Investeringsforeninger

Hvis du for alvor vil sprede din investering, bør du investere i flere forskellige aktiver, uanset om du vil investere i aktier, obligationer eller begge dele.

Her kommer investeringsforeninger og investeringsinvesteringsfonde ind i billedet. I Danmark findes der en række investeringsforeninger, hvor investorer sammen kan investere i en række værdipapirer gennem en forening. Det produkt, de investerer i, kaldes en investeringsinvesteringsfond, mens investeringsforeningen er formidleren, der bestyrer den eller de investeringsinvesteringsfonde, der udbydes til investorerne. Når man som investor køber sig ind i en investeringsfond gennem en investeringsforening, får man det, der hedder et investeringsbevis. Som regel køber du et eksisterende bevis af en anden investor på børsen, men du kan også tegne et nyt investeringsbevis, der så indgår i puljen af værdibeviser for den pågældende investeringsfond.

Mange banker har en investeringsforening tilknyttet med en række investeringsinvesteringsinvesteringsfonde, som de tilbyder deres kunder, men i de fleste tilfælde kan man også købe investeringsbeviser i deres investeringsinvesteringsfonde gennem en dansk børsmægler. Derudover findes der selvstændige investeringsforeninger, som for eksempel Sparinvest, der udbyder deres egne investeringsinvesteringsfonde hos danske børsmæglere.

Diversificering og lavt tidsforbrug

Når du sætter dine penge i en eller flere investeringsinvesteringsinvesteringsfonde, får du to store fordele: diversificering og lavt tidsforbrug. Som ny investor er det vigtigt, at du lærer at sprede din risiko.

En rapport fra 2017 viste, at to ud af tre danskere kun har 1-2 aktier i deres portefølje.[1] Hvis du kun har ganske få aktier i din portefølje, løber du en stor risiko, der muligvis ikke står mål med afkastet. Selvom statistikken viser, at aktiemarkedet historisk set altid er steget, handler disse tal om det gennemsnitlige aktiemarked. Der vil altid være selskaber, der kommer i økonomisk uføre, eller hvor aktien er så hypet, at kursen falder og aldrig igen retter sig op.

Historien om OW Bunker er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, selvom alt ser lovende ud. Engang var det Danmarks næststørste virksomhed, der siden blev til den største konkurssag i landets historie. OW Bunker blev børsnoteret i 2014, men nåede kun 7 måneder på aktiemarkedet, før skandalen rullede. Svindel i et datterselskab, et tab på 1,6 milliarder kr. og en direktør, der senere blev slæbt i retten på grund af beskyldninger om mandatsvig. Søgsmålet blev startet af de aktionærer, der mistede en formue, da selskabet gik konkurs. Sammenlagt mistede de private investorer over 350 millioner kr.[2]

Sagen er, at ingen havde anet, hvor galt det kunne gå, da OW Bunker blev børsnoteret. Ingen kan spå om fremtiden, og den aktie, der i dag ligner en sikker vinder, kan i morgen ende med at ruinere dig.

Derfor kan det betale sig at sprede sin risiko, som jeg gennemgik i kapitel 2. Selvom aktier historisk set har givet den højeste gevinst, vil dit bedste værn mod risikoen være at sprede din investering. Flere aktier giver mere diversificering.

Hvis du selv vil købe aktier, kræver det dog, at du finder en strategi og sparer et vist beløb op. Du kan købe en enkelt aktie ad gangen, men som regel vil det give så mange udgifter i form af handelsomkostninger, at det ender med at spise en eventuel gevinst. Derudover er det mere tidskrævende at købe enkeltaktier, hvis du vil opbygge en portefølje med god spredning.

Dette problem afhjælper investeringsforeningerne. Her kan du gennem investeringsinvesteringsfonde investere i mange forskellige aktier inden for en bestemt branche, geografisk område eller virksomhedsstørrelse. Du kan endda investere i hele det globale aktiemarked ved at vælge en investeringsfond, der følger MSCI verdensindekset. Da du investerer i en pulje af aktier sammen med en række andre investorer, deles I alle om både omkostninger ved køb, administration og eventuelle tab, ligesom I også deler afkast og eventuelt udbytte.

