Pension

De fleste af os har drømme, vi gerne vil udleve, når vi holder op med at arbejde. Selvom vi har et godt velfærdssystem i Danmark, kræver disse drømme som regel flere penge, end hvad folkepensionen kan klare.

Mange danskere ville slet ikke kunne klare de faste udgifter, hvis de udelukkende havde deres folkepension og ATP at leve for.

De fleste danskere har dog også en supplerende pensionsopsparing, i reglen i form af en arbejdsmarkedspension, i visse tilfælde suppleret eller erstattet af en individuel pension eller en opsparing i egen virksomhed eller frie midler.

Pensionen er den største og vigtigste opsparing for mange danskere. Derfor burde vi nok også være mere engageret i pensionsformuen end andre dele af vores økonomi, men virkeligheden er, at mange danskere slet ikke tænker over pensionen. Der bliver jo indbetalt automatisk igennem arbejdsgiveren, og pensionsrådgiveren lød jo til at have styr på det sidste gang I holdt møde, så behøver du gøre mere?

Sagen er, at selvom pensionsrådgiverne ofte er dygtige rådgivere, kan de kun rådgive omkring deres egne produkter, og når dagen er omme, er de stadig sælgere, der skal varetage deres arbejdsgivers interesser. Samtidig har de ikke det fulde overblik over din økonomi, hvilket er det, der skal til for at tage det optimale valg for lige netop dig.

Selv lukkede jeg øjnene for spørgsmålet om pension igennem alt for lang tid. Faktisk fik jeg først oprettet en pensionsopsparing, 5 år efter jeg startede på arbejdsmarkedet. Derefter skulle der gå endnu en årrække, inden jeg aktivt satte mig ind i, hvor vigtigt det var at have en pensionsordning.

Her er det værd at huske på virkningen af renters rente, som jeg nævnte i kapitel 1. Faktum er nemlig, at de penge, du som 20-årig sætter ind på en pensionsopsparing, når at vokse til næsten det dobbelte, inden du går på pension, set i forhold til de penge, du sætter ind som 30-årig. Det vil sige, at det er de penge, du indsætter tidligt i livet, der får den største betydning for, hvor mange penge du har at gøre godt med, den dag du går på pension.

Selvom du måske ikke har styr på pensionen, er det heldigvis aldrig for sent. I dette kapitel vil jeg derfor hjælpe dig med at tage hånd om din pensionsopsparing, uanset om du vil gå på pension om 5 eller 45 år. Jeg vil først vise dig, hvorfor det er vigtigt, at du er aktiv i forhold til din pensionsopsparing og ser på, hvilke muligheder der findes. Du vil også få hjælp til, hvordan du kan sammensætte din egen pensionsopsparing, og hvordan du skal forholde dig til risiko, løbende justering, samt hvordan du optimerer i forhold til skat.

Lavere afkast og længere levealder

De danske pensionsformuer er udfordrede. For det første er levealderen steget hurtigere end pensionsalderen, og det betyder, at pensionsformuerne skal strække længere. Samtidig har regeringens uafhængige eksportråd netop udsendt en prognose for de næste 10 år, der anslår et gennemsnitligt afkast på 1,5% på danskernes pensionsopsparinger efter inflation og omkostninger. Det er under halvdelen af gennemsnittet for de sidste 150 år.

Det kan godt være, at flere og flere af os kan fejre vores 100-års fødselsdag, men hvis sparegrisen ikke er større end tidligere, er det næppe sjovt at have flere år til at bruge pengene.

Heldigvis er der mulighed for at skrue på flere parametre, der optimerer din pensionsopsparing, så dit otium kan fyldes med glæde frem for bekymringer.

Tag ansvar for din pension

De mange muligheder, regler og det store ansvar kan skræmme mange fra selv at tage ansvar for deres pension. Ærlig talt var det noget, der også skræmte mig.

I sidste ende gik det dog op for mig, at enten skulle jeg selv tage styringen, eller også måtte jeg betale en uvildig rådgiver for at gøre det. Problemet var bare, at pensionsrådgiveren ikke kiggede på min friværdi, private formue eller blot på alternative investeringsmuligheder. Det gik op for mig, at den løsning ikke ville give mig det optimale resultat.

Da jeg endelig startede med selv at håndtere min pensionsopsparing, vidste jeg langt fra alt om pension. I stedet måtte jeg lære det hen ad vejen. I begyndelsen brugte jeg i stor stil pensionsrådgiverens anbefalinger. Af den grund startede jeg faktisk helt simpelt med blot at skrue på ét parameter, nemlig omkostningerne ved selv at investere. I dette kapitel vil jeg gennemgå, hvordan du kan gøre det samme, også selvom du har en arbejdsmarkedspension med begrænsede valgmuligheder.

Når det gælder investering af din egen pension, kan du bruge de råd og strategier, du lærte i kapitel 3 om investering på børsen. Ved at holde omkostningerne nede og sprede din risiko ud over brede investeringer med et historisk højt afkast, bør du kunne få 100-200.000 kr. mere i pensionsformue per million, du indbetaler, hvis du er i 30’erne, uden du behøver at bruge mere end et par aftener på det om året.

Det lyder måske som noget af en påstand, at du skulle kunne gøre det bedre end pensionsselskabernes eksperter. De er trods alt nogle af de højest uddannede og bedst betalte investeringsrådgivere herhjemme. Sagen er bare, at de dyre eksperter kan være en stor ulempe for dit pensionsafkast. De er nemlig med til at trække de årlige omkostninger op. Dit pensionsselskab ejer og investerer i aktivt forvaltede investeringsinvesteringsfonde, som helt basalt er dyre i drift.

