Børneopsparing

Et godt liv handler naturligvis ikke kun om penge.

Men vi må også indrømme, at penge åbner muligheder. Med pengene fra en børneopsparing kan dit barn måske slippe for at tage et banklån til den første lejlighed, tage et kørekort eller måske lære et nyt sprog igennem et år på udveksling.

Det er alle ting, som barnet måske selv kunne spare op til, men de fleste af os vil helst give vores børn den allerbedste start på livet. Mange starter en børneopsparing, når barnet bliver født, men med renters rente kan den opsparing give langt bedre muligheder til dit barn, når det står i starten af voksenlivet, hvor udgifterne ofte er højere end indtægterne. Fra vi fylder 18 år, til vi er midt i 30’erne, er en periode, hvor langt de fleste af os har flere udgifter end indtægter.

Figur 9 – Graf der viser forholdet mellem indtægter og udgifter efter alder

Optagelse af gæld til bolig, bil eller studierejser er langt de største syndere. Her kan børneopsparingen betyde, at dit barn kan slippe med at optage langt mindre gæld i det første årti af voksenlivet.

Samtidig er børneopsparingen en oplagt mulighed for at lære dit barn om penge og investering til dit barn, så dit barn forstår hvad en aktie er, hvor stor en effekt renters rente har, og hvorfor det er så vigtigt med et budget, allerede tidligt i deres voksenliv.

Nu kan jeg ikke forudsige fremtiden, men personligt kan jeg godt være bekymret for, om vores børn kan få samme velfærdsgoder som SU og gratis uddannelse på samme niveau, som vi har i dag. Jeg krydser fingre, men tager samtidig mine forholdsregler ud fra mottoet: ”Better safe than sorry!”

Har du ikke selv midlerne til at oprette en børneopsparing, kan du overveje, om bedsteforældrene måske vil spytte i kassen, eller om pengegaver for eksempel fra barnedåben vil gøre en større forskel ved at blive gemt og investeret frem for blot at blive brugt på mere legetøj.

Måske er du bekymret for, om dit barn som ung voksen blot vil se en velpolstret børneopsparing som noget, der skal soldes væk på vilde byture eller kan betyde, at dit barn ikke lærer værdien af at tjene sine egne penge. Her handler det selvfølgelig om, at du måske dels bør have tillid til at din egen evne til at præge dit barn gennem en fornuftig økonomisk opdragelse, og dels have en filosofisk holdning til at det er okay at begå fejl – også for dit eget barn.

Børneopsparingerne er under pres

Inden finanskrisen i 2008 tilbød bankerne op til 10% i rente på en børneopsparingskonto. Dengang var det både sikkert og fornuftigt at lade børneopsparingen stå i banken. Desværre er det sikre og fornuftige afkast på en børneopsparingskonto i dag forsvundet og erstattet af et sikkert tab. Mange banker giver nemlig 0% i dag på en børneopsparingskonto, og det betyder reelt, at børneopsparingen står og taber penge til inflationen, hvis den står ”sikkert” på en bankkonto.

Tal fra Nationalbanken viser, at mere end 70% af midlerne på danske børneopsparinger står som kontantbeløb og altså ikke er investeret. Det betyder helt konkret, at mere end 10 milliarder kr., som danske forældre i dag sparer op til deres børn i skrivende stund, nu langsomt står og bliver mindre værd.

De 6.000 kr., du måske indsatte på en børneopsparing, da dit barn blev født, kan altså risikere kun at være 5400 kr. værd når barnet fylder 21. Det er 10%, der ryger af værdien, fordi den ”sikre” opsparing ikke længere er så sikker endda. Det skyldes simpelthen, at inflationen gradvist gør alting dyrere år for år, mens opsparingen forbliver samme beløb, når den står til 0% i rente.

Hvad skal du så gøre? Der er ingen let løsning, da et højere afkast kræver, at du som forælder er villig til at tage en højere risiko og investere børneopsparingen i aktier eller obligationer. Den gode nyhed er, at du har en lang tidshorisont, der til en vis grad kan udbedre risikoen. En børneopsparing kan stå og samle skattefrit afkast i op til 21 år efter barnet er født, og med en så lang tidshorisont er der gode muligheder for at få opsparingen til at vokse.

Bankernes tilbud til investering af børneopsparingen er dog i bedste fald sparsomme. Flere banker tilbyder kun, at du kan placere pengene i puljeordninger, som banken så selv styrer. Disse ordninger har ofte høje årlige omkostninger. Selv hvis du er så heldig, at du kan tilknytte et aktiedepot til børneopsparingen, er det stadig ikke sikkert, at du kan få netop de investeringsmuligheder, du søger. Her kan banken nemlig igen begrænse udvalget.

Da loven for børneopsparinger blev opdateret i 2018, og beløbsgrænsen blev sat op, var det for at give større incitament til at forældre benytter ordningen, men så længe det er besværligt at investere børneopsparingen, så er incitamentet med skattefrit afkast ligegyldigt.

Selvom du ikke længere har fordel af at sætte barnets opsparing ind på den traditionelle børneopsparingskonto i banken, er der heldigvis andre muligheder til rådighed. Det vil du lære mere om i dette kapitel.

Børneopsparing uden begrænsninger

Med den traditionelle børneopsparing under pres er spørgsmålet naturligvis, hvad der ellers findes af muligheder. Her vil jeg som det første ikke 100% afskrive den almindelige børneopsparing som mulighed. Det kan være, at renten stiger igen, at du kan finde en bank, der faktisk tilbyder et ordentligt investeringsprodukt, eller der kan komme nye løsninger på markedet.

Ud over den traditionelle børneopsparing er der to andre muligheder, som jeg vil gennemgå her i kapitlet. Den første er at give dit barn pengene som en gave. Herefter kan du investere pengene som frie midler. Den anden mulighed er at indbetale pengene på en pensionsopsparing til dit barn.

Det er tre forskellige muligheder, hvor forskellen især er udbetalingstidspunktet og dermed også formålet med opsparingen. Hvis vi vender tilbage til grafen i starten af kapitlet, så er formålet faktisk det samme, nemlig at give barnet en bedre økonomi i starten af voksenlivet. Om det løses bedst ved, at barnet skal indbetale mindre til pension, at det får pengene som frie midler eller en kombination af de to, vil jeg fortælle mere om, når jeg har gennemgået de forskellige muligheder.

Den traditionelle børneopsparing

Lad os starte med at dykke lidt ned i reglerne for den traditionelle børneopsparing, som sidst blev opdateret i 2018 med nye grænser for indbetalingen.

Hvis du vil oprette en officiel børneopsparing, skal kontoen oprettes, inden dit barn fylder 14 år, og der skal ved oprettelse fastsættes en bindingsperiode, som tidligst kan udløbe, når barnet fylder 18 år, og senest når barnet fylder 21. Forlængelse af bindingsperioden kan aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode. Det kræver dog, at perioden forlænges, så den nye bindingsperiode stadig er mindst 7 år. Bindingsperioden kan ikke forkortes.

Der må indsættes maximalt 6.000 kr. om året på kontoen og op til 72.000 kr. i alt. Indskud på kontoen er ikke fradragsberettiget, til gengæld er renter og afkast på investeringer skattefri.

Der må kun oprettes én børneopsparing per barn, og den kan oprettes af forældre, bedsteforældre og oldeforældre, ligesom det er dem, der må indsætte penge på kontoen. Kontoen kan godt flyttes over i en anden bank, men i det tilfælde må den bank, hvor kontoen blev oprettet, opkræve et gebyr, og den person, der oprettede kontoen, skal godkende en flytning.

Det kræver en dansk banklicens at oprette børneopsparingskonti. Derfor vil du på nuværende tidspunkt ikke kunne benytte en online børsmægler, som DEGIRO, Nordnet eller Saxo Bank, der tilbyder bedre kurtager end de traditionelle banker. Saxo Bank barsler ganske vist med en fremtidig mulighed, men det er endnu for tidligt at sige, om det reelt bliver til noget.

Afkastet på børneopsparingen kan komme to steder fra. Enten fra bankrenter eller fra afkastet af investeringer, hvor det alt efter banken kan være muligt at investere gennem et depot. Nogle banker tillader kun at investere i 1-3 af bankens egne investeringsinvesteringsfonde, mens andre lader dig investere i mange forskellige investeringsinvesteringsfonde, enkeltaktier eller obligationer.