Når det gælder investeringsinvesteringsinvesteringsfonde, skelner man typisk mellem aktive og passive investeringsinvesteringsfonde, samt danske og udenlandske. I de næste afsnit vil du lære om dem alle og om de fordele og ulemper, der kan være ved hver især.

Aktive eller passive

Det første, du skal tage stilling til, hvis du vil sætte penge i en investeringsforening, er hvilke investeringsinvesteringsfonde du skal vælge. De fleste danske investeringsforeninger har blot aktivt forvaltede investeringsinvesteringsfonde, og her gælder det om at vide, hvad du får for din investering.

Når en investeringsfond er aktivt forvaltet, vil det sige, at der sidder en eller flere forvaltere af investeringsinvesteringsfondens portefølje. Forvalterens job er at analysere det marked eller den sektor, som investeringsinvesteringsfonden holder sig inden for, udvælge de bedste værdipapirer og udskifte dem, der ikke giver et så godt afkast som forventet. Forvalteren holder således aktivt øje med markedet, justerer løbende porteføljen ud fra sin egen vurdering af, hvilke aktier der vil give den bedste performance, og køber og sælger mange gange for at ramme det bedste afkast.

Målet med den aktive forvaltning er at slå markedet ved at udvælge de bedste aktier og justere i forhold til risiko. Det kan til tider lykkes, men der er stor forskel på kvaliteten i de aktive investeringsinvesteringsfonde. Den største ulempe ved dem er, at de er dyre. Som investor betaler du både handelsomkostningerne for de hyppige handler, udgifter til porteføljeforvaltning samt den dyre løn til forvalterne. Det kan hurtigt løbe op. Mange investorer er derfor begyndt at vende sig væk fra aktive investeringsinvesteringsfonde, trætte af middelmådige eller direkte dårlige afkast og en høj ÅOP.

Passive investeringsinvesteringsfonde er modstykket til ideen om, at en dygtig forvalter kan slå markedet. De passive investeringsinvesteringsfonde, også kaldet indeksinvesteringsinvesteringsfonde, er blevet utroligt populære de seneste år. Det skyldes én ting: lave omkostninger.

Hvor de aktive investeringsinvesteringsfonde i gennemsnit koster 1-3% i ÅOP, koster de passive i gennemsnit 0,15-1% om året. Det skyldes, at de passive investeringsinvesteringsfonde har meget lavere administrationsomkostninger. De passivt forvaltede investeringsinvesteringsfonde har nemlig ikke analytikere og forvaltere, der konstant sidder og vurderer de forskellige aktier, køber og sælger, mens de tager sig godt betalt for deres arbejde. Passive investeringsinvesteringsfonde har i stedet som mål at opnå samme afkast som markedet. De kaldes indeksinvesteringsinvesteringsfonde, fordi de blot følger et udvalgt aktieindeks. Den aktive forvalter er udskiftet med en computer, der sørger for, at indeksinvesteringsinvesteringsfondens portefølje ligner det indeks, den er sat til at følge.

Undersøgelser har vist, at de fleste aktive investeringsinvesteringsfonde ikke kan slå markedet. Når det for eksempel gælder de store amerikanske aktier, ender de fleste med at få et dårligere afkast end S&P 500.[3] Selvom visse aktive investeringsinvesteringsfonde kan fremvise et afkast, der er højere end markedet, skal man stadig tælle deres højere årlige omkostninger med.        

Blandt danske investeringsforeninger har de aktivt forvaltede investeringsinvesteringsfonde længe været i overtal. De sidste par år er der kommet flere indeksinvesteringsinvesteringsfonde på markedet, især fra Sparinvest, men Danske Banks investeringsforening Danske Invest tilbyder nu også en række indeksinvesteringsinvesteringsfonde.

