Wall Street-Krakket Definition

Wall Street-Krakket er en af de mest kendte økonomiske kriser i moderne historie. Det var pga. denne krise, at man i USA endte med at indføre The New Deal for at skabe arbejdspladser. Wall Street Krakket endte med at få kæmpe indflydelse på det samfund, som amerikanere i dag lever i.

Det er også pga. denne krise og 2. verdenskrig, at Roosevelt stort set altid vinder, når det bliver opgjort, hvem der var den bedste præsident. På trods af at det nok er de færreste der egentlig ved, hvad der skete i hans tid. I USA, og selv i Danmark, lærer man, at The New Deal ændrede samfundet, da man indførte en mere aktiv politik, hvor man tidligere havde ladet markedet stå for det hele.

Hvordan opstod Wall Street-Krakket?

Op igennem 20’erne var der gang i Wall Street, og  det var som om, at man lavede penge uanset, hvad man handlede. Eftersigende solgte Joe Kennedy, John F. Kennedys far, alle sine aktier, fordi han begyndte at få gode råd af dem, som pudsede hans sko. Historien har nok ikke så meget med sandheden at gøre, da det er mere sandsynligt, at Joe Kennedy solgte alle sine aktier, fordi insiderhandel ikke var ulovligt dengang. Dvs. at hvis du havde kontakterne i orden, så havde du en kæmpe fordel i forhold til almindelige personer.

Værdistigninger fik folk til at begynde at spekulere i aktier. Ikke fordi man troede på virksomheden, men fordi man var sikker på, at hvis man købte en aktie, så ville den stige senere, og man ville kunne få en let fortjeneste. Perioden er bl.a. beskrevet i bogen The Great Gatsby.

Perioden var præget af, at mange tænkte, at det ikke kunne gå galt med investeringer, så man kunne ligeså godt blive ved med at sætte sine penge på aktiemarkedet. Dette var på trods af, at Federal Reserve (Den Amerikanske Nationalbank) advarede mod spekulation, og at man ville risikere et krak.

Der kom mindre kriser løbende i 1929 inden selve krakket skete. Samtidig var det også en periode, hvor mange endte i fængsel, fordi der blev svindlet meget, fordi der var hurtige penge at tjene. Det hele kulminerede i selve krakket mest kendt med Den Sorte Torsdag som skete 24. oktober 1929, hvor markedet mistede 11% af sin værdi på en dag.

Wikipedia.dk skriver de, at den mest gængse begrundelse for børskrakket var, at man løb tør for penge til at fortsætte med at spekulere i økonomien. Det gjorde at flere stoppede med at tro på, at de kunne blive ved med at tjene penge ved at holde på deres aktier, og derfor ville de af med dem. Det gjorde at spekulationen stoppede, fordi alle ville af med deres aktier. Da alle pludselig indså det, ville alle af med aktierne på samme tid og så opstod der for alvor krise.

  • Saxo Investor toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg imellem 20.000+ Aktier, Kryptovalutaer, Indeks, Valuta og Råvarer
    • Find inspiration med investeringstemaer
    • Invester med lav beskatning gennem aktiesparekonto
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    KØB AKTIER Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
  • nordnet toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Dansk Support
    • Tilbyder Aktiesparekonto
    • Tilbyder Ratepension, Livrente og Aldersopsparing
    Kurtage fra Fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    6.5/10

Hvordan ændrede Wall Street-Krakket samfundet?

Wall Street-Krakket ændrede måden, at man så på hele økonomien på. Hvor man tidligere havde anset Laissez-faire, som den eneste metode begyndte flere økonomer at fokusere på regulering af økonomien, og hvordan staten kunne investere i økonomien i kriser, så krisen ikke endte med at blive ligeså slem. I 1932 oprettede den amerikanske regering Pecora Commission, som skulle kigge nærmere på, hvorfor Wall Street-Krakket skete. De indførte bl.a., at investment banks og kommercialle banker blev adskilt. Det gjorde man for at gøre det hele mere gennemskueligt.

Krisen fortsatte stort set hele frem til 2. verdenskrig, og den var nok en af grundene til, at Roosevelt blev valgt som præsident. Han var en præsident, som ville tage et opgør med pengemændene i USA ved at skabe arbejdspladser.

Med The New Deal igangsatte han en række store offentlige projekter,  som skulle få økonomien til at boome igen. Siden dengang har der været langt mere kontrol og regulering af markedet, og i dag er der ingen, der undrer sig over, at politikere indføre regulering af et marked.

Hvis du har en time, har BBC lavet en dokumentar om Wall Street-Krakket, som jeg har linket til herunder.

Det er svært at lære meget om krisen, da mange ting var helt anderledes dengang. Selv under finanskrisen oplevede man ikke et land i så mange problemer som dengang. Det skyldes at hele vores økonomi og sikkerhedssystem er anderledes i dag. Selv et land som USA har en række velfærdsprogrammer i en række amerikanske stater, hvor man i 1929 måtte klare sig selv.

Wall Street-Krakket kan blot lære os, at der nok altid vil være spekulation, når der er tale om aktiemarkedet. Det er svært at holde sig væk fra det, når du kan få et højt afkast, og der er ingen af os der ved, hvornår næste kriser kommer.

Køb aktier her Din kapital er udsat for risici.
Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen