Crowdlending

I det sidste kapitel lærte du, hvordan du kan investere ved at låne penge ud og få renteudbytte gennem obligationer. Ulempen ved obligationer er dog dels, at de ikke giver nær så godt et afkast som aktier og ejendomme, og dels at en lang række lånetyper ikke udstedes som obligationer. Det gælder blandt andet billån, lån til mindre virksomheder, forbrugslån, landbrugslån og pantelån.

Det skyldes, at det er relativt dyrt at udstede obligationer, hvorfor det ikke kan betale sig at udstede en obligation for en privatperson eller en lille virksomhed.

Obligationens nye lillebror

De seneste par år har en ny investeringstrend lukket dette hul i markedet. Med inspiration fra crowdfunding er der skudt et væld af finansielle platforme op, der agerer bindeled mellem dem, der har brug for lån og dem, der gerne vil tjene penge på at låne ud. Crowdlending, også kaldet peer-to-peer lending, er vokset til et stort marked, især i Europa. Crowdlending har ligheder med obligationsmarkedet, men også væsentlige forskelle.

Børsen er skiftet ud med en digital platform, obligationerne hedder nu lån, har ofte en langt kortere løbetid, og låneandelene er delt i så små portioner til en pris så lav, at alle kan være med.

Platformen ejes enten af selve låneudbyderen eller af et firma, der agerer mellemmand og tilbyder lån fra flere udbydere på samme tid. Efter min mening er den sidste løsning den sikreste. Her vil den platform, der formidler lånene fra forskellige lånefirmaer ofte stille skrappe krav til deres partnere og gøre mere for at sikre investorerne, som jo er deres brugere.

Crowdlending konceptet startede i Storbritannien i 2005 med platformen Zopa, der siden har formidlet lån for over 2 milliarder pund. Konceptet er de seneste 2-3 år blevet så populært, at der i dag findes flere hundrede platforme. Især i Asien er konceptet blevet et hit, men inden for EU er der også adskillige platforme, især med base i de baltiske lande.

Det tager tid for en ny industri at blive moden, og crowdlending er et godt eksempel på dette. Kina har haft flere skandalesager, hvor crowdlending platforme lovede høje afkast ved investering i lån og projekter, der viste sig slet ikke at eksistere, hvorefter de løb med investorernes penge.[1]

Her i Europa er det først de sidste 5 år, at der er begyndt at komme mere regulering af crowdlending platformene. Industrien vokser dog globalt med op imod 100% om året, og i takt med udvidelser til nye markeder og investeringsformens popularitet, er der ikke tegn på, at det stopper lige foreløbigt.

I Danmark har vi en lang tradition for lokale banker der har lånt penge ud til både erhverv og private. Samtidig har bankerne tradition for at forsøge at udvikle forretningen ved f.eks. at oprette selskaber der tjener penge på leasing, faktura lån o.lign. Da finanskrisen ramte måtte mange banker dog lukke kassen i og det gav en åbning i markedet for en række af de crowdlendingplatforme vi ser i dag.

Hvor bankerne er kendte for at være langsomme og ofte usamarbejdsvillige har mange af de udbydere du møder på crowdlending platformene gjort en forretning ud af at være hurtige til at behandle låneansøgninger uden at det betyder at de går på kompromis med kvaliteten. Samtidig er der en lang række lande hvor banksektoren ikke er lige så udviklet som i Danmark og vi skal ikke længere væk end Polen, Estland og Letland for at finde lande hvor det ikke er banksektoren der er størst på udlån af penge, men store lånevirksomheder.

Højt afkast og høj risiko

I 2018 var afkastet for crowdlending 6-14%. Det er et imponerende afkast, som står i stærk kontrast til obligationsmarkedet, der gav et afkast på 1-4% i 2018. Samtidig har crowdlending nogle væsentlige fordele tilfælles med obligationer. I begge tilfælde køber man som investor en låneandel og får løbende afkast i form af regelmæssige udbetalinger. For nogle investorer er dette tiltrækkende, dels fordi det kan give en fast månedlig indkomst fra ens investering, dels fordi man gennem crowdlending ofte kan geninvestere sit afkast med det samme og dermed få den fulde udnyttelse af renters rente.

Der har dog været en modning på de ældste markeder, som Storbritannien og USA, hvor man i starten så afkast på 8-12%. Her er afkastet løbende faldet til 6-8%. Det betyder, at afkastet er på niveau med aktier, hvis man ikke medregner eventuelle tab.

Når jeg taler om tab ved crowdlending, handler det om dårlige betalere. Dette er altid en reel risiko ved pengeudlåning, og noget man som investor bør huske på, før man kaster sine penge efter crowdlending. Når det gælder crowdlending, er det forskelligt fra platform til platform, hvem der bærer risikoen. Mange låneplatforme udstedet udsteder buyback garantier for deres brugere. Buyback garanti betyder, at udbyderen af lånet overtager lånet, hvis en dårlig betaler ikke opfylder sin forpligtelse om at tilbagebetale lånet til tiden.

