Bedste Kryptovaluta wallet for 2023

Hvad er en kryptovaluta wallet? Hvad bruger man den til? Hvordan bruger man den? Er det nødvendigt at have en? Og hvad skal man vide for at bruge den? Disse – og en række andre – spørgsmål, besvarer vi i denne artikel.

Hvis du er ny til kryptovaluta – eller hvis du har været i gang et stykke tid, men gerne vil udvide din viden – så er denne artikel for dig. Det kan virke uoverskueligt at forstå alle de enkelte elementer indenfor krypto-universet, men hvis du har tænkt dig at blive hængende i kryptovaluta-verden i en længere periode, så er det klart fem minutter værd at sætte sig ind i, hvad krypto wallets er, og hvordan de fungerer. Det er nemlig et område, hvor man kan komme til at lave nogle fatale fejl, hvis man ikke ved, hvad man laver, og man kan reelt miste alle sine penge på et splitsekund.

Omvendt giver det også en større frihed, når man forstår hvordan wallets fungerer, da man således kan tage næste skridt i at blive en del af den decentraliserede økonomi – og have fuld kontrol over sine krypterede aktiver uden at bruge en mellemmand. I al beskedenhed har vi her samlet alt, du skal vide, om krypto wallets.

Hvad er en kryptovaluta wallet?

Helt enkelt er en kryptovaluta wallet en slags digital konto, hvorpå man kan opbevare forskellige typer kryptovaluta. Der findes forskellige typer wallets, hvilket vi ser nærmere på om et øjeblik. En kryptovaluta wallet eksisterer faktisk ikke lokalt noget sted: Det er reelt blot en mængde kode, som eksisterer på en blockchain, og som man kan tilgå via internettet. Når en krypto wallet er forbundet til nettet, siger man, at det er en “hot wallet”. Hvis den derimod ikke er forbundet til nettet, kalder man det en “cold wallet” eller “cold storage”.

Private wallets og wallets på handelsplatforme

Hvis du nogensinde har handlet med kryptovaluta på en kryptovaluta handelsplatform, så har du også indirekte interageret med en kryptovaluta wallet. De fleste exchanges har et utal af wallets, og nogle gange tilbyder de også deres brugere at have deres “egne” wallets på platformen, selv om normen ofte er, at din kryptovaluta opbevares i en af firmaets wallets, hvorfra den så overføres, når du interagerer (altså køber eller sælger) med den pågældende blockchain. Mange exchanges følger desuden også en praksis, hvor størstedelen af deres kryptovaluta opbevares i cold storage, hvilket giver større sikkerhed, da den således ikke kan blive stjålet, selv hvis hackere formår at tiltvinge sig adgang til platformen.

Mange handelsplatforme – men ikke alle – tilbyder, at man kan sende sin kryptovaluta til sin egen wallet; altså væk fra platformen. På samme vis kan man også ofte sende kryptovaluta til platformen, som man så kan handle for. Det er dog værd at bemærke, at en del handelsplatforme tilbyder handel med syntetiske aktiver, og når dette er tilfældet, kan man naturligvis ikke sende disse aktiver til og fra platformen.

Hvis du er helt ny til kryptovaluta så læs vores indlæg om kryptovaluta for begyndere.

Forskellige typer kryptovaluta wallets – vigtig viden

Der er én ting, der er absolut nødvendigt at vide om kryptovaluta wallets, før du anskaffer dig en – eller interagerer med dem i det hele taget. Sagen er den, at der ikke findes nogen universelle kryptovaluta wallets, hvor du kan opbevare alle forskellige typer kryptovaluta.

Alle blockchains består per definition af unik kode, hvilket betyder, at de ikke er gjort af det samme stof. Som en logisk konsekvens heraf, betyder det også, at man ikke kan bruge en Bitcoin wallet til at opbevare Ethereum i – eller omvendt. Dette har ledt til mange tragiske situationer i årenes løb. Hvis man ved et uheld kommer til at sende kryptovaluta til en wallet af den forkerte type, kan der ske én ud af to ting:

1. Dine penge bliver aldrig afsendt
2. Dine penge forsvinder permanent

Selv om det første scenarie klart er at foretrække fremfor det andet, så risikerer man stadig at vente længe, før man endelig opdager, at overførslen aldrig gik igennem. Desuden betaler man typisk også et netværksgebyr, selv om overførslen mislykkedes, hvilket kan være en bekostelig affære.