De fleste investorer kan ikke slå markedet på lang sigt. Det gælder også for de investeringer, som pensionsselskaberne foretager på dine vegne. Netop derfor kan du få en fordel ved selv at investere din pensionsopsparing, hvis du bruger det, du har lært i de foregående kapitler om risiko og spredning.

Inden vi kommer så langt, er det dog vigtigt at have helt styr på alle regler og muligheder. I de følgende afsnit vil vi derfor kigge nærmere de forskellige pensionsformer.

De forskellige pensionsformer

Det første skridt til at få styr på pensionen er at forstå, hvilke pensionsordninger, der findes i dag. Det kan lyde simpelt, men der er en lang række ordninger på markedet i dag og endnu flere, som man ikke længere kan indbetale til, men som mange danskere stadig har midler i. Mange danskere har ikke styr på deres pensionsordninger, så første skridt til, at du selv kan tage styringen, bliver at du lærer de grundlæggende regler og muligheder.

For nemheds skyld har jeg valgt at fokusere på de pensionsordninger, som man kan tegne i dag. Hvis du har midler stående i en kapitalpensionsordning, er førtidspensionist eller får tjenestemandspension, vil jeg derfor anbefale, at du læser op på bestemmelserne for den særlige pensionstype, der gælder netop for dig. Du kan finde en række information for eksempel hos Ældresagen eller på Borger.dk. Det kan hjælpe dig til at forstå hele din pensionsopsparing til bunds.

I dag er det danske pensionssystem opdelt i tre forskellige pensionstyper: lovbaserede pensioner, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner.

Herunder finder du en gennemgang af hver ordning, og hvad du skal være opmærksom på.

Lovbaserede pensioner

Vi har i Danmark et af verdens bedste pensionssystemer. Det skyldes ikke mindst de lovbaserede pensionsordninger, der sikrer, at alle i samfundet har mulighed for at gå på pension.

De lovbaserede pensioner består af folkepension, førtidspension og ATP Livslang Pension. Folkepensionen og førtidspension finansieres begge over skatten. Derfor er de ikke afhængige af størrelsen på dine indbetalinger. Det er ATP til gengæld, for den trækkes automatisk over lønnen. Her betaler arbejdsgiveren to tredjedele, mens du selv betaler den sidste tredjedel. Førtidspension er kun for folk med varig nedsat arbejdsevne, så den er ikke relevant for de fleste danskere.

I forhold til de lovmæssige pensionsordninger er det værd at huske på én ting: de ikke er mere faste end som så – reelt skal der blot en lovændring til at ændre eller fjerne dem helt. Omvendt har regeringen historisk set altid givet en tidsfrist for større lovændringer, der påvirker pensionerne.

Folkepension

Folkepensionen er den universelle pension, som stort set alle kan få, når de rammer pensionsalderen. For at have ret til folkepension, skal du dog alligevel opfylde visse betingelser:

  • Du skal være dansk statsborger
  • Du skal have fast bopæl i Danmark
  • Du skal have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 og til du nåede pensionsalderen.

For at få fuld folkepension skal du have boet i Danmark i 40 år fra du fyldte 15, og indtil du rammer pensionsalderen, ellers vil du modtage en nedsat folkepension.

Der er som altid en række undtagelser fra ovenstående regler. Falder du uden for punkterne ovenfor, vil jeg derfor anbefale, at du undersøger reglerne nærmere.

For at du kan udregne, hvor meget du kan regne med at få i folkepension, og dermed hvor meget du selv skal spare op ud over det, har jeg opstillet reglerne for folkepensionen og de tillæg, du kan få.

Folkepensionen består grundlæggende af to beløb, grundbeløbet og et pensionstillæg.

Grundbeløbet er fast og udbetales til alle. Størrelsen af det afhænger af om, du er enlig eller gift/samlevende.

Pensionstillægget til folkepensionen reguleres ud fra din indtægt. Din egen pensionsopsparing kan tælle som en indtægt, alt efter hvilken type pensionsopsparing du har. Dermed kan din pensionsopsparing være med til at sænke dit pensionstillæg. Det kan derfor betale sig at kigge på, hvordan det påvirker dit pensionstillæg, når du vælger pensionsordning. Hvor ratepension eller livrente tæller som indkomst, slipper du for at tælle din friværdi eller aldersopsparing med.

Herunder kan du se satserne for 2019. Du skal blot være opmærksom på, at dit pensionstillæg kan blive mindre, hvis du får udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, har et afkast fra dine investeringer eller stadig arbejder ved siden af pensionen.

Er du stadig lønmodtager eller selvstændig, og tjener du mere end 322.500 kr. om året, vil dit grundbeløb også blive nedsat.

EnligeGifte/Samlevende
Grundbeløb: 6.327 kr.Grundbeløb: 6.237 kr.
Pensionstillæg: 6.923 kr.Pensionstillæg: 3.453 kr.
I alt: 13.250 kr.I alt: 9.780 kr.

*Alle tal er 2019-tal.

*Pensionstillægget er afhængigt af din indkomst, det viste tal er det maksimale beløb, du kan få.

Sådan udregnes dit pensionstillæg

I tabellen herunder finder du de tal for din indkomst, der har betydning for dit pensionstillæg. Hvis du tjener mere end tallet for nedsat pension, vil dit pensionstillæg blive nedsat med 30,9% af det overstigende beløb og helt bortfalde, hvis du tjener mere end beløbet for bortfald.

 Nedsat pensionstillægBortfald af pensionstillæg
Enlig71.200 kr. pr. år.332.500 kr. pr. år.
Gift/Samlevende med pensionist142.800 kr. pr. år.392.500 kr. pr. år.
Gift/Samlevende med ikke pensionist142.800 kr. pr. år.267.800 kr. pr. år.

