Mississippi Company var en økonomisk boble, som skete i Frankrig på nogenlunde samtidig med South Sea Boblen. Hvis du har set de videoer, som vi linkede til under South Sea Boblen, så har du allerede hørt en lille smule om Mississippi Company og John Law, som var skyld i det hele. South Sea Company som var årsagen til South Sea Boblen var inspireret af John Law store succes med at skrabe pengene sammen til statskassen.
Så naturligt nok skete der det samme i begge tilfælde, nemlig at folk indså at virksomheden bag ikke var de penge værd, som de havde betalt for en andel i det.
Hvis du hellere vil se en video, hvor du gennemgår Mississippi Company boblen, så kan du se nedenstående video, som glimrende forklarer, hvad det hele handlede om.
Gå direkte til afsnittet:
Fra geni til skurk
Mississippi Company var det, som fik hele boblen til at sprænge og ændrede John Laws skæbne fra økonomisk geni til skurk. Wikipedia skriver om ham, at han mente, at penge ikke i sig selv havde nogen værdi, men kun var et middel til at handel. Dette er et helt almindeligt synspunkt i dag, men i 1716, hvor John Law skabte banken Banque Générale Privée, var det ikke den gængse måde at se på økonomien, da det generelle syn var merkantilisme, som i meget grove træk handler om, at du kan måle et lands succes i, hvor mange ædlemetaller de har, primært guld og sølv. Selvfølgelig havde han meget tilfælles med dem, og han ville nok endda se sig selv som tilhænger af merkantilismen. Han mente stadigvæk, at penge i sig selv er godt, og da han ikke vil binde dem op i ædlemetaller, har man opskriften på høj inflation.
Hans bog Money and Trade Considered, with a Proposal for Supplying the Nation with Money viser meget godt, hvad hans holdning til økonomien var. Et land skal have fokus på handel og meningen med penge er at skabe mere handel.
Da banken, han stiftede, skiftede navn til Banque Royale, betød det, at pengeseddler som banken trykte, havde en garanteret værdi af Ludvig 15. af Frankrig. For at skabe mere handel begyndte banken at trykke flere penge, end der var fysisk værdi bag pengene. Boblen blev skabt, fordi Ludvig 15. af Frankrig arvede massiv gæld fra Ludvig 14.
Derfor gav han John Law til at udføre hans teorier til virkelighed. Banken var i sidste ende bundet op på den lovede succes af Mississippi Company. Dette firma havde monopol på handel til de franske kolonier i Nordamerika og de Vestindiske Øer. John Law lavede markedsføring for, hvor succesfuld Mississippi Company ville ende med at være. Dette fik aktiepriserne til at stige markant. Det samme som også skete med South Sea Boblen i England.
Den store forskel på South Sea og Mississippi Company var, at Mississippi Company endte med at blive en direkte del af den franske regering, da firmaet blev lagt sammen med Banque Royale. Banken fortsatte med at udstede statsobligationer, som folk kunne bruge til at investere endnu mere iMississippi Company, indtil den franske regering måtte indrømme, at statsobligationerne ikke var bundet op i fysisk værdi, og de derfor ikke var ligeså meget værd, som man havde troet.
Da boblen sprang gik John Law fra at være den store helt i Frankrig til at være en kæmpe skurk. Han levede resten af sit liv i forskellige europæiske byer, hvor han levede af at gamble uden den store succes.
Hvorfor sprang boblen?
Når aktien blev mere værd i Mississippi Company, fik investorer deres penge udbetalt i statsobligationer, som de så kunne geninvestere. Men da Mississippi Company og Banque Royale egentlig var en del af det samme, så var der to kæmpe problemer. Banque Royale ville aldrig kunne udbetale alle statsobligationer og Mississippi Company var ikke ligeså meget værd, som folk troede. Dvs. da investerorer ikke længere havde tiltro til Mississippi Company, skulle de ombytte deres statsobligationer til kontakter.
Men da de ikke var noget værd, kunne staten ikke gøre det, og dermed spræng boblen. For en endnu mere præcis forklaring kan vi anbefale, at du ser videoen, for den kommer også ind på, hvorfor de midlertidig gjorde guld ulovligt. I sidste ende var der ingen af disse ting, som kunne redde økonomien.
Hvem tabte især på den?
I første omgang tabte alle som investerede i Mississippi Company, men da det var bundet op i massiv udskrivelse af statsobligationer, så endte det med at ramme alle. Så det var hele den franske økonomi, som det gik udover.
Tænk på da vi oplevede finanskrisen men uden nogen form for sikkerhedsnet.
Hvilke konsekvenser endte krisen med at have?
John Law måtte stikke af fra Frankrig og kunne aldrig komme tilbage igen. For den franske befolkning gjorde boblen, at alle blev fattige. Så i sidste ende var der ingen, der vandt på det.
Hvad kan vi lære af krisen i dag?
Hver gang der er en krise, så lærer vi lidt det samme af den. Nemlig, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er der en god sandsynlighed for, at det er det også. Det store problem med en krise af denne størrelse er, at du bliver ramt af den, om du er med i den eller ej. Det var det samme, vi så under finanskrisen, hvor du kunne risikere at miste dit job på trods af, at du ikke havde investerede i boliger.
Hvis man virkelig skal lære noget af den slags kriser, så er det, at det er en god idé at have penge liggende, når der kommer en krise. Men med Mississippi Company krisen havde det ikke hjulpet så meget, fordi det hele var bundet på staten, så du skulle bruge deres penge for at handle. De penge ville ikke have været det store værd i krisen. Så skulle du have haft guld, og det var også grunden til, at de gjorde det ulovligt. Det virker mærkeligt i dag, men det er stadigvæk en taktik, som mange fattige lande benytter, når det går dårligt.
Opsparing i guld er en ulempe for en regering, fordi guld ikke har værdi ud fra, hvad et land gør. Guld er bundet op på den generelle markedspris. I dag er råddet, at du spreder din risiko, men her kan du godt vælge at have noget i guld, men det er ikke ligeså vigtigt, som det var i gamle dage.
Andre gebyrer gælder.
For mere information besøg etoro.com/trading/fees.