Hvis overførslen derimod går igennem, er din kryptovaluta borte for stedse. Og eftersom vi befinder os i den decentraliserede internetøkonomi, så er der intet sted at henvende sig, ingen hjælp at få, intet klagenævn, ingen kære mor. Selv hvis hele verden var enige om, at det var synd for dig, og at du burde få dine penge retur, så ville det simpelthen ikke være muligt. Nu skulle det gerne stå klart, hvorfor det er utroligt vigtigt at sikre sig, at man sender penge til en wallet af den rigtige type.

Det skal lige nævnes, at et meget stort antal kryptovalutaer er bygget på Ethereums kildekode – og bruger deres netværk til at foretage transaktioner vi den såkaldte “Ethereum Virtual Machine”. De fleste af disse tokens beskrives som ERC20, og alle disse kan faktisk opbevares i den samme wallet, såsom MetaMask.

I de senere år er der kommet en del andre blockchains til. Eksempler på blockchains er Bitcoin, Ethereum, Binance, Polygon, Cardano , Litecoin, Dash, osv. Alle disse har unikke wallets, som kan bruges til alle tokens, der er baseret på deres blockchain, men som ikke kan bruges til hinandens.

Sikkerhed

Hvis du har besluttet dig for at tage skridtet og oprette din egen krypto wallet, så bør du have en grundlæggede forståelse for nogle få begreber. Man kan høre nogle folk tale om, at det er mest sikkert at have sine egne wallets, mens andre samtidigt påstår det stik modsatte. Sandheden er, at begge lejre har fat i noget. Det ér i teorien sikrere at administrere og eje sine egne wallets, men det forudsætter, at man har styr på visse ting.

Hvis du har dine egne private wallets, så har du også 100% af ansvaret for dine penge. Hvis noget går galt, er der lige præcis ingen steder, du kan søge hjælp. Det findes ingen officielle tal over, hvor mange penge der er forsvundet i cyberspace i tidens løb, fordi folk ikke havde styr på deres wallets, men tallet ligger givetvis i milliarderne.

Da jeg for nylig drak kaffe med min ekskone, fortalte hun, at hun havde ledt efter sine wallet-oplysninger, da hun havde en halv Bitcoin liggende et eller andet sted. Men ak, koden var forsvundet, da hun ikke havde forestillet sig, at hendes halve Bitcoin nogensinde ville være over 150.000 kr. værd – og derfor ikke havde gjort noget stort nummer ud af at gemme den et sikkert sted. Så når jeg i næste afsnit understreger alvoren af at have styr på dette, så forstår du forhåbentligt nu, hvor vigtigt det er.

Hvad er en public key?

De fleste krypto wallets har to typer nøgler: private keys og public keys. En public key er en tal- og bogstavrække, som andre skal bruge, hvis de vil sende penge til din wallet. Der er med andre ord ingen direkte risiko for, at folk kan stjæle dine penge, selv om du giver dem din public key.

Betyder det så, at man kan give sin public key til alle?

Nej, det bør man faktisk ikke gøre. På grund af den måde, som blockchain-teknologi fungerer på, kan enhver person, som har din public key, nemlig se al aktivitet, der nogensinde har fundet sted, som involverer din wallet. De kan se din saldo på alle aktiver, hvad du har sendt – og hvornår – samt de adresser, som du har interageret med. Så selv om der ikke er nogen direkte sikkerhedstrussel, så kan man altså forestille sig scenarier, hvor folk misbruger disse oplysninger, hvis de er i stand til at føre dem tilbage til dig. Personligt deler jeg gerne min public key med venner og familie, men ikke med fremmede.

Hvad er en private key?

Alle kryptovaluta wallets har en såkaldt private key. Denne nøgle er i grove træk det samme som et password – og kan bruges til at logge ind på din wallet. Man kan som regel vælge at eksportere sig private key fra sin wallet, men hvis man vælger at gøre dette, må man under ingen omstændigheder lade den ligge på sin computer – i hvert fald ikke hvis den er forbundet til internettet. En løsning kan være at eksportere den direkte til en USB-nøgle, som man derefter frakobler computeren. Pointen er, at man ikke kan have sin private key liggende på en enhed, der er forbundet til nettet, da man risikerer at få stjålet alle sine midler, hvis man bliver hacket. Og hackere ved ofte, hvad de skal lede efter, så dette er altså en reel risiko.