*Alle tal er 2019 tal

Din formue har ingen indflydelse på dit pensionstillæg, og de første 60.000 kr., du tjener, tæller ikke med i beregningerne.

Tjener du for meget?
For at give danskerne føler et incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet, er det muligt at udskyde folkepensionen. Gør du det, får du til gengæld en forhøjet folkepension eller en kontant bonus den dag, du går på pension.

Det kan være en måde at øge din pension på, hvis du ikke helt havde nået at spare det op, du ønskede, eller hvis I som samlevende ønsker at gå på pension på samme tid.

Tillæg til folkepensionen

Ud over folkepensionen er der en række tillæg, som du kan søge om:

Ældrechecken er et årligt tillæg, du kan få, hvis du har haft ret til folkepension i hele kalenderåret. Størrelsen på ældrechecken er afhængig af din personlige tillægsprocent og din formue.

Boligstøtte er særligt relevant for mange pensionister, da ens indtægterne falder, og man derfor kan komme i betragtning til støtten. Man kan søge om boligstøtte, hvis man bor i leje-, andels- eller ejerbolig som førtids- eller folkepensionist. Størrelsen af støtten afhænger af en lang række forhold som huslejens størrelse, boligens størrelse, antallet af beboere og den samlede indkomst og formue i boligen.

Helbredstillæg gives til at dække udgifter til medicin, tandlæge, høreapparat med mere. Størrelsen på tillægget vil være afhængig af din personlige tillægsprocent og formue.

Varmetillæg er et tillæg, der beregnes ud fra dine varmeudgifter og din personlige tillægsprocent. Din formue indgår altså ikke i denne beregning.

Der findes også særlige personlige tillæg, som kommunen kan tildele af forskellige årsager. Det er dog efterhånden ikke særligt brugt, og kun noget, man kan få i særlige tilfælde.

Din personlige tillægsprocent

Du lagde måske mærke til, at de fleste tillæg blev udregnet ud fra din personlige tillægsprocent? Din personlige tillægsprocent er et tal mellem 0-100, der hver måned bliver beregnet og fastsat af Udbetaling Danmark, som står for udbetaling af folkepensionen. For at få udbetalt de maksimale tillæg skal din personlige tillægsprocent være 100.

Udregningen af den personlige tillægsprocent er forholdsvis simpel og udregnes efter din personlige indtægt.

 Maksimal indkomst for fuldt tillægIndtægt, hvor tillægget bortfalder
Enlig20.500 kr. pr. år.71.200 kr. pr. år.
Gift/Samlevende40.600 kr. pr. år.142.800. kr. pr. år.

*Alle tal er 2019 tal

*Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1%, hver gang indtægten stiger med 507 kr. for enlige og 1022 kr. for gifte/samlevende.

ATP Livslang Pension

ATP er en del af de lovbaserede pensioner, men i modsætning til folkepension og førtidspension finansieres den ikke over skatten. Opsparingen til ATP finansieres derimod af en kombination af indbetalinger fra dig og din arbejdsgiver, hvor arbejdsgiveren betaler to tredjedele, mens du selv betaler en tredjedel. Alle lønmodtagere er derfor automatisk omfattet af ATP Livslang Pension.

Ud over pensionsopsparingen indeholder ATP også en livsforsikring til ægtefælle/samlever og børn under 21 år. Indbetalingerne til ATP fortsætter, også selvom du er på dagpenge eller sygedagpenge. Her er det bare din a-kasse, der vil foretage indbetalingerne.

De eneste perioder, hvor der ikke indbetales til ATP, er derfor når du er under uddannelse, hvis du er på kontanthjælp eller slet ikke modtager nogle sociale ydelser eller løn, eller hvis du er selvstændig og ikke har lavet en aftale om indbetaling til ATP.

Du kan først modtage din ATP Livslang Pension fra pensionsalderens start, også selvom du går på førtidspension. Du har dog mulighed for at udskyde din ATP-pension på samme måde som folkepensionen og dermed opnå en højere pension.

Den typiske ATP-udbetaling ligger i dag mellem 10-20.000 kr. årligt, alt efter hvor mange år, man har været lønmodtager, og hvilket afkast ATP har skabt.

Arbejdsmarkedspensioner

Arbejdsmarkedspensioner er pensioner, der er etableret som et led i din ansættelse. Det kan enten være som en del af en kollektiv overenskomst eller som en firmapension, der er en aftale mellem din virksomhed og dens medarbejdere. Her vil virksomheden indgå en aftale med et privat pensionsselskab.

Indbetalingen til arbejdsmarkedspensionen ligger typisk på omkring 12%, og indbetalingerne til ordningen deles mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Ligesom med ATP sker det med to tredjedele indbetalt af arbejdsgiveren og en tredjedel fra medarbejderen.

Indbetalingerne til arbejdsmarkedspensionen består ud over det beløb, der går til selve pensionen, typisk også af en obligatorisk ydelse til at dække invalide- og livsforsikring samt eventuelt andre tillægsforsikringer.

Du skal huske på, at det normalt er muligt at sætte det beløb op, som du selv indbetaler, men du skal ikke forvente, at arbejdsgiveren også supplerer op, medmindre det er aftalt ved en lønforhandling.

Det kan virke svært at tage styringen med en arbejdsmarkedspension. Mange pensionsordninger, der tegnes gennem arbejdspladsen, har meget firkantede vilkår, der begrænser dine valgmuligheder. De er nemlig dikteret af den overenskomst, der gælder for din arbejdsplads.

Der er stor forskel på, hvordan opsparingsdelen for de enkelte arbejdsmarkedspensioner er sammensat. I nogle ordninger kan det være obligatorisk, at hele eller dele af opsparingen skal gå til en ratepension, mens det i andre ordninger er helt valgfrit.