Incitamentet for at benytte denne ordning er det skattefrie afkast, men hvis investeringsmulighederne betyder, at afkastet er lavere end ved investering for frie midler, er det begrænset, hvor meget du og dit barn kan få ud af denne fordel.

Børneopsparing for frie midler

En opsparing for frie midler er helt simpelt en ganske almindelig bankkonto i barnets navn. Det kan enten være i banken eller hos en af de kendte børsmæglere.

På den måde kan du frit tilknytte et aktiedepot til barnets konto med mulighed for at investere i langt flere produkter, men her skal der nu betales skat af afkastet. Hvad mange ikke ved er, at barnet vil have et forholdsvist stor fradrag på sit frikort – et beløb, der sjældent benyttes, før barnet når op over de 18 år og kan begynde at få SU. Kan du samtidig investere i noget, der beskattes som kapitalindkomst, kan det udnyttes til også at give skattefrit afkast.

Der er dog først nogle regler for pengegaver til barnet, som vi skal se på, men når du først har styr på dem, er denne mulighed et godt alternativ til den klassiske børneopsparing, både hvis du vil indbetale mere end det er muligt på børneopsparingen, eller hvis du har begrænsede investeringsmuligheder.

Gaveregler

Reglerne for hvem der må give penge til børn, uden at der skal betales skat af beløbet, er desværre ikke så lempelige, som man ofte tror.

Faktisk er det kun forældre og bedsteforældre, der kan give pengegaver uden ekstra beskatning og altså ikke søskende, tanter og onkler eller lignende.

Gavereglerne træder i kraft, så snart det ikke er sædvanlige lejlighedsgaver som julegaver, fødselsdagsgaver og konfirmationsgaver, og disse regler følger bo- og gaveafgiftsloven fra 1995. Den gælder altså både for indbetalinger på børneopsparingen, lommepenge, arveforskud, pensionsopsparing, med mere. Reglerne gælder også, hvis de sædvanlige lejlighedsgaver er af en unormal høj værdi, som hvis du for eksempel giver din nevø eller niece en ny MacBook til 6.000 kr. I det tilfælde vil gaven være skattepligtig.

Der var i 2019 et bundfradrag på henholdsvis 64.300 kr. for gaver til børn/børnebørn og 22.500 kr. for svigerbørn. Det betyder, at hver forælder og bedsteforælder maksimalt må give barnet 64.300 kr. om året, uden at der skal betales skat af beløbet.

De tre afgiftssatser, du skal kende til, finder du herunder, alle tal er for 2019 og opdateres hvert år. Du skal derfor selv huske at tjekke satserne løbende.

Gaver imellem børn, forældre og bedsteforældre:

Her gælder bundfradraget på 64.300 kr. for en gave fra hver part (2019), hvorefter der er en gaveafgift på 15%.

Følgende personer er omfattet:

●       Dine børn, stedbørn, børnebørn, adoptivbørn og deres børn.

●       Enken eller enkemanden efter et af dine børn medmindre vedkommende gifter sig på ny.

●       Plejebørn (her gælder specielle regler for, hvor længe de skal have boet hos dig, læs derfor op på reglerne, hvis dette er aktuelt).

●       Personer du har boet sammen med i minimum de sidste 2 år. Det mest almindelige er samlevere, men det kunne også være søskende.

●       Dine forældre eller adoptivforældre.

●       Bedsteforældre

●       Stedforældre (pap/bonusforældre)

Gaver til svigerbørn

Her gælder bundfradraget på 22.500 kr. (2019), hvorefter der er en gaveafgift på 15%.

Følgende personer er omfattet:

●       Svigerbørn

●       Stedbørns ægtefæller

Gaver til andre

For alle der ikke er nævnt herover, skal modtageren betale personlig indkomstskat og kirkeskat af gaven.

Skatteregler

Med pengene overført til barnet handler det om at se på skatteregler og investeringsmuligheder. Forskellige investeringsmuligheder udløser forskellige skatteregler for barnet.