Det samme gælder for såkaldte “wallet seeds”. Hvad er wallet seeds? Dette er en serie af ord, som man kan bruge til at gendanne sin wallet, hvis man mister adgang til den. Hvis du f.eks. bruger en wallet, som du har downloadet til din computer, og din computer går i stykker, bliver stjålet eller lignende, så kan du altså gendanne din wallet med disse seeds fra en hvilken som helst enhed med internetadgang. I den forstand er det altså endnu vigtigere at opbevare sine seeds et sikkert sted, end det er at gemme sin private key.

Der er også andre sikkerhedsforanstaltninger, man kan træffe – såsom “hardware wallets” og VPN, men dette går vi ikke i detaljer med her. Det burde nu stå helt klart, at det ikke nytter noget at tænke: “Jeg kan sagtens huske min kode, jeg gider ikke skrive den ned.” Selv hvis du har e god hukommelse, så kan der ske alskens uforudsigelige ting, der betyder, at din kode forsvinder: Du kan komme til skade og miste dele af din hukommelse, du kan miste livet, hvorefter din familie aldrig vil få adgang til din kryptovaluta – og meget andet. Det anbefales ofte, af man skriver sin private key – eller som minimum sine seeds – ned i papirform og lægger dem et sted, hvor det er usandsynligt, at de bliver fundet – selv af ubudne gæster.

Hvordan bruger man en krypto wallet? Gas og netværksgebyrer

Helt grundlæggende er der et par forskellige ting, som man kan bruge en krypto wallet til. Den første og mest grundlæggende er at sende og modtage kryptovaluta. Folk, der har din public key, kan sende kryptovaluta til dig, og du kan sende penge til andre, hvis du har deres public key. Sekundært kan man også forbinde sin wallet til en (typisk decentraliseret) exchange, hvorfra man så kan handle direkte fra sin wallet.

Fælles for alle wallets er, at man må betale et såkaldt netværksgebyr for at sende eller handle (eller interagere med smart contracts). Størrelsen på dette gebyr afhænger af mange forskellige ting, blandt andet hvordan den pågældende blockchain er kodet – og hvor belastet netværket er på det givne tidspunkt.

Hvis man f.eks. anskaffer sig en Ethereum wallet (red: det samme som en ERC20 wallet), må man sikre sig, at der altid er Ethereum til rådighed i denne wallet, så man kan betale “gas fees”; altså overførselsgebyrer. Det er i øvrigt værd at bemærke, at på netop Ethereums netværk er disse gebyrer blevet helt urimeligt høje i de senere år, og organisationen bag har endnu ikke formået at løse dette skaleringsproblem, selv om der dog forventes at komme forbedringer snart. I løbet af 2021 så jeg flere gange gebyrer i størrelsesordenen $100-200, hvilket ofte afholdt mig fra at foretage en transaktion eller investering.

Ikke desto mindre skal man altid huske at have Ethereum i sin Ethereum wallet, Bitcoin i sin Bitcoin wallet, osv. Ellers kan man ganske enkelt ikke bruge den. Dette gælder i skrivende stund for alle typer kryptovaluta wallets – uafhængigt af deres blockchain-type. Du gør du ved at købe kryptovaluta.

Hvem bør have en kryptovaluta wallet?

Nu har vi set på en række oplysninger, der er vigtige at have, inden man kaster sig ud i at erhverve sig en kryptovaluta wallet. Selv om vi har fokuseret en del på faldgruber og ting, der er vigtige at have kendskab til, så er der altså også en række fordele ved at have en eller flere krypto wallets.