Når du får oprettet en arbejdsmarkedspension i forbindelse med din ansættelse, vil ordningen dog altid være enten en ratepension, livrente eller aldersopsparing – eller en kombination af de forskellige pensionstyper.

Når det gælder arbejdsmarkedspensioner, er det vigtigt at huske, at de ikke nødvendigvis er tilpasset din person og situation. De er lavet efter en fast skabelon, der er meget generel. Har du for eksempel haft en lang periode som freelancer, haft lange barselsperioder eller arbejdet på nedsat tid, mens børnene var små, så kan du være 5 eller 10 år bagefter med din pension. Derfor kan det være nødvendigt at justere og måske indbetale ekstra til pensionen for at have den bedste sikring. 

Ratepension

En ratepension er en pensionsordning med årlige udbetalinger i 10 til 30 år fra den dag, du går på pension. Typisk vælger mange danskere 10 eller 15 år, da det normalt er de dyreste år for pensionister. Her er mange stadig friske og ønsker at udnytte tiden til at rejse og nyde livet.

Dine indbetalinger til ratepension er fradragsberettigede op til 55.900 kr. om året (2019). Du skal således først betale skat af pengene, når de bliver udbetalt, og du slipper for at betale arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis du dør, inden du har fået udbetalt din ratepension, vil opsparingen blive udbetalt til de efterladte. De kan normalt vælge at få den udbetalt på én gang eller over 10 år.

Livrente

I modsætning til ratepensionen, hvor pengene på pensionsordningen er dine, så bliver de penge, du indsætter på en livrente, indsat i en fælles pulje i pensionsselskabet.

En livrente udbetales løbende hver måned, fra du går på pension, og til du dør. Der er intet loft for indbetalingerne, og ligesom med ratepension er de fradragsberettigede. Det kan gøre det attraktivt at indbetale til livrente, hvis du tjener topskat i dag, men ikke forventer at gøre det som pensionist.

Da livrenten er et puljeprodukt, kan du ikke selv vælge frit, hvordan pengene investeres, men stort set alle steder kan du vælge en investeringsprofil med et fastlagt forhold mellem aktier og obligationer.

I forhold til livrente kan det anbefales, at du vælger et pensionsselskab, der låser udbetaling og levealder fast, når udbetalingen starter. På den måde risikerer du ikke, at din indtægt pludseligt falder, hvis selskabet justerer deres tal for levealder, eller en ny finanskrise påvirker udbetalingerne.

Aldersopsparing

En aldersopsparing er en pensionsordning, der udbetales på én gang i det år, du går på pension. Det kunne altså være opsparingen til sommerhuset, autocamperen eller en anden form for frihed, du ønsker at opnå som pensionist.

Er der mere end 5 år til din pension, må du højest indbetale 5.200 kr. om året, er der mindre end 5 år til, må du højest indbetale 48.000 kr. om året (2019). Indbetalingerne er ikke fradragsberettigede, til gengæld skal du ikke betale skat ved udbetalingen, og denne indtægt modregnes ikke i offentlige ydelser.

Ordningen er primært tiltænkt folk med lave indkomster, som måske ikke tidligere havde en pensionsopsparing. Derfor vil udbetaling fra en aldersopsparing ikke medføre, at man bliver trukket i ældrecheck og pensionstillæg.

Omvendt kan den også være attraktiv for dig, der gerne vil have et stort beløb på én gang i starten af din pension, som du selv kan fordele ud over de følgende år.

Pas på klatpensioner

En ulempe ved arbejdsmarkedspensioner er, at hvert firma kan have sin særskilte pensionsaftale for medarbejderne. Det har ikke givet de store problemer for de ældre generationer, der som regel er blevet på den samme arbejdsplads igennem det meste af deres arbejdsliv. I dag ser arbejdsmarkedet dog anderledes ud. De fleste danskere under 40 bliver kun i jobbet i en kort årrække, og mange blandt de yngre generationer skifter job med jævne mellemrum. Samtidig bliver brugen af vikariater, tidsbegrænsede ansættelser og freelancere mere og mere udbredt. Hvis du hører til de mange, der ofte skifter job og måske endda branche, kan du ende med at have en række små pensionsopsparinger frem for én stor, samlet pensionsordning.

Ikke alle husker at få den gamle pensionsopsparing med over, når de skifter job. Problemet er bare, at mange små pensioner på sigt vil blive udhulet af administrationsgebyrer og inflation. Derfor kan det ofte betale sig at samle dem.

I første omgang bør du dog undersøge, hvilke pensionsopsparinger du har stående, og hvad hver ordning indeholder. I visse tilfælde kan en lille pensionsopsparing nemlig give særlige fordele, som for eksempel forsikring. Eller omkostningerne ved at slå opsparingen sammen med din nuværende ordning overstiger fordelen ved at have en samlet ordning.

Du kan altid tjekke dine pensioner og deres vilkår på pensionsinfo.dk.

Individuelle pensionsordninger

De individuelle pensionsordninger er ordninger, som du selv opretter igennem pensionsselskaber, banker eller børsmæglere. Visse handelsplatforme som for eksempel Nordnet tilbyder, at man kan investere sin individuelle pensionsopsparing hos dem.

Du får større frihed til at styre din investering med en individuel pensionsopsparing. Reglerne for individuel pension er dog stort set de samme som ved en arbejdsmarkedspension. Det vil sige, at du kan oprette din private pensionsopsparing som enten en ratepension, livrente eller aldersopsparing.

Til gengæld kan du selv vælge, hvor du vil oprette den, og du er ikke låst fast hos et bestemt pensionsselskab eller i en bestemt ordning. Det giver dig langt flere investeringsmuligheder.

