Kryptovaluta for begyndere 2022

I denne artikel vil du lære alt, hvad der er at vide om kryptovaluta for begyndere. Vi se på de vigtigste koncepter indenfor kryptovaluta. Selv om kryptovaluta kan virke kompliceret, så er det faktisk muligt at opnå en god forståelse af fænomenet, hvis man blot tager sig en smule tid til at forstå de mest grundlæggende begreber. Hvad er kryptovaluta? Hvad er en blockchain? Hvad er en wallet? Hvad er konsensus-mekanismer? Hvad er staking? Hvad er mining? Hvordan adskiller kryptovaluta-markedet sig fra de traditionelle finansmarkeder? Hvor mange forskellige typer kryptovaluta findes der? Og hvad er op og ned i denne fagre nye verden? Alle disse spørgsmål – samt adskillige andre – kaster vi lys over i denne artikel.

Vi håber derfor, at dette vil være den sidste artikel, du behøver læse, om kryptovaluta for begyndere. Du vil ikke være ekspert i emnet, men du vil helt sikkert have en bedre forståelse og større viden end gennemsnitsdanskeren. Strengt taget bør man have en hvis viden om et område, inden man begynder at investere i det. Og når du har læst denne artikel, har du netop det.

KØB KRYPTOVALUTA HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta er først og fremmest digital, virtuel valuta, der er krypteret, hvilket i praksis gør det umuligt at forfalske. De fleste kryptovalutaer befinder sig på en blockchain, hvilket er en slags distribueret netværk, der ikke opbevares ét centralt sted, men på mange computere, der kan befinde sig hvor som helst i verden. Desuden udstedes kryptovalutaer som regel ikke af regeringer eller myndigheder, hvilket også betyder, at der ikke vedtages love og regler, der har til hensigt at styre dem.

KØB KRYPTOVALUTA HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Kryptovaluta for begyndere – Langt mere end virtuelle penge

Selv om den oprindelige vision med kryptovaluta var at skabe decentraliseret valuta, der kunne bruges til værdioverførsler, der ikke er centralt styret eller reguleret, så har teknologien i dag udviklet sig markant. I dag er det faktisk kun et fåtal af kryptovalutaer, der er skabt med henblik på at blive brugt som betalingsmiddel. Derfor kan kryptovaluta for begyndere godt virke uoverskueligt.

Stort udvalg af kryptovalutaer

Blockchain-teknologien gør nemlig mange ting mulige, der tidligere var ekstremt besværlige, og selv om brugsmulighederne er utroligt forskellige (som vi kigger på senere), så kan man overordnet sige, at det netop er det faktum, at blockchains er distribuerede, der karakteriserer hele denne udvikling.

Så selv om kryptovaluta helt grundlæggende er en ny type teknologi, der har potentialet til at ændre mange samfundsstrukturer, så er den største nytteværdi stadigvæk at finde som handelsobjekt. Der handles nemlig mere med kryptovalutaer end nogensinde før, og det lader til, at dette marked kun vil vokse i de kommende år.

Kryptovaluta opbevares i såkaldte wallets, og hver blockchain har sin egen type wallet. Man kan altså ikke opbevare f.eks. Bitcoin i en Ethereum wallet – eller omvendt. Når dette er sagt, så er der dog mange kryptovalutaer, der er bygget på Ethereum og derfor befinder sig på Ethereums blockchain-netværk. De fleste af disse kan godt opbevares i en Ethereum-wallet. Med andre ord: Man bliver nødt til at bruge en wallet, der passer til den blockchain, som en kryptovaluta befinder sig på. Hvis man handler med kryptovaluta på almindelige, centraliserede handelsplatforme, er dette dog ikke noget, man behøver bekymre sig om, da handelsplatformene enten har deres egne wallets, eller automatisk tilknytter de relevante wallets til brugernes konti.

Der tales desuden om “hot” og “cold” wallets. En hot wallet er forbundet til internettet, hvorimod en cold wallet ikke er, hvilket betyder, at den ikke kan hackes. De fleste handelsplatforme opbevarer størstedelen af deres brugeres kryptovaluta i cold wallets, og blot en lille del i hot wallets. Du kan læse mere om at købe kryptovalutaer. Vi håber det har hjulpet til et bedre overblik for kryptovaluta for begyndere.

