Obligationer

Obligationer er det 2. mest populære investeringsprodukt på børsen.

Hvor aktier generelt giver både høj risiko og mulighed for højt afkast, er obligationer generelt lig med lav risiko og lavt afkast. Når du senere skal opbygge en investeringsportefølje, kan du derfor benytte obligationer som modvægt til aktier, hvis du ønsker at mindske din risiko. Dette koncept ser du når du kigger på pension eller investeringsforeninger hvor puljerne bestå af en vis procentdel aktier og en vis procentdel obligationer. Ved pension kan det dog være kombineret med andre investeringsformer som ejendomme eller infrastruktur.

Forstå obligationer på 15 minutter

Hvis du som investor køber en obligation, låner du penge til udstederen. Det kan enten være en virksomhed, en stat eller et realkreditinstitut, som er de tre mest almindelige obligationstyper. Obligationen er altså et gældsbrev, som beskriver detaljerne i jeres låneaftale.

Handel med obligationer kan illustreres sådan her:
Hvis du optager et realkreditlån til en bolig hos din bank, vil det blive udstedt et gældsbrev, altså en obligation. Denne obligation kan så købes af en investor. Når du så tilbagebetaler dit realkreditlån med renter, får investoren deres penge tilbage med renter, som på den måde udgør afkastet på obligationen.

Obligationer er altså på samme måde som aktier en måde at skaffe kapital, men ikke udelukkende til virksomheder. I modsætning til aktier skal den kapital, der rejses gennem obligationer, således tilbagebetales med renter.

Du kan som nævnt også købe statsobligationer. Hvorfor har stater behov for at rejse penge? Svaret er, at statslige lån igennem obligationer ofte bruges til store infrastrukturprojekter. Skal der bygges en ny Øresundsbro, ville det tage en kæmpe bid af statsbudgettet, hvis det skulle finansieres på én gang gennem skatten. I stedet for vælger den danske stat at finansiere den nye bro gennem udstedelse af obligationer, som staten derefter tilbagebetaler over en længere periode.

Det kan også være, at en stat har underskud på statsbudgettet. Det er meget almindeligt, at stater oplever underskud i perioder med lavkonjunktur og overskud i perioder med højkonjunktur. Staten kan hermed udstede obligationer til at finansiere underskuddet.

Statsobligationer har typisk en mellemlang til lang løbetid på mellem 5 og 30 år.

Det er vigtigt at forstå, at børsen fungerer som mellemmand ved investering i obligationer. Du modtager også renter og afbetaling af børsen og ikke direkte af udstederen af obligationen.

Opbygningen af en obligation

En obligation er som nævnt et gældsbrev, men hvad indeholder dette gældsbrev egentlig? Ud over oplysninger om udstederen inkluderer det også oplysninger om hovedstol, løbetid, obligationskurs, pålydende rente, obligationsudtrækning og effektiv rente.

Hovedstolen er det beløb, som du låner til udstederen, sammen med oplysninger om, hvornår du skal have tilbagebetalingen. Det kan enten være hele beløbet ved obligationens udløb eller løbende sammen med renterne.

Løbetiden er perioden fra udstedelse til udløb af obligationen. Når en obligation udløber, skal udstederen have tilbagebetalt hele hovedstolen og alle renter. Her bruger man ofte betegnelserne kortfristede obligationer for obligationer med en løbetid under 5 år, mellemfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 5 år og under 12 år og langfristede obligationer for obligationer med en løbetid over 12 år.

Obligationskursen er den pris obligationen handles til. Når en obligation udstedes, handles den første gang til kurs 100, men er det en attraktiv obligation, kan kursen godt stige efterfølgende til mere end kurs 100.  Omvendt kan en mindre attraktiv obligation falde til under kurs 100. Er renten på en ny udstedt obligation højere end det afkast, investorer får af deres nuværende obligationer, kan de godt sælge de nuværende med tab for at få et højere fremtidigt afkast på den nye obligation.

Obligationsudtrækning er de løbende afdrag på en obligation. Nogle obligationer betales først ud ved udløb, imens andre afbetales løbende. Når udbyderen af en obligation betaler hele eller dele af hovedstolen tilbage, kaldes det en hel eller delvis udtrækning af obligationen.

For udløbende obligationsudtrækninger modtager du ikke længere renter for den tilbagebetalte del af hovedstolen. Her kan det derfor ofte betale sig at geninvestere beløbet for at udnytte effekten af renters rente.

En anden ting ved obligationsudtrækninger, som du bør være opmærksom på, er muligheden for, at udbyderen af obligationen kan lave en ekstraordinær obligationsudtrækning. Det er for eksempel mulighed for næsten alle danske realkreditobligationer, at låntageren kan lave en ekstraordinær obligationsudtrækning til kurs 100. Men havde du købt obligationen til kurs 120 lige inden da, ville du stå med et tab på 20% af værdien. I normalt sprog vil man kalde det en indfrielse af lånet ved omlægning.

Den effektive rente på en obligation er i modsætning til den pålydende rente, hvad du i gennemsnit tjener per 100 kroner. Afdragsformen, løbetiden og kursen kan nemlig hurtigt betyde, at den effektive og den pålydende rente ikke er ens. Derfor er det den effektive rente, du skal holde øje med, når du vil udregne dit afkast.

Det kan være nyttigt at kende de forskellige kategorier af obligationer:

St: står for ’stående lån’. Her betales der kun renter i lånets løbetid, og hovedstolen betales derfor først tilbage, når lånet udløber.

Se: Står for ’serielån’. Ved et serielån er afdragene på hovedstolen det samme hver termin. Renten er dog højere i starten, hvor der ikke er afdraget så meget på lånet, så med tiden får man en lavere og lavere udbetaling.

An: Står for ’annuitetslån’. Annuitetslån kendetegnes ved en ydelse, hvor beløbet er det samme fra start til slut. I starten består størstedelen af afdraget af renter, mens det i slutningen primært er hovedstolen, der afdrages på.

Risikoen ved obligationer

Obligationer regnes normalt for sikker havn for investorer, men hvor sikre er de egentligt? Ligesom med aktier kan du ved obligationer let tage en høj risiko, hvis du ikke kigger dig for. Dette afsnit skal derfor handle om, hvordan du vurderer risikoen af en obligation.

100% på rød

Køber du kun én obligation, løber du ligesom ved aktieinvestering i enkelte aktier en meget høj risiko. Det betyder nemlig, at din investering er helt afhængig af, hvordan den pågældende virksomhed/stat/realkreditselskab klarer sig.

Her gælder samme princip som ved aktier – spredning. Hvis du investerer i mange forskellige obligationer, enten gennem aktivt at købe dem selv eller ved at investere i obligationsinvesteringsinvesteringsfonde gennem en investeringsforening eller ETF, kan du mindske risikoen betydeligt.

Udbyderrisikoen

Virksomhedsobligationer anses som regel for at være de mest risikable. En virksomhed kan jo gå konkurs. Derfor anses statsobligationer for noget at det sikreste – hvad er chancen for, at en stat går konkurs? Det sker desværre med mellemrum, og derfor er det ikke alle statsobligationer, der har samme risiko. Der er stor forskel på at købe for eksempel argentinske eller danske statsobligationer, og derfor gælder det om at se sig for.

Kursrisikoen

De fleste private investorer overser kursrisikoen, når de investerer i obligationer.

Obligationer udstedes med faste rentesatser, men når markedsrenten ændrer sig, betyder det en ændring i udbud og efterspørgsel, og dermed også en ændring i kursen på en obligation.

Har du en obligation med en rente på 1%, men der nu udstedes obligationer med 2% i rente, så er investorer ikke villig til at købe din “dårlige” obligation med 1% i rente til kurs 100. Så kan du risikere, at du kun kan sælge til en lavere kurs. Omvendt kan kursen på dine obligationer stige, hvis du har købt, mens renten var høj, og den nu er på vej ned.

En obligation vil ved udløb altid blive indfriet til kurs 100. Køber du en obligation kort før udløb til en kurs større end 100, kan du derfor risikere et tab, men køber du derimod til under kurs 100, kan du få en gevinst. Jo længere løbetid du har på en obligation, jo større er din kursrisiko. Den eneste måde at undgå denne risiko på er derfor at beholde obligationerne i hele deres løbetid.

Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen