Black Monday definition: Hvad var Black Monday?

Black Monday var en krise, som ramte hele verdensøkonomien Mandag 19. Oktober 1987. Den var et tydeligt eksempel på, hvor globaliseret økonomien var blevet, og det var et af de første eksempler på noget, som vi sidenhen har set flere gange. Bl.a. ved finanskrisen hvor hele verdensøkonomien også blev ramt af økonomiske kriser. Økonomien er i dag global, og derfor påvirker de forskellige lande hinanden.

Selvfølgelig vil det have størst betydning, hvad man gør i store økonomier som den amerikanske, da et land som Danmark ikke er store nok til at påvirke så meget. Men pointen er også nærmere, at hvis hele verdensøkonomien gør noget bestemt, så er Danmark også involverede i det, da danske finanshuse er globale.

Hvis du har 43. minutter, kan du se nedenstående dokumentar om Black Monday, ellers kan du læse min artikel herunder der forklarer Black Monday på ca. 10. minutter

Hvorfor var der høj vækst?

For at forstå Black Monday er det vigtigt at forstå, hvorfor der var glade dage på Wall Street. Stemningen og tiden var ligesom du ser i filmen Wall Street fra 1987. Wall Street drengene blev kaldt Yuppiere, og de var de helt store spillere i bylivet. Den amerikanske præsident Donald Trump var også en kendt figur i denne periode, selvom han ikke decideret var en Wall Street investor. Men det var en tid med store penge, og det var også grunden til, at krisen gjorde så ondt.

I følge en tidligere ansat hos Salomon Brothers var markedet i massiv vækst fra 1984 og indtil Black Monday. I artiklen forklarer han også, hvorfor han mener, at hele krisen opstod. Her fortæller han også om, hvordan mange investeringer var såkaldte hostile takeovers, som er kendt fra filmen Wall Street, hvor de viser Gordon Gekko, som vil gøre alt for at tjene penge. Her køber de virksomheder, hvor de kan sælge værdifulde dele fra af virksomheden og på den måde tjene deres penge ind, mens folk mister deres arbejde, fordi virksomheder lukker. Det er grunden til, at denne slags takeovers fik et dårligt ry og flere af dem, ville du ikke engang kunne foretage i dag.

  • Saxo Investor toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg imellem 20.000+ Aktier, Kryptovalutaer, Indeks, Valuta og Råvarer
    • Find inspiration med investeringstemaer
    • Invester med lav beskatning gennem aktiesparekonto
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    KØB AKTIER Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
  • nordnet toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Dansk Support
    • Tilbyder Aktiesparekonto
    • Tilbyder Ratepension, Livrente og Aldersopsparing
    Kurtage fra Fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    6.5/10

Hvordan opstod krisen?

Black Monday startede i Hong Kong, hvorefter det spredte sig til Vesteuropa og så USA. I USA faldt Dow Jones indekset med hele 22,6%, som er det største fald på en enkelt dag. Det er et værre fald end børskrakket i 1929.

I mange af de andre indlæg om økonomiske kriser var der tale om bobler, men denne krise var anderledes, fordi den ikke specifikt handlede om noget. Selv den dag i dag er der uenighed om, hvad krisen skyldtes. F.eks. peges der på, at der var tale om øget brug af computer til at handle, krise i mellemøste, fem år med massiv vækst uden fald osv.

Krisen har også gjort, at der er indført en række regler. På Wall Street vil et 7% fald suspendere handel i 15 minutter, hvor et fald på over 20% ville suspendere handel resten af dagen. Selv finanskrisen var ikke ligeså slem som Black Monday, fordi der var tale om en dag med massiv fald.

TV serien Black Monday

På HBO Nordic kan du se TV-serien Black Monday, som netop følger begivenhederne omkring krisen. Den er helt klart værd at se, fordi den giver et indblik i, hvad der skete.

Showet starter på dagen, hvor krisen er sket og folk kaster sig ud af bygninger, fordi de har mistet en masse penge. Herefter hopper tv-serien et år tilbage og hver episode har navn efter, hvor lang tid der går, før krisen rammer.

Selve historien er ikke baseret på virkelige hændelser, men formålet er at give dig et indblik i, hvordan følelsen var i den periode. Hvis du ser serien og vil have en forståelse for Black Monday, bliver du nødt til at læse op på det løbende. For der er mange ting i serien, som ikke stemmer overens med virkeligheden, fordi det handler om at få historien videre. Jordan Cahan, som er en ene bag serien, har da også udtalt, at serien ikke stemmer helt overens med virkligheden.

Jeg har ikke set hele serien endnu, så jeg har læst en masse anmeldelser for at se, hvad der stemmer overens. Så du må lige skrive en kommentar, hvis der er noget, som jeg skal ændre her.

I serien styres Lehman Brothers af to tvillinger, hvilket ikke skete i virkeligheden. Når de netop har valgt at fokusere på Lehman Brothers, så skyldes det nok i højere grad, at de gik konkurs efter finanskrisen. Dvs. 20 år efter.

Alle hovedpersoner og det firma, som man følger, har ikke noget med virkeligheden at gøre. Så du bliver ikke klogere på Black Monday af at se serien. Men det er god underholdning, hvis du gerne vil have et indblik i, hvordan penge kan få os alle sammen til at gøre dumme ting. På samme måde som Wolf of Wall Street ikke siger det store om finanskrisen, fordi de virkelig hændelser bag skete inden krakket.

Jeg vil anbefale, at du ser Black Monday, men du skal ikke se den for at forstå, hvad der skete den dag. Her skal du se den dokumentar, som jeg har linket til i dette indlæg.

Hvad kan vi lære af krisen?

Det er faktisk svært at lære så meget af denne krise, da mange af reglerne som gjorde denne dag muligt er ændret. Dvs. det er ikke noget, du længere skal bekymre dig om i samme grad.

Selvfølgelig er det altid en fordel at sælge aktier inden et kæmpe fald, men det er svært at sige, hvornår der sker et kæmpe fald, så generelt skal du fokusere på at tjene penge på den lange bane. Selv hvis du vælger at sælge aktier så fokusere på, at du hele tiden bliver rigere. Dvs. hvis du har solgt med stor fortjeneste, men markedet bliver ved med at stige så lad som om, at du investerer nu. Det giver ikke mening at fokusere på, hvad du havde tjent, hvis du havde beholdt dine aktier, for investeringer handler om at få overskud og højt afkast.

Pas på med ikke at ende i en form for FOMO situation, hvor du aldrig tør sælge dine aktier, fordi de kan stige i fremtiden.

KØB AKTIER HER Din kapital er udsat for risici.
Andre gebyrer gælder.
For mere information besøg etoro.com/trading/fees.
Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen