På dansk hedder den også IT-boblen, men den er mest kendt, som dot-com boblen. Som navnet antyder, så handlede det om internettet. Den bliver kaldt dot-com, bl.a. fordi når en virksomhed valgte at kalde sig noget med .com, så ville de stige i kurs. Alle kunne se, at internettet var fremtiden, og alle prøvede at lave den næste store forretning på internettet.
Gå direkte til afsnittet:
Dot-Com boblen
Krisen er lidt anderledes i den forstand, at nogle virksomheder overlevede, men da ingen investorer vidste, hvilke virksomheder der ville blive mange penge værd i fremtiden steg nærmest alt. Dette på trods af at mange af disse nye internetvirksomheder aldrig lavede nogle penge. De tabte penge i stor stil.
En virksomhed som Amazon er dog fra denne periode, så investorer havde ret i, at der var store penge at hente på internettet. Men det var især de mange IPO (børsnoteringer), som løb helt løbsk.
Hvis du vil forstå, hvordan stemningen under dot-com boblen, så kan vi anbefale nedenstående video. Den er fra før boblen sprang, og den viser, hvordan helt almindelige mennesker investerede alle deres penge i dot-com aktier, fordi de gerne ville blive rige hurtigt.
I den tid diskuterede man helt seriøst, om der overhovedet igen ville komme en krise. Det samme sagde man også om boligmarkedet inden finanskrisen, det kan aldrig falde. Dog kan man argumentere for, at boligpriserne igen er højere end inden finanskrisen. I videoen nævner de decideret Amazon.com, og det er en af de virksomheder, som har overlevet, og Jeff Bezos er verdens rigeste mand i dag. Det viser meget godt, hvor svært det er at spå om fremtiden. Dem, som maler fanden på vægge, ved stadigvæk ikke, hvor næste kriser kommer henne eller hvem der taber på den. De fleste accepterer nok i dag, at vi løbende får kriser, og det er uundgåelig, men at man kan tjene mange penge inden en krise.
Du kan også læse vores artikel som samler de økonomiske kriser.
Hvad handlede dot-com krisen om?
Dot-Com Boblen var en del af begrebet The New Economy, hvor man mente, at nu havde internettet ændrede hele måden, hvorved kapitalismen fungerede på. I dag tænker man ikke længere særlig meget over, om noget er på internettet eller i den fysiske verden. Nok især fordi alle fysiske virksomheder også er på internettet. Så kapitalismen fungerer stadigvæk på samme måde. I dag er det svært at se Amazon som en anderledes virksomhed end f.eks. Walmart. Vi tænker ikke over, hvor vi handler henne, vi handler bare der, hvor det er lettest for os selv.
Boblen blev kaldt dot-com, fordi den høje vækst kom blandt IT virksomheder. Især de virksomheder som solgte varer på internettet. Det er grunden til, at .dot-com er et mere passende navn end IT-boblen. Det er klart, at virksomheder som Microsoft også steg markant i denne periode, men de havde allerede indtjening bag sig.
Spekulationen bestod af, at virksomheden uden nogen synderlig indtjening pludselig steg markant, fordi man regnede med, at mange af disse virksomheder ville tjene mange penge i fremtiden. Da boblen sprang skete der i stedet det at mange af disse virksomheder forsvandt.
På Wikipedia skriver de, at der var flere årsager til boblen. I 1993 kom Mosaic med en browser, og det gjorde internettet langt mere brugbart, end det havde været i starten. Herefter begyndte at internettet at bevæge sig mere mod mainstream, hvor det i starten var virksomheder, som kunne se fordelen i en digitalisering. Hustande med en computer gik fra 15% til 35%. Det fik antallet af nye IT virksomheder til at eksplodere. Samtidig nedsatte man skatten på kapitalgevinst, og det gjorde, at mange almindelige mennesker, begyndte at sætte deres formuer i IT-virksomheder. Folk kunne se, at hvis man valgte den rigtige virksomhed, så ville man aldrig behøve at bekymre sig om sin fremtid.
Boblen blev tydelig af, at mange virksomheder i sig selv stig i værdi, hvis navnet .com indgik i firmanavnet. Det er lidt det samme, som man i en kort periode så inden for kryptovaluta, hvor virksomheder ville stige, hvis de sagde, at de var en del af Blockhain.
Hvorfor sprang boblen?
Der skete det, som der altid sker, når der er hype inden for investeringer. Pludselig stoler folk ikke længere på, at det kan fortsætte, og de hiver deres penge ud af virksomhederne. Når kursen begynder at falde, vil flere have deres penge ud og nedturen er i gang.
Med dot-com boblen blev en række virksomheder opkøbt for kæmpe beløb, selvom de aldrig havde tjent de store penge. Så boblen handlede ikke kun om almindelige investorer, men også om store virksomheder, som pludselig ikke ville bruge penge på at opkøbe it virksomheder. Når de stoppede med det, så mistede investorer også tiltroen til, at en IT virksomhed ville have massiv vækst og blive opkøbt. En af grundene til at kurserne steg så meget, var i sidste ende, at man regnede med, at de ville blive opkøbt af andre firmaer. En række personer blev meget rige i denne periode med personer som Mark Cuban. Firmaet han grundlagde og solgte, eksisterer ikke længere.
Hvad kan vi lære af denne krise
Selvom der er tale om en boble, så fejlede meget af den teknologi, som blev skabt i denne periode, ikke noget. Det betyder, at du kan investere både langsigtet og kortsigtet på samme tid. På nogle områder er det lidt misvisende at tale om en boble, der springer, når der er tale om nye forretningsområder. For det hentyder til, at markedet forsvinder bagefter, som netop var tilfældet i de første bobler, som vi skrev om med South Sea Company og Mississippi Company. Her var der tale om virksomheder, som ikke var baseret på andet end løgn, da de aldrig var så meget værd. Dette sker stadigvæk i dag, men det påvirker ikke hele økonomien at en enkelt virksomhed forsvinder.
Derfor er bobler i dag rykket videre til forretningsområder i stedet. Men IT virksomheder findes stadigvæk i dag, og en af de største virksomheder i dag er Amazon, som var en kæmpe spiller under Dot-com boblen.
Men du skal være klar over at nye områder ofte vil blive ramt af massiv hype, da alle gerne vil være med til at investere i dag. Hvis du investerer i en ny teknologi, som virker lovende, men som ikke har skabt noget overskud endnu, så er der en god sandsynlighed for, at der er tale om en boble. Det betyder, at du hele tiden skal overveje at sælge noget af det fra og fokusere på, at du hele tiden skal tjene penge.
Du kan så altid overveje at beholde nogle af dine penge i investeringer til langt sigt, hvis der er nogle virksomheder, som du tror mere på end andre. Men prøv at kigge udover forventninger, som du hører om i medierne, for de er ofte baseret på hype.
