Renters rente

Investeringsguruen Warren Buffet kalder det årsagen til hans rigdom, og Albert Einstein kaldte det verdens 8. vidunder. Alligevel er der mange, der ikke kender til begrebet renters rente, der gør de rige rigere i et eksponentielt tempo.

Renters renter er den selvforstærkende effekt, som jeg talte om i eksemplet ovenfor.

Basalt set handler det om at geninvestere dit afkast. Hvis du kan geninvestere dit afkast, vil du få renter af dine renter, og det skaber den eksponentielle ligning, som vi skal se på i dette afsnit.

På næste side kan du se en illustration af, hvordan renters rente virker:

I eksemplet investerer du 1.000 kr. i 20 år med 10% i årligt afkast. Du får løbende renterne, men din oprindelige investering får du først retur efter 20 år.

Det blå område er din oprindelige opsparing.

Det røde område er de renter, du får, når du investerer pengene til en rente på 10% om året over 20 år.

Det grønne område er renters renter. Det er de penge, du kan opnå ved at geninvestere hele dit afkast til samme rente som den oprindelige investering.

Som du kan se, er det forskellen på, om du står med 3.000 kr. efter 20 år og altså en fortjeneste på 2.000 kr., eller om du står med over 7.000 kr. og en fortjeneste på mere end 6.000 kr., hvad der svarer til 600%!

For at udnytte renters renter bedst muligt er det nødvendigt at forstå, hvilke parametre der ligger til grund for denne matematiske ligning.

Bare rolig, du behøver ikke regne formlen ud – det vigtigste er blot at kigge på elementerne i den.

Som vi kan aflæse ud fra formlen, afhænger afkastet af:


– Startkapitalen
– Renten
– Antallet af rentetilskrivninger pr. år
– Tid

Opsparingen eller det beløb, du kan investere her og nu, er ofte svært at ændre på. Derfor er det bedre at se på renten og tidshorisonten. Hvis du for eksempel investerer i en aktie, der ikke udbetaler udbytte eller en obligation, hvor du modtager både hovedstolen og renterne samlet ved udløb, vil du ikke have glæde af renters renter.

Lad os kigge på endnu et eksempel for at forstå, hvor vigtig tid er i forhold til at udnytte renters rente:

Den gennemsnitlige dansker på 65 år havde i 2017 en pensionsopsparing på 1.360.000 kr.[1] En formue de fleste har opbygget ved at indbetale hver måned en stor del af deres arbejdsliv.

I eksemplet kan du se Victor, der i dåbsgave fik
16.500 kr. indbetalt på en pensionsordning. Hvis de 16.500 kr. gennemsnitligt giver 7% i afkast, indtil Victor er 65 år, vil Victor stå med en pensionsopsparing på 1.341.000 kr., uden at der skulle foretages flere indbetalinger.

Ved siden af Victor står Morten, der ikke fik en pensionsordning i barnedåb. Han valgte dog selv at begynde indbetalingen til pension relativt tidligt i en alder af 20 år. Han indbetaler 4.200 kr. om året, indtil han er 65 år, eller samlet set 184.800 kr. og står med næsten det samme resultat som de kun 16.500 kr., som Victor investerede efter barnedåben.


 Victors PensionMortens Pension
Alder    
11650017.655,00 kr.  
2 18.890,85 kr.  
3 20.213,21 kr.  
4 21.628,13 kr.  
5 23.142,10 kr.  
6 24.762,05 kr.  
7 26.495,39 kr.  
8 28.350,07 kr.  
9 30.334,58 kr.  
10 32.458,00 kr.  
11 34.730,06 kr.  
12 37.161,16 kr.  
13 39.762,44 kr.  
14 42.545,81 kr.  
15 45.524,02 kr.  
16 48.710,70 kr.  
17 52.120,45 kr.  
18 55.768,88 kr.  
19 59.672,70 kr.  
20 63.849,79 kr.42004.494,00 kr.
21 68.319,28 kr.42009.302,58 kr.
22 73.101,63 kr.420014.447,76 kr.
23 78.218,74 kr.420019.953,10 kr.
24 83.694,05 kr.420025.843,82 kr.
25 89.552,64 kr.420032.146,89 kr.
26 95.821,32 kr.420038.891,17 kr.
27 102.528,82 kr.420046.107,55 kr.
28 109.705,83 kr.420053.829,08 kr.
29 117.385,24 kr.420062.091,12 kr.
30 125.602,21 kr.420070.931,50 kr.
31 134.394,36 kr.420080.390,70 kr.
32 143.801,97 kr.420090.512,05 kr.
33 153.868,11 kr.4200101.341,89 kr.
34 164.638,87 kr.4200112.929,82 kr.
35 176.163,59 kr.4200125.328,91 kr.
36 188.495,05 kr.4200138.595,94 kr.
37 201.689,70 kr.4200152.791,65 kr.
38 215.807,98 kr.4200167.981,07 kr.
39 230.914,54 kr.4200184.233,74 kr.
40 247.078,55 kr.4200201.624,10 kr.
41 264.374,05 kr.4200220.231,79 kr.
42 282.880,24 kr.4200240.142,02 kr.
43 302.681,85 kr.4200261.445,96 kr.
44 323.869,58 kr.4200284.241,18 kr.
45 346.540,45 kr.4200308.632,06 kr.
46 370.798,29 kr.4200334.730,30 kr.
47 396.754,17 kr.4200362.655,42 kr.
48 424.526,96 kr.4200392.535,30 kr.
49 454.243,84 kr.4200424.506,77 kr.
50 486.040,91 kr.4200458.716,25 kr.
51 520.063,78 kr.4200495.320,39 kr.
52 556.468,24 kr.4200534.486,81 kr.
53 595.421,02 kr.4200576.394,89 kr.
54 637.100,49 kr.4200621.236,53 kr.
55 681.697,52 kr.4200669.217,09 kr.
56 729.416,35 kr.4200720.556,28 kr.
57 780.475,50 kr.4200775.489,22 kr.
58 835.108,78 kr.4200834.267,47 kr.
59 893.566,40 kr.4200897.160,19 kr.
60 956.116,04 kr.4200964.455,41 kr.
61 1.023.044,17 kr.42001.036.461,29 kr.
62 1.094.657,26 kr.42001.113.507,58 kr.
63 1.171.283,27 kr.42001.195.947,11 kr.
64 1.253.273,09 kr.42001.284.157,40 kr.
65 1.341.002,21 kr. 1.378.542,42 kr.

Eksemplet med Victor og Anton viser tydeligt, at selv små beløb kan give et stor afkast, hvis tidshorisonten og afkastet er høj nok.


[1] Danmarks Statistik