Akkumulerende eller udbyttebetalende

Når det gælder investeringsinvesteringsinvesteringsfonde, er der en ekstra parameter, som du skal have med i dine overvejelser.

Har du investeret i en investeringsfond med obligationer eller en investeringsfond med udbyttebetalende aktier, kan du få dit udbytte eller renteindtægter på to måder.

Hvis der er tale om en akkumulerende investeringsinvesteringsfond, vil udbytte og renter ikke blive udbetalt årligt, men i stedet blive lagt til kursværdien. Værdien af løbende udbytte og renter kan dermed blive geninvesteret af din investeringsforening, uden at du behøver at gøre noget for det.

Hvis du derimod har en udbyttebetalende investeringsfond, får du løbende udbetalt udbytte eller renteindtægter. 

Hvilken model, du foretrækker, er helt op til dig. En akkumulerende investeringsfond kan spare dig for besværet med selv at skulle geninvestere dit udbytte. Hvis du i stedet ønsker at få en passiv løbende indkomst fra dine investeringer eller at få pengene i hånden, så du selv kan geninvestere i noget andet og dermed sprede din investering, ja så er en udbyttebetalende investeringsfond nok mere noget for dig.

Derudover er der skattemæssige forskelle på de to slags investeringsinvesteringsfonde, især i forhold til aktier, som jeg vil komme nærmere ind på senere i kapitlet.

Obligationsinvesteringsinvesteringsfonde

Jeg nævnte det tidligere i afsnittet om obligationer, men det kan sagtens tåle at blive gentaget. Hvis du er almindelig privat investor, vil jeg ikke anbefale dig at investere i enkelte obligationer.

Det vil være svært for dig at gennemskue, hvilke obligationer der har lav risiko, og i forhold til at renten er så meget lavere end det historiske afkast på aktier, kan det ikke betale sig at bruge en masse tid på research.

Hvis du derfor vil investere i obligationer, kan du med fordel vælge en obligationsinvesteringsfond hos en investeringsforening. Du kan investere både i aktive og passive obligationsinvesteringsinvesteringsfonde og vælge investeringsinvesteringsfonde, der passer til din risikoprofil. Jeg vil anbefale dig at læse op på strategien for de forskellige obligationsinvesteringsinvesteringsfonde og se på både omkostninger samt hvordan de historisk set har klaret sig, før du vælger en investeringsfond.

Blandede investeringsinvesteringsfonde

Den sidste type investeringsfond, du bør lære at kende, er den blandede investeringsfond. Dette er et investeringsprodukt, du støder på hos stort set alle danske investeringsforeninger, såvel som banker og pensionsselskaber. Her køber du dig ind i en investeringsfond med en blandet pulje af aktiver. Alt efter investeringsforeningens strategi vil det typisk være en blanding af aktier og obligationer, en gang imellem tilføjet en lille procentdel af alternative investeringer som ejendomme.

Mange investeringsforeninger og banker vil i første omgang forsøge at få dig til at investere i en blandet investeringsfond, hvis du henvender dig til dem, mens visse foreninger og mange pensionsselskaber slet ikke vil give dig noget alternativ til de blandede investeringsinvesteringsfonde.

Hvis du ikke har mod på selv at gøre benarbejdet eller helst vil starte med noget, der føles trygt, kan en blandet investeringsfond være løsningen. Her får du lavet en risikoprofil hos investeringsforeningen eller din bank, hvor du ud fra en række spørgsmål typisk vil blive vurderet til enten en lav, mellem eller høj risiko.


[1] http://nyheder.tv2.dk/business/2017-09-18-ny-rapport-slaar-fast-danskerne-gaar-glip-af-milliarder-paa-aktier

[2] https://www.dr.dk/nyheder/penge/3400-aktionaerer-foelger-ow-bunker-retssag-taet-helt-afgoerende-os

[3] https://us.spindices.com/spiva/#/reports