonto
- Tilbyder Ratepension, Livrente og Aldersopsparing
Kurtage fra Fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp6.5/10
South Sea Company statsgæld
South Sea Company købte statsobligationer ved, at statens kreditorer i stedet fik aktier i deres firma. Staten skulle så i stedet betale mange af deres renter til South Sea Company. Fordelen for dem var, at nu vidste de, hvornår de skulle betale pengene tilbage og de fik cashflow til deres økonomi, fordi det var med i aftalen, at South Sea Company lånte dem flere penge.
Men da South Sea Company var en virksomhed, skulle det rigtige formål være, at de skulle tjene penge, og dermed skulle deres aktie blive mere værd. Deres aktie blev også mere værd, men ikke fordi de tjente flere penge. I stedet steg aktien, fordi der blev kørt massivt hype på, at de snart ville tjene mange penge på deres monopol på handel i Sydamerika. Tidligere havde de nærmest intet tjent på dette monopol, så der var tale om handel i fremtiden, og den slags er altid svært at spå om.
I første omgang var problemet, at England var i krig med Spanien, og det var Spanien, som bestemte i samtlige havne, som South Sea Company havde eneretten til at handle med. Da Spanien og England indgik en fredsaftale, fik South Sea Company lov at handle en lille smule til Sydamerika og Mellemamerika, men slet ikke i nærheden af det omfang, som de havde regnet med. I videoen, vi linkede til i starten, siger de, at England fik lov (dermed South Sea Company da de havde monopol) at sælge en gang til hver spansk havn i Mellem- og Sydamerika. Dette var slet ikke nok til at holde værdien af aktien oppe, men hypen fortsatte alligevel. En del af dette skyldes nok også, at der ikke var ligeså let adgang til information, som der er i dag. Så South Sea Company kunne fortælle aktionærer, at alt gik efter planen, selvom det ikke passede.
South Sea Company var på papiret en handelsvirksomhed, men stort set det eneste, som de levede af, var at opkøbe statsgæld mod aktier. Dvs. at når du købte en aktie i virksomheden, så købte du en andel af statens gæld, og dermed kunne South Sea Company give staten penge mod at få afdrag i stedet. Det blev ikke solgt på den måde til dem, som investerede i virksomheden, men det var det, som reelt skete.
F.eks. da South Sea Company fik lov at udstede nye aktier til en værdi på 100 pund pr. aktie, så skulle salget gå direkte til den engelske stat. Men pga. spekulation steg aktien til 114 pund pr. aktie, men South Sea Company gav stadigvæk kun den engelske stat værdien ud fra 100 pund. På den måde tjente de selv 14 pund pr. udstedt aktie uden at gøre noget. Det atypiske var, at South Sea Company skulle forestille sig at være en handelsvirksomhed og ikke en finansiel virksomhed. Det er altid problematisk, når en virksomhed kan tjene flere penge på at opkøbe gæld, end de kan på deres primære forretning. Det var i sidste ende hele grobunden for sydhavsboblen.
Det var en virksomhed, som kunne tjene mange penge på at få lov at udstede aktier i statens gæld, men ved hjælp af gode pressehistorier, spin osv. ville de kunne tjene endnu flere penge på trods af, at de var et handelsfirma uden den store handel. Investorer var sikre på, at de ville tjene mange penge, fordi det havde de gjort indtil videre. Ja, det er præcis sådan, at en boble fungerer.
South Sea Company tjente hele tiden flere penge, når aktien blev ved med at stige, så for at få den til at gøre det, kunne man købe South Sea Company aktier mod kun at betale 20% med det samme. Resten skulle blot betales tilbage hver 2. måned. Ja, sådan skaber man en aktie baseret på ren spekulation, for hvis du købte en masse aktier, så kunne du sælge den efter 2 måneder og tjene penge, hvis aktien var steget. Det gjorde en masse mennesker, så aktien begyndte at stige mere og mere.
Det vilde med South Sea Company var, at de stort set aldrig tjente nogle penge på handel på deres monopol, så at deres aktie kunne stige fra de førnævnte 100 pund til 1000 pund pr. aktie.
Hvorfor sprang boblen?
Ja, det gjorde den simpelthen, fordi investorer godt kunne se, at værdien af aktien ikke gav mening i forhold til deres omsætning. På re uger gik aktien fra 1000 pund pr. aktie til 150 pund pr. aktie. Avs. Det var omkring her, at man gik fra at tale om South Sea Company til sydhavsboblen.
Af flere omgange havde South Sea Company prøvet at få aktien endnu højere, så de havde lavet en række tiltag, som skulle få aktien til at stige i værdi. F.eks. den del med at kunne købe aktien, uden at skulle betale hele aktiens værdi og andre lignede tiltag.
Den slags overlever aldrig i længden, da en sund aktie kræver, at virksomheden bag tjener penge. En sund virksomhed kan godt blive ramt af midlertidig spekulation, men det farlige er, når en virksomhed ikke er andet end spekulation.
I South Sea Company virker det til, at bagmændene bag godt vidste det, fordi de af flere omgange pumpede prisen højere op. Det er især en vanvittig sag, fordi der kun er tale om en virksomhed. En økonomisk krise er sværere at gennemskue i dag, og en sund virksomhed kan blive ramt under en krise, fordi deres penge er bundet op i en spekulativ boblen. Det er noget, som vi kommer ind på i vores artikel om finanskrisen.
Hvem tabte især på den?
Det gjorde nærmest alle, fordi South Sea Company var så stor i forhold til den engelske økonomi. Selvfølgelig havde nogle solgt deres aktier inden sydhavsboblen spræng. Det havde den senere redningsmand for hele krisen, Robert Walpole, gjort.
Krisen var så stor, at England stadigvæk afdrager på den gæld, som sydhavsboblen endte med at koste regeringen.
Hvilke konsekvenser endte Sydhavsboblen med at have?
Måske har du allerede set de fem afsnit, som de lavede fra Extra History, dem jeg linkede til i starten. Men hvis du ikke har, så vil jeg anbefale dig, at du slutter af med at se sidste afsnit om Robert Walpole, og hvordan de kom videre af krisen.
Der blev kørt sager mod en række af topfolkene bag South Sea Company og dele af parlamentet, som havde modtaget penge fra South Sea Company for at få det hele til at glide lettere. Man tog en stor andel af formuen fra nogle af dem, som havde været med omkring South Sea Company. Selve South Sea Company blev opkøbt af Bank Of England og Det britiske Ostindiske kompagni (British East India Company).
Hvad kan vi lære af krisen i dag?
Det er altid den samme lektion, at du skal ikke investere i noget, fordi alle andre siger, det er en god idé. Du skal investere, fordi du har analyseret at der er tale om en god forretning eller handel. Warren Buffett er fortaler for value investing, og hvis man havde gjort det i dette tilfælde, så ville man have set en virksomhed uden den store indtjening, hvis aktier blev ved med at stige.
Det skal siges, at man kan lave mange penge på at være med på en spekulationsbølge, hvis man kommer ud på det rigtige tidspunkt. Det svære er at vide, hvornår man skal sælge. Med South Sea Company lovede virksomheden bedre og bedre vilkår for at købe aktien. Dette ville en virksomhed ikke engang kunne gøre i dag. Det er generelt en god idé at sælge, hvis du mener, at der kun er varm luft, og du mener, at det er begyndt at være så fantastisk, at ingen fortsætter med at tro på det.
Sydhavsboblen er relevant, fordi vi altid kommer til at opleve hype. Det er simpelthen menneskets natur. Når vi kan se, at vi kan tjene mange penge, så kan vi ikke fokusere på andet. En investor som Warren Buffett er ekspert, fordi han altid foretager sine egne analyser. Du bør altid være påpasselig, når en aktie, kryptovaluta osv. stiger, uden at nogen kan komme med en god forklaring.