Du kan oprette en eller flere individuelle pensionsordninger, uanset om du er omfattet af en arbejdsmarkedspension eller ej. Hvis du er freelancer eller selvstændig, har du i forvejen ikke adgang til en arbejdsmarkedspension. Selvom du er almindelig lønansat og har en pensionsordning gennem dit job, kan du sagtens oprette en individuel ordning som et supplement. Det giver dig både mulighed for at indbetale mere til pension og giver dig mere kontrol med pensionsinvesteringerne.

Hvis du vælger at oprette en individuel pension som supplement til firmapensionen, skal du dog huske på, at det stadig er de samme regler, der gælder for ordningerne. Det vil sige, at vælger du at have en ratepension både gennem jobbet og som privat pension, vil du stadig have samme indbetalingsgrænse, blot fordelt ud over to ordninger.

Er du selvstændig eller freelancer, bør du overveje, om en individuel pension kan være en god måde at sikre dig selv i alderdommen, da du ellers kun vil have folkepensionen at gøre godt med.

Hvis du driver din egen virksomhed, har du en ekstra mulighed for indbetaling. Når du fylder 55 år, kan du indbetale op til 2.803.900 kr. (2019) fra overskuddet af salg af din virksomhed. Beløbet kan indbetales på en ratepension eller livrente, og du får fuldt skattefradrag for indbetalingen, hvis den sker inden 1.juli året efter. Denne regel gælder dog kun for selvstændige, der har haft deres virksomhed i minimum 10 ud af de seneste 15 år.

Pensionsoverblik

Nu har du lært om de forskellige pensionstyper. Spørgsmålet er bare, hvordan du nu kan holde styr på dem?

PensionsInfo.dk kan du få hjælp til at udregne, hvor stort et pensionsbeløb, du sandsynligvis vil stå med, den dag du går på pension. Du logger blot på med dit NemID, så kan du få en oversigt, der medregner både folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og eventuelle individuelle pensioner. Du kan endda se, hvilke forsikringer, dine pensionsordninger giver dig med i købet.

Du kan bruge PensionsInfo til både at danne dig et overblik og tjekke, hvor meget du kommer til at stå med i pensionsmidler, den dag du stopper på arbejdsmarkedet. Du kan for eksempel prøve at justere på både beregnede indbetalinger og den alder, hvor du regner med at gå på pension. Dermed kan du se, om din endelige pensionsopsparing vil være dækkende, den dag du stopper på arbejdsmarkedet.

Nu bliver pensionsopsparingen jo investeret, hvad enten du lader pensionsselskabet stå for det, eller du selv vælger at tage styringen. Her vil jeg anbefale, at du indregner en buffer i form af et ekstra beløb i tilfælde af, at afkastet ikke bliver som forventet. Selv sætter jeg mit forventede afkast 20% under det udregnede afkast for pension, så jeg ikke skal gå senere på pension, hvis jeg er uheldig med mine investeringer. Hvor stor eller lille en buffer, du bør indregne i din opsparing, kommer dog helt an på, hvor risikovillig du er.

Tag styringen over pensionen

Nu har du lært om de grundlæggende pensionstyper. Næste skridt bliver at vurdere din egen situation. Hvilken ordning – eller ordninger – gælder for dig lige nu?

Som jeg nævnte i starten af kapitlet, er der ét problem med mange pensionsselskabers forvaltning af danskernes pensionsmidler. De er for dyre. Har du mod på det, kan du derfor selv tage styringen med din pensionsopsparing og selv forvalte din investering af pensionspengene.

Når det gælder en individuel pension, har du frit valg på alle hylder. Du kan vælge det private pensionsselskab, der historisk set har givet det bedste afkast, og som har de laveste omkostninger. Du kan også vælge at stå for hele investeringen selv, enten gennem banken eller en børsmægler. P.t. er Nordnet den billigste børsmægler, der tilbyder en platform til investering af pensionsmidler, og her kan du vælge imellem en række produkter, der er unikke for pensionsporteføljer.

Når det gælder arbejdsmarkedspensioner, ser det dog noget anderledes ud.

Unit link – få kontrol over din arbejdsmarkedspension

Arbejdsmarkedspensioner er ofte låst fast. Det betyder, at du ikke kan skifte til et andet pensionsselskab, hvilket kan være ganske frustrerende. Især hvis du har din pension hos et af de dyre selskaber. Du har dog én mulighed for selv at få mere kontrol over din pension. Den løsning kaldes unit link.

Unit link-ordningen giver dig mulighed for selv at sammensætte investeringerne i din arbejdsmarkedspension ved at investere i en række udvalgte investeringsinvesteringsfonde. Produktet er ikke voldsomt populært, og det er synd. Selvom du ikke bør tro, at du kan slå aktiemarkedet, så er det ikke nødvendigvis svært at slå pensionsselskabernes afkast.

I unit link-ordninger vælger du selv, hvilke investeringsinvesteringsfonde du vil have i din pensionsopsparing, og her kan du blandt andet vælge indeksinvesteringsinvesteringsfonde eller andre investeringsinvesteringsfonde med lave årlige omkostninger. Det kan være med til at hive din ÅOP ned under 0,5%, hvilket er væsentligt lavere end de 1%+ i ÅOP, der er almindeligt for især livscyklusprodukterne hos pensionsselskaberne, som er det, langt de fleste har i dag.

Penge- og Pensionspanelet, der er et råd nedsat af Finanstilsynet, konkluderede i en rapport fra 2018[1], at de årlige omkostninger ved de klassiske pensionsopsparinger samlet set kan koste dig en tredjedel af hele din pension.

Sådan kommer du i gang med unit link

Inden du går i gang, vil jeg anbefale, at du logger ind på din pensionsordning og ser din ÅOP. Du kan være heldig og have et af de pensionsselskaber, der i forvejen har omkostninger 0,5-0,6%. Hvis du samtidig får et fornuftigt afkast, er der ikke så meget at hente ved at skifte til unit link. Et værktøj til at sammenligne pensionsselskaber og pensionsordningen kan du finde på Fakta Om Pension[2], en hjemmeside hvor du nemt kan finde informationer om de forskellige pensionsselskaber og deres ordninger, udvalgt efter din alder, opsparing og årlige indbetaling.

Hvis du beslutter dig at bruge unit link, er den relativt simpel at bestille. Nogle pensionsselskaber reklamerer for ordningen på deres hjemmeside, men hos langt de fleste er det et skuffeprodukt, der kun kommer frem, hvis du spørger din pensionsrådgiver direkte.

Før du kaster dig ud i at bruge unit link hos dit pensionsselskab, er det værd at få en oversigt over investeringsmulighederne. Hvilke investeringsinvesteringsfonde, der er tilgængelige, kan nemlig svinge betydeligt. Der findes både pensionsselskaber med 20 investeringsinvesteringsfonde og selskaber, der tilbyder investering i 100+ investeringsinvesteringsinvesteringsfonde.

Investeringsmulighederne består typisk af en kombination af selskabets egne investeringsinvesteringsfonde samt investeringsinvesteringsfonde fra almindelige investeringsforeninger, der også kan købes for frie midler gennem en bank eller børsmægler. Udbuddet af investeringsinvesteringsfonde tilrettes løbende af pensionsselskabet. Derfor kan du godt risikere, at den investeringsfond, du havde udset til din næste pensionsinvestering, pludselig ikke er tilgængelig længere. Det er desværre en af begrænsningerne ved aktiv investering gennem et pensionsselskab, og her er der ikke anden løsning end at kigge efter en ny anden investeringsfond.

De fleste pensionsselskaber tager et årligt administrationsgebyr for unit link-ordning på 500-750 kr. Derfor bør du også kigge på udgifterne og størrelsen på din pensionsopsparing, før du vælger unit link. Har du en stor pensionsopsparing er det ikke så vigtigt, men er din opsparing ikke særligt stor, kan gebyret på unit link fjerne hele fordelen ved selv at investere din arbejdsmarkedspension.

Husk rebalancering og risiko

Hvis du har din pensionsopsparing hos et pensionsselskab, er den typisk investeret i et livscyklusprodukt, der automatisk ændrer investeringsrisikoen med alderen. Hvis du vælger selv at investere, enten din unit link-ordning for arbejdsmarkedspensionen eller din individuelle pension i investeringsinvesteringsinvesteringsfonde og/eller enkeltaktier og obligationer, står du selv med hele arbejdet. Det betyder, at du selv skal håndtere både løbende justering af risikoen og rebalancering.

Det behøver dog ikke at være indviklet. Godt nok må du kun investere 20% af din pension i en enkelt investeringsfond eller aktie, men der er undtagelser. Du må godt investere uden begrænsninger i investeringsforeninger. En mulighed kan derfor være at vælge en ETF, der følger MSCI verdensindekset for at få den maksimale spredning af aktier.

Hvis du vil have inspiration til justering af din risiko, kan du jo kigge på, hvad livscyklusprodukterne hos pensionsselskaberne gør. Typisk kan du godt have en relativt høj risiko med 80-100% aktier, indtil du er 40 år og først derefter begynde at se på nedjustering af risikoen inden pensionsalderen.

Noget af det vigtigste, du skal være opmærksom på, hvis du selv vil investere din pension, er at se på omkostningerne. Det er nemlig her, der er mest at vinde.

Inden du kaster dig ud i selv at investere hele din pension, skal du huske på, at det er et stort ansvar at stå med, og det er ikke for alle. Hvis du reelt ikke har mod på at stå med ansvaret for hele din pensionsordning, kan det derfor være en løsning kun aktivt at investere en del af pensionsopsparingen, mens du lader dit pensionsselskab stå for resten. På den måde kan du tage en højere risiko og få færre omkostninger for en mindre del af pensionsopsparingen, og stadig føle dig sikker ved at lade pensionsselskabet håndtere størstedelen af pengene. Det handler trods alt om at vælge den løsning, du føler dig mest tryg ved.

Først og fremmest er det de lavere omkostninger, der argumenterer for selv at tage styringen med hele eller dele af din pension. En sidegevinst kan så være, hvis du har personlige præferencer for din investering, for eksempel hvis du ønsker at investere i grøn energi eller vil undgå investering i våben, tobak eller lignende.

Hvis du ikke har mod på selv at investere blot en mindre del af din pensionsordning, men hellere vil påtage dig ansvaret for dine frie midler, kan du stadig gøre noget for at optimere din pensionsopsparing. Der er nemlig stor forskel på, hvor gode de forskellige pensionsselskaber er til at balancere afkast og omkostninger. Kan du frit vælge pensionsselskab for din arbejdsmarkedspension, kan det derfor være værd at kigge på, hvilket pensionsselskab, der historisk har gjort det bedst i forhold til afkast og ÅOP. Hvis du er tvunget til at benytte et bestemt pensionsselskab, der klarer sig skidt i forhold til afkast og pris, er unit link stadig en mulighed, du helt eller delvist kan benytte. Brug rådene fra kapitel 3 som springbræt til at udvælge de investeringer, der passer bedst til din risikoprofil for pension.

Sammensæt den rigtige pension for dig

Du skal holde tungen lige i munden, når du skal jonglere med både skatteregler, regler for folkepension og de forskellige pensionsordninger. Det kan være svært at afgøre, hvordan det passer bedst sammen med dine egne forventninger til pensionstilværelsen.