Her er de tre relevante skatteregler:

●       Beskatning efter reglerne om aktieindkomst, hvor de første 52.900 kr. i årligt afkast beskattes med 27% og derefter 42% (2018).

●       Beskatning som kapitalindkomst, hvor de første 34.500 kr. + 2.000 kr. (barnets personfradrag + bagatelgrænse) i årligt afkast beskattes med 0%. Er afkastet højere end dette fradrag, beskattes alt over de 34.500 kr. med 37-42%.

●       Beskatning efter reglerne om aktiespareordningen, hvor der betales 17% i skat.

Jeg har skrevet mere om de tre skatteregler i kapitel 3, men der er en vigtig detalje i forhold investering af pengegaver, som du skal kende til. Hvis pengene kommer fra forældre, stedforældre eller plejeforældre, er det forældrene, der beskattes af afkastet, indtil udgangen af det år, hvor barnet fylder 18 år.

Fortjeneste eller tab ved salg af investeringsbeviser og aktier beskattes dog stadig hos barnet. Denne regel gælder ikke ved investering gennem børneopsparing eller pensionsordning.

Det er derfor mest fordelagtigt, hvis indbetalingerne til investering for frie midler indbetales af bedsteforældre.

Aldersopsparing til børn

Pensionsordning er nok ikke det første, du tænker over, når du får et barn, men her kan det betale sig at tænke nærmere over effekten af renters rente, når det gælder en periode på 70 år i stedet for 18-21 år.

Hvis du for eksempel opretter en aldersopsparing til barnet og indbetaler på 5.200 kr. hvert år (grænsen i 2019) indtil barnet fylder 20 år, og pengene investeres til et afkast på blot 4%, vil der stå over 1 million kr. på kontoen, når barnet fylder 67 år. Det er et pænt startbeløb, der kan hjælpe med til at sikre dit barn en god alderdom.

Da barnet ikke har noget at bruge fradraget for indbetaling på ratepension eller livrente til, giver det bedre mening at indbetale pengene på en aldersopsparing.

Vil du lære mere om mulighederne for aldersopsparing, så vil jeg anbefale dig at læse videre om det i kapitel 5 om pension.

Vælg den rette børneopsparingsform

Selvom du nu kender til de forskellige muligheder, er det ikke sikkert, at valget føles klart. Her vil jeg anbefale dig, at du starter med at tale med din egen bank for at høre, hvilke investeringsmuligheder de har for børneopsparing. Du kan eventuelt også få barnets bedsteforældre til at forhøre sig hos deres bank. Efter den dialog bliver det ofte klart, om den klassiske børneopsparing er den rette mulighed eller ej.

Derefter skal du/I tage stilling til, hvem der skal oprette en opsparingskonto til barnet, hvem der skal indbetale pengene, hvor meget I hver især gerne vil indbetale, og ikke mindst hvornår du/I ønsker, at barnet får pengene.

Det er mange spørgsmål, og selvom bedsteforældrene ofte gerne vil være medbestemmende, er det dig som barnets forælder, der skal tage det endelige valg. Jeg har derfor lavet en lille oversigt, som tager udgangspunkt i den skattemæssige del i forhold til, hvem der indbetaler pengene. Den øverste mulighed er den bedste, og den nederste er den dårligste.

Indbetaling fra forældre:

  • Børneopsparing
  • Aldersopsparing
  • Frie midler med investering gennem en aktiesparekonto
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om kapitalindkomst, indtil afkastet når fradraget
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om aktieindkomst.

Indbetaling fra bedsteforældre:

  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om kapitalindkomst, indtil afkastet når fradraget
  • Frie midler med investering gennem en aktiesparekonto
  • Frie midler med investering i et aktiv, der beskattes efter reglerne om aktieindkomst
  • Børneopsparing
  • Aldersopsparing

Ser vi på de faktorer, der har betydning for afkastet på børneopsparingen, er tid en vigtig faktor. Selvom de første år med børn kan være dyre, er det også her, dit barn får mest ud af renters rente-effekten. De penge, du indbetaler i de første år, er de penge, der har tid til at give det største afkast. Er du ikke kommet tidligt i gang, så husk at en børneopsparing, stor som lille, vil hjælpe barnet på vej og stadig er en oplagt mulighed for at lære barnet om investering og penge.