I princippet er det en garanti, der kan mindske risikoen for dig som investor. Blot bør du være opmærksom på én ting: En buyback garanti er ikke noget værd, hvis låneudbyderen en dag går konkurs og dermed ikke har penge nok til at dække dit lån.

Der er derfor altid en risiko for tab ved crowdlending, som med sine høje afkast er et godt eksempel på, hvordan risiko og afkast ofte følges ad. Fordelene ved crowdlending er samtidig, at du ved, hvilket afkast du kan regne med, du får løbende udbetalinger, som kan geninvesteres, og du slipper for de udsving, som ofte findes på aktiemarkedet. Du kan derudover justere din risiko ved at sprede dine investeringer ud på mange lån og platforme, investere i lån med kort løbetid (du kan sagtens finde lån på helt ned til 1 måned).

I lighed med obligationer har du ofte muligheden for at sælge dine crowdlending lån. Mange platforme har tilknyttet en sekundær markedsplads, hvor du kan sælge dine låneandele. På den sekundære platform kan du vælge at sælge med tab, til samme pris eller til en højere pris end du købte dine låneandele til, her er det udbud og efterspørgsel der gælder og har du et attraktivt afkast på dine låneandele kan du måske tjene et fint afkast på at sælge dem.

I takt med modningen af de tidligere markeder har flere platforme udvidet til nye og mere risikofyldte markeder i for eksempel Afrika. Det har givet nye lån med 14% eller mere i afkast, men har også øget risikoen, da det er lande med større økonomisk ustabilitet.

En ting, du bør være opmærksom på ved crowdlending, er, at platformene i mange lande ikke reguleres eller har meget lav regulering fra myndighederne. De har altså ikke det samme opsyn, som vi kender fra bankerne. Derfor vælger mange platforme at lade eksterne revisionsfirmaer overvåge dem som en ekstra sikkerhed for investorer, men det er ikke påkrævet.

Den største risiko ved crowdlending er sandsynligvis, at det stadig er en meget ny investeringsform. Ingen ved, hvordan branchen vil reagere, hvis der kommer en ny finanskrise. Som jeg nævnte før, kan end ikke buyback garanti beskytte din investering, hvis låneudbyderen går konkurs. Det kan ske, især hvis låneudbyderen har for mange dårlige betalere og ikke nok midler til at dække manglende tilbagebetalinger fra låntagere. Stigende regulering og finansielle forholdsregler, så som krav om økonomisk buffer fra crowdlending platformene til deres låneudbydere, kan afhjælpe denne risiko, men det er ikke til at vide, hvordan en krise vil påvirke markedet.

Personligt tror jeg, at crowdlending vil modnes og finde et stabilt niveau for afkastet over de næste 10-20 år. Dette niveau vil sandsynligvis ligge tættere på 6-8% end 10%+.

Crowdlending i Danmark

Danmark har en stærk finanssektor med banker og finansieringsselskaber, der har været gode til at udbyde en lang række låntyper til virksomheder.

Det var derfor først, da finanskrisen ramte i 2008, og bankerne for alvor strammede grebet om udlån til erhvervskunder, at flere iværksættere øjnede muligheden for crowdlending i Danmark.

Der er i dag tre etablerede crowdlendingplatforme i Danmark. De to første, Flexfunding og Lendino, har begge fokus på erhvervslån, mens den tredje, Better Rates, har fokus på forbrugslån. Og så er Kameo lige kommet

Ud over det har Lendino i samarbejde med Coop skabt platformen Coop Crowdfunding. Her kan man støtte fødevareprojekter og små virksomheder med fokus på natur og økologi gennem enten lån, donation eller klassisk crowdfunding, hvor man donerer et beløb og får en belønning som tak, hvis projektet opnår fuld finansiering. COOP Crowdfunding har dog lave afkast på 3-5% og er derfor mest egnet til den investor, der gerne vil sætte penge i projekter, der gør en forskel.

Den største platform i Danmark er Lendino, der siden lanceringen i 2012 har udlånt mere end 100 millioner kr. til en gennemsnitlig rente på 8,6%. 

Crowdlending i udlandet

Uden for Danmark findes der hundredvis af crowdlending platforme, men de er kun relevante for dig, hvis de tillader europæiske investorer. Dette er sjældent tilfældet med amerikanske, engelske og asiatiske platforme.

Derefter ønsker de fleste investorer at investere i lån i euro for at fjerne valutarisikoen på samme måde som med obligationer

Med de faktorer indregnet er der ca. 50-100 platforme tilbage, du som investor kan begynde at analysere. Nogle har specialiseret sig i helt specifikke områder og tilbyder af samme årsag kun et par lån som investering om måneden, mens andre er store crowdlending platforme med mange låneudbydere og et udbud af mange forskellige typer lån. Her kan man typisk finde mange nye lån at investere i.

Den største europæiske platform hedder Mintos og har base i Letland. Mintos har over 50 forskellige låneudbydere på deres platform, og siden virksomheden blev lanceret i 2015, er der blevet investeret for mere end 15 milliarder kr. gennem platformen. I 2017 kunne Mintos for første gang fremvise et overskud i deres regnskab.[2] De kunne dermed bevise, at crowdlending platforme kan etablere sig som profitable virksomheder.

Indtil videre er de fleste crowdlending virksomheder relativt nye, og branchen er samlet set stadig så ung og usikker, at den må betegnes som risikabel. Derfor gælder det om at vurdere sin risiko, før man investerer i crowdlending.

Fordelen ved en platform som Mintos er, at du som investor kan opnå en stor spredning på din investering gennem blot en enkelt platform, og den kan være et godt sted at starte uden at gå for meget på kompromis med risikoen, der altså i forvejen er høj. På Mintos kan du ikke blot sprede dig på rigtig mange forskellige låneudbydere, du kan også sprede dig på lånetyper ved at investere i både billån, forbrugslån, boliglån og virksomhedslån. Du kan også sprede dig over flere geografiske områder, som kan minimere risikoen i tilfælde af, at nogle lande bliver ramt af økonomisk krise.

Sådan investerer du i crowdlending

Hvis du vil kaste dig ud i crowdlending er første skridt en vurdering af, om denne investeringsform passer til din risikoprofil og strategi. Husk, at det er en investeringstype med et højt afkast, der indtil videre har været ret stabilt. Til gengæld er risikoen tilsvarende høj, og der er flere ukendte variabler i forhold til de mere klassiske investeringsformer, der har eksisteret i meget længere tid.

Hvis du vurderer, at det passer ind i din portefølje, er næste skridt at finde den første platform. Mange crowdlending platforme giver gode muligheder for diversificering, hvor du kan sprede din investering ud over en masse små beløb (mange steder er minimumsinvestering 10 euro, og nogle steder helt ned til 1 euro) i mange lån. Her står crowdlending altså i modsætning til obligationer, hvor du er nødt til at investere store beløb i få lån.

Ønsker du samtidig diversificering over flere låntyper, lande og låneudbydere, kan du enten vælge at oprette dig på flere platforme eller finde en platform med et bredt udvalg. Her kan du bruge mininvestering.dk til at danne dig et overblik. Jeg har selv en del af min investering spredt ud over flere platforme og anmeldt en del, så du både kan få en oversigt ved at tjekke min personlige portefølje og læse om fordele og ulemper ved en række af de mest populære platforme.

Derefter bør du analysere de platforme, du nu har udset dig. Har de et tilfredsstillende afkast? Har de et sekundært marked? Har du tillid til platformen? Har de buyback garanti? Fungerer deres support? Hvad siger andre om platformen? Har de en auto invest-funktion? Det gælder om at have en god mavefornemmelse, efter du har gennemgået hele listen, ellers bør du springe over og gå videre til næste platform.

Når du endelig har fundet den rette platform, kan du oprette dig og overføre de første midler. Jeg anbefaler først at overføre et mindre beløb, hvis du gerne vil prøve det af først og få en fornemmelse for platformen, mens du samtidig tjekker, at der er nok lån på platformen, så du ikke ender med at overføre en større sum penge, der så ligger uinvesteret i lange perioder. Når du har prøvet det, så vent gerne 2-3 måneder. Virker alting til at fungere, som det skal, kan du begynde at investere mere.

Næste skridt er at opsætte, hvordan dine penge skal investeres. Alt efter platformen kan du have mange eller få muligheder for at vælge lånetyper, beløb per investering, låneperiode med mere. De fleste platforme tilbyder en auto invest-funktion, hvor dine penge automatisk bliver investeret ud fra de parametre, du på forhånd har opstillet.

Når din auto investor er sat op, gælder det om løbende at følge din investering, tjekke at dine penge er investeret (herunder geninvestering af afkast) og følge nyhederne om platformen. Det kan være en god idé for eksempel at følge et forum eller et større nyhedssite omkring crowdlending frem for kun at få nyheder direkte fra din platform. Jeg kan anbefale p2pindependentforum.com, der er kendt som det største og mest seriøse forum omkring crowdlending.


[1] https://www.scmp.com/business/companies/article/2082423/just-few-big-chinese-p2p-lenders-seen-surviving-sector-tarnished

[2] https://blog.mintos.com/mintos-reaches-profitability-in-2017/