Hvilken sammensætning du vælger, er som nævnt i starten ikke kun op til dig selv. De lovbaserede pensioner kan skifte, og din arbejdsmarkedspension kan være låst fast, men du kan kun lægge en meningsfuld plan på baggrund af de informationer, som du har i dag. Derudover kan det være smart at have en økonomisk buffer, så du kan klare dig, hvis afkastet ikke bliver helt som forventet, eller reglerne for folkepensionen bliver ændret.

Når du sammensætter din pensionsopsparing, skal du kigge på følgende:

Hvilke ønsker du har til fremtiden som pensionist?

Hvornår du ønsker pengene udbetalt?

Hvad du får i løn?

Hvor tæt du er på pensionsalderen?

Hvis vi reelt går imod en tid med historisk lave pensionsafkast, bliver det pludseligt langt vigtigere at se på omkostningerne ved pensionsinvesteringerne. Bliver forudsigelserne for fremtidens afkast korrekt, vil pensionsselskabernes omkostninger sluge næsten 50% af det generelle pensionsafkast i løbet af de næste 10 år.

Nedenfor finder du en tabel, der viser, hvordan selv en lille ændring i ÅOP kan have stor betydning for afkastet. I dette eksempel bliver der indsat 200.000 kr. det første år og intet derefter, mens afkastet ligger fast på 4,5% årligt.

Kan du selv investere pengene til en årlig omkostning på 0,25% frem for at lade pensionsselskabet tage 2% og samtidig opnå det samme afkast, vil du efter 40 år med 4,5% i afkast altså stå med næsten dobbelt så mange penge.

Pas på de dyre forsikringer

Som en del af din arbejdsmarkedspension medfølger typisk en række forsikringer, hvor de mest almindelige er dækning ved dødsfald, kritisk sygdom og mistet arbejdsevne.

Forsikringerne koster et fast årligt beløb, og de koster typisk en tredjedel af prisen hos forsikringsselskabet, hvis du har dem som en del af din pensionsordning. Det kan dog stadig være en heftig pris, hvis det drejer sig om en eller flere forsikringer, som du reelt ikke har brug for.

Det er også værd at huske, at hver gang du betaler til en forsikring, så tager du penge fra selve pensionsopsparingen. Dine forsikringer kan hurtigt koste dig 3-4 år længere på arbejdsmarkedet, men det kan også være dem, der betyder, at din familie har råd til at blive boende i huset, hvis du pludseligt dør i utide.

Selvom 83% af befolkningen i den erhvervsaktive alder har en arbejdsgiverbetalt pension, står det også sløjt til med at holde styr på forsikringerne. Her er det 20%, der ikke ved, hvilke forsikringer, der hører med i deres pensionsordning.[3]

Det gælder altså om at have de rette forsikringer, men samtidig undgå at være dobbeltforsikret. Er du én af de mange danskere, der ikke har styr på forsikringerne i din pensionsordning, bør du derfor følge godt med i næste afsnit.

Vælg den rigtige forsikring til din livssituation

Når du tegner en arbejdsmarkedspension, vil din pensionsrådgiver næsten altid inkludere en række standardforsikringer uden at tage hensyn til din livssituation. Typisk vil det dreje sig om følgende:

Livsforsikringen udbetaler en sum til de efterladte, hvis du dør inden en bestemt alder. Hvis du har en ægtefælle og mindreårige børn, giver det god mening at sikre dem. Hvis du derimod hverken har partner eller børn, kan det være en unødvendig udgift.

Denne forsikring kan fravælges, indtil du har familie, du gerne vil sikre. Passer forsikringen til din situation, bør du omvendt sørge for, at forsikringsbeløbet svarer til det, du forventer at dine efterladte vil have brug for. Der er stor forskel på, om I sidder med en milliongæld efter huskøb eller bor til leje. Husk derfor løbende at justere dækningen, så den dækker det, den skal, uden at du betaler for meget.

Hvis du mister arbejdsevnen helt eller delvist, kan forsikringen dække det hul, der vil være mellem førtidspension eller fleksjob og din nuværende løn, sådan at du stadig kan få økonomien til at løbe rundt.

Der er bare stor forskel på, om du havner i den situation som 30-årig eller som 55-årig med en privat opsparing, friværdi i huset og en god pension.

Er du lidt risikovillig, kunne du derfor vælge at opsige denne forsikring, hvis din økonomiske situation betyder, at du ville kunne forsørge dig og eventuel familie, selv hvis du måtte forlade arbejdsmarkedet utide eller havnede på nedsat tid.

Undgå dobbeltforsikring

Har du de førnævnte klatpensioner, kan det betyde, at du også er dobbeltforsikret. Det kan også være, at du har en livsforsikring både hos dit almindelige forsikringsselskab og igennem din arbejdsmarkedspension. Uanset hvad giver det sjældent mening at have to forsikringer, der dækker det samme.

Har du to arbejdsmarkedspensioner, så husk derfor at få opsagt forsikringerne på den ene. Ønsker du en højere dækning, kan det altid bedre betale sig i stedet at sætte præmien op på den ene forsikring.

Skat af pension

Når det gælder pension, er der et væld af skatteregler at tage højde for. Får du fradrag for indbetalingerne? Hvad er indbetalingsgrænsen? Hvad er skattesatsen? Og skal du betale skat, når du får pengene udbetalt?

Pension og skatteoptimering

Skatteoptimering er den primære årsag til at investere gennem pensionsordningerne. Med de mange ordninger er det dog nemt at miste overblikket. Generelt skal du betale indkomstskat af alle pensionsudbetalinger, også folkepension og ATP. Til gengæld slipper du for at betale arbejdsmarkedsbidrag på 8%.

Til gengæld er aldersopsparingen den eneste pensionsordning, hvor du ikke skal betale skat ved udbetaling. Det skyldes, at du indbetaler til aldersopsparing af indkomst, som du allerede har betalt skat af.

Derfor får du ingen skattefordel ved aldersopsparingen – i modsætning til ratepension og livrente. Den eneste fordel ved aldersopsparingen er således, at den som førnævnt ikke bliver fratrukket din folkepension.

Derimod har ratepension og livrente den fordel, at du kan sætte et større beløb af til pensionsopsparing, fordi du først betaler skat mange år ude i fremtiden. Til gengæld vil disse pensioner påvirke, hvad du kan få udbetalt i folkepension. Derfor har din indkomst stor betydning for, hvilken pensionstype der bedst kan betale sig for dig. Har du så høj indkomst, at din folkepension alligevel bortfalder, bør du nok fokusere på ratepension og livrente. Hvis du har en lav lønindkomst og regner med at være afhængig af folkepensionen, når du går på pension, kan det være at aldersopsparingen passer bedre til dig.

Når det gælder pensionsopsparing, har du én stor skattefordel:  Du betaler mindre skat af afkastet på din investering. Skat af pensionsafkast er kun 15,3%. Sammenlignet med 27% på aktieindkomst af frie midler på op til 54.000 kr. (2019) og hele 42% for aktieindkomst over 54.000 kr., er 15,3% en klækkelig skatterabat. Skat af pensionsafkast kaldes PAL-skat. PAL-skatten er en lagerbeskatning, som du betaler hvert år, alt efter om dit samlede afkast af dine pensionsinvesteringer er positivt eller negativt.

På grund af lagerbeskatningen af pensionsafkast kan en mulig skatteoptimering være investering i ETF’er. Med den nuværende skattelovgivning bliver du lagerbeskattet af afkast på ETF’er, også selvom du investerer i dem med frie midler. Ved at købe ETF’er for pensionsmidler, kan du både slippe med mindre i skat, og samtidig opnå en stor spredning og lavere omkostninger, end du skal betale til pensionsselskaber eller blot almindelige investeringsforeninger.

Vil du gå tidligt på pension?

Er du en af dem, der drømmer om at gå tidligt på pension, er dette afsnit til dig. I en tid, hvor politikerne hæver den officielle pensionsalder, og den almindelige pensionsopsparing er under pres, kan det virke som en umulig drøm at gå tidligt på pension. Jeg vil dog påstå, at det er muligt for dig, hvis du er villig til enten at indbetale mere og forbruge mindre.

Måske kan du klare dig med at gå ned i tid, eller du kan spare så meget op for frie midler, at du faktisk kan leve af det. Derudover er der tre ordninger, som du kan få udbetalt, før du rammer den officielle pensionsalder.

Ratepension som 60-årig

De færreste er klar over det, men faktisk kan du starte udbetalingen af ratepensionen, inden du når den officielle pensionsalder, men alt efter hvornår den er oprettet, kan du faktisk tage hul på den allerede som 60-årig. Selv hvis ratepensionen alene ikke rækker til, at du helt kan kvitte jobbet, er det måske nok til, at du kan gå på deltid.

Hvis din ratepension er oprettet inden 1. maj 2007, kan du få den udbetalt fra du fylder 60 år.

Er din ratepension oprettet mellem 1. maj 2007 og 1. januar 2018, kan du få den udbetalt 5 år før du når folkepensionsalderen.

Hvis din ratepension er oprettet efter 1. januar 2018, kan du få den udbetalt 3 år før folkepensionsalderen.

Lige netop den løbende forringelse af reglerne er årsagen til, at du skal huske at få de gamle betingelser med, hvis du skifter job og får ny pensionsordning.

Efterløn

Efterlønnen var oprindeligt en ordning, så folk med særligt hårdt arbejde kunne træde fra som 60-årig. Ordningen blev indført i 1979, og den blev så populær, at den siden er blevet kraftigt beskåret.

For at opnå retten til efterløn skal du have været indmeldt i en a-kasse i 30 år og have betalt efterlønsbidrag i den samme periode. Er du født inden 1. januar 1976, er reglerne dog mere lempelige.

Jeg vil råde dig til ikke at satse for meget på efterlønnen, da ordningen er i politisk modvind, og det er ikke usandsynligt, at den helt forsvinder på et tidspunkt.

Kort livrente

De fleste danskere har aldrig hørt om kort livrente. Basalt set er det et livrenteprodukt, der går fra efterlønsalderen til pensionsalderen, og som højest må udbetale 119.900 kr. årligt.

Ordningen bliver også kaldt for ophørende livrente, da der er en slutdato på udbetalingerne. Den bruges primært til at gå ned i tid eller som supplement til efterlønnen, men hvordan du bruger den, er naturligvis op til dig selv.

For at kunne etablere en kort livrente skal du også oprette den almindelige livrente, enten før eller samtidig med, at du opretter den korte livrente. Den almindelige livrente skal i dette tilfælde have en udbetalingsperiode på mindst 10 år og en årlig udbetaling på mindst 9.700 kr. (2010)

Du kunne også starte udbetalingen af din almindelige livrente før tid, men den korte livrente vil med stor sandsynlig have en langt højere årlig udbetaling, som du altså kan bruge af i årene inden folkepensionen begynder.


[1] https://www.raadtilpenge.dk/Undersoegelser/Ekspertrapporter/omkostninger-ved-investeringer

[2] http://faktaompension.dk/

[3] https://www.forsikringogpension.dk/nyheder/mange-danskere-har-stadig-ikke-styr-paa-deres-pension/