Man kan sige, at der er fire primære scenarier, hvor det giver mening at have sin egen kryptovaluta wallet:

• Hvis man vil bruge decentraliserede handelsplatforme
• Hvis man vil gemme kryptovaluta i “cold storage”
• Hvis man bruger den til privatøkonomi
• Hvis man vil stake

Decentraliserede handelsplatforme og krypto wallets

I de sidste par år er det blevet enormt populært at bruge decentraliserede handelsplatforme som f.eks. Uniswap, 1inch, Pancakeswap, Sushiswap m.v. For at bruge disse platforme skal man have sin egen private wallet, som man så forbinder direkte med handelsplatformen, der så via smart contracts foretager de handler, man vælger. Ulempen ved dette er, at man ofte betaler høje “gas fees”, men omvendt kan man ofte købe kryptovaluta på disse platforme, før den bliver udbudt på de større, centraliserede handelsplatforme.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at nogle wallets (f.eks. MetaMask) kan håndtere flere forskellige blockchains såsom både Ethereum og Binance Chain, men man bliver nødt til at skifte manuelt mellem netværkene for at kunne bruge dem. Dette vil givetvis blive lettere i en nær fremtid.

Cold Storage

Hvis du køber kryptovaluta med en meget langsigtet strategi i sigte i mente, kan det være fordelagtigt at opbevare den i en cold wallet, hvilket per definition er en privat kryptovaluta wallet. Det virker måske som et overflødigt ekstra skridt at tage, men hvis man f.eks. gerne vil købe Bitcoin og beholde den i f.eks. 10 år, så kan det være risikabelt at have den stående på en handelsplatform så længe.

Der kan ske meget i mellemtiden: Firmaet kan lukke og slukke, der kan komme nye gebyrer, reglerne kan ændre sig, du kan overse nye kundevilkår, du kan bliver fristet til at bruge pengene på en anden investering osv. Derfor giver det i disse tilfælde mening at opbevare midlerne eksternt i en privat kryptovaluta wallet.

Krypto wallet til privatøkonomi

Selv om det i princippet er muligt at administrere store dele af sin privatøkonomi via kryptovaluta, så er der stadig mange ting, man ikke kan gøre. Det er f.eks. umuligt at betale sin elregning med Ethereum, ligesom de også nægter at tage imod Bitcoin i Netto (i hvert fald i skrivende stund). Desuden kan det være ekstremt besværligt i forhold til beskatning, hvis man blander sin privatøkonomi med kryptovaluta.

Når dette er sagt, så er der stadig mange situationer, hvor det er nemt og bekvemt at sende penge til hinanden, da en krypto wallet i bund og grund kan bruges på samme måde som Mobile Pay, PayPal, osv. Desuden vil myndigheder og firmaer nok stille og roligt omlægge deres systemer, så man i stigende grad kan benytte kryptovaluta til flere formål, hvilket vi allerede ser spæde tegn på i f.eks. USA og visse sydamerikanske lande.

Staking

Nogle kryptovalutaer kan “stakes”; altså fastlåses i en periode, hvorefter man således får forrentning på dem. Tidligere var det en forudsætning, at man selv havde adgang til sine private keys for at kunne stake. I løbet af 2021 begyndte flere handelsplatforme dog at tilbyde staking direkte fra kundens konto.

Denne udvikling vil til nogen grad overflødiggøre nødvendigheden af private wallets i forbindelse med staking, men der kan stadig være situationer, hvor man ønsker at stake f.eks. en ny altcoin, som endnu ikke findes på de store handelsplatforme. I disse tilfælde kan man altså gøre det direkte fra sin private krypto wallet. Det samme gør sig i gældende med såkaldt “yield farming”, hvor man udlåner likviditet mod en forrentning. Selv om man ikke planlægger at kaste sig ud i staking eller yield farming, så kan det være fordelagtigt at have en kryptovaluta wallet, så man hurtigt at gøre det, hvis man pludselig ejer en kryptovaluta, der tillader det.

Skal man have en kryptovaluta wallet?

Man kan sagtens investere i – eller handle med – kryptovaluta uden at have en privat wallet. I så fald benytter man sig blot af de wallets, som er indbygget i diverse handelsplatforme. Der er ikke nødvendigvis noget galt i dette, selv om nogle krypto-entusiaster rynker på næsen af det af ideologiske årsager, da de synes, det er i strid med Bitcoins “oprindelige vision” om en sand decentraliseret økonomi, hvor alle har fuld rådighed over deres egne penge.

Når dette er sagt, så er det også meget udbredt primært at benytte sig af de indbyggede wallets på handelsplatformene, og så have en Ethereum og/eller Bitcoin wallet ved siden af, som man kan bruge til langtidsopbevaring af udvalgte kryptovalutaer – eller til at handle på decentraliserede handelsplatforme såsom 1inch eller Uniswap.