  • nordnet toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 5 af de største kryptovalutaer
    • Indberetter automatisk til SKAT
    • Dansk kundeservice
    Kurtage fra Fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    6.5/10
  • saxo toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 20.000 aktier, Kryptovaluta, Indekser, Valuta og Råvarer
    • Find inspiration med investeringstemaer
    • Automatisk indberetning til SKAT
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    Gå til SaxoTraderGo Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
  • capital toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Optimer strategien din med AI-analyse
    • Vælg mellem 6000+ CFD’er
    • Gratis Webinarer, kurser og guider
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    8/10
    Gå til Capital.com 83.45% af detailinvestorer taber penge på CFD handel.
  • libertex toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Brug metatrader til at handle
    • Stort udvalg af CFD’er
    • Mulighed for høj gearing
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. Vurdering af Mobilapp
    8/10
    Gå til Libertex Læs Anmeldelse CFD’er er komplekse instrumenter og kommer med en høj risiko for at tabe penge hurtigt på grund af gearing.
    62.2% af detailinvestorkonti taber penge, når de handler med CFD’er hos denne udbyder.
    Du bør overveje om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at tage den høje risiko for at miste dine penge.
  • Coinbase toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 10.000+ forskellige kryptovalutaer
    • Få gratis kryptovaluta ved at tage mini-kurser på Coinbase
    • Yderst brugervenlig platform
    Kurtage fra Fra 6,73 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    9/10
    Gå til Coinbase Læs Anmeldelse Investering i kryptoaktiver er ureguleret i visse EU-lande og Storbritannien.
    Du har ingen EU investor garanti.
    Din kapital er udsat for risici.
  • pepperstone toplist stb 1
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Køb og sælg kryptovaluta uden behov for en Wallet
    • Op til 30:1 gearing
    • Understøtter MetaTrader og cTrader
    Kurtage fra Fra 0,2 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    9/10
    Gå til Pepperstone Læs Anmeldelse CFD’er er komplekse financielle instrumenter og kommer med en høj risiko for tab grundet muligheden for gearing.
    75.9% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.
    Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at miste dine penge.
  • markets com toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Stort udvalg af CFD’er
    • Benyt MetaTrader 4
    • Platform på dansk
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    Gå til Markets.com Læs Anmeldelse 68% af detailinvestorer taber penge på CFD handel.
  • lunar toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Dansk kryptovaluta platform
    • Køb kryptovaluta til den bedste kurs
    • Nem indberetning til SKAT
    Kurtage fra 19 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    4.5/10
    Gå til Lunar Læs Anmeldelse Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
Vis flere +

Hvad er en blockchain?

På et teknisk niveau er en blockchain en serie af forbundne (data-) blokke, der befinder sig i en protokol, der på engelsk kaldes “ledger”. En ledger er egentlig en regnskabsbog, men dette skal ikke tages helt bogstaveligt. Hver af disse blokke indeholder en række transaktioner, der er bekræftet af netværket. Hver gang der skabes en ny blok, skal den bekræftes af netværket. Der må med andre ord være overensstemmelse mellem bekræftelserne, hvilket er det, der gør transaktionerne næsten umulige at forfalske.

Hvad er Blockchain

Som nævnt er en blockchain et decentraliseret netværk. I et centraliseret netværk vil der altid være ét centralt punkt, hvorfra al data udspringer og hentes. Den digitale verden har vænnet sig til, at nogle få store firmaer leverer serverplads til næsten hele internettet. Men dette betyder også, at hvis disse servere kompromitteres, så risikerer man at miste al information – og adgang til den. Desuden kan disse firmaer også i princippet beslutte, hvem de vil – og ikke vil – udbyde serverplads til. Dette problem kan løses med decentraliserede, distribuerede netværk.

Desuden kan man ikke ændre de data, der befinder sig på en blockchain. Faktisk er alle informationer om en blockchain offentligt tilgængelige for enhver, der er forbundet til internettet. Det er derfor delvist en myte, at kryptovaluta er anonymt. Med almindelige penge (red: også kaldet “fiat”) har vi som regel ingen anelse om, hvor den enkelte hundredekroneseddel har befundet sig på et givent tidspunkt. Men med kryptovaluta kan vi netop tilgå denne information – og således vide nøjagtigt hvornår samtlige transaktioner fandt sted.

Dette er dog langtfra den eneste fordel ved blockchain-teknologi. Blockchains kan bruges til mange ting, og længere nede gennemgår vi nogle af de hidtil største områder indenfor blockchain og kryptovaluta. Fælles for alle kryptovalutaer er dog, at de kan købes og sælges: Både af folk, der benytter de forskellige netværk og deres funktioner, men også af investorer, der tror på en øget prisstigning i fremtiden.

Bitcoins blockchain beskrives nogle gange som Blockchain 1.0. Ethereum introducerede smart contracts, der pludselig skabte en enorm fleksibilitet og medførte, at man nu kunne programmere kryptovaluta via såkaldte smart contracts, så der ikke blot fandt en kryptografisk overførsel af data sted. Derfor kaldes Ethereum ofte Blockchain 2.0. Men en række nyere blockchains har nu ramt markedet, og de løser nogle af de problemer, der har plaget kryptovaluta i årevis.

De største problemer med kryptovalutaer og blockchains:

  • Langsomme overførsler
  • Dyre overførsler
  • Mangel på fleksibilitet
  • Begrænset programmérbarhed
  • Blockchains kan ikke kommunikere med hinanden

De nye blockchains kaldes 3.0 og nogle af dem har allerede løst nogle af problemerne på listen ovenfor – og andre arbejder på at skabe endnu større fleksibilitet.

Hvad er mining og staking?

Indenfor kryptovaluta slynges der ofte rundt med termerne “mining” og “staking”, men der forklares sjældent, hvad der egentlig menes med dem. Selv om mange mennesker har en vag idé om, hvad begreberne dækker over, så kan vi faktisk først forstå, hvad deres mening er, hvis vi forstår, hvad en konsensus-mekanisme er.

Hvad er en konsensus-mekanisme?

En konsensus-mekanisme (eller protokol) er en term, der stammer fra computervidenskab. Fænomenet har at gøre med de problemer, der opstår, når man i et distribueret computernetværk skal bekræfte forskellige slags data. Der er nemlig altid en hvis mænge fejl, når forskellige enheder kommunikerer med hinanden, og der kan derfor opstå konflikter, hvis der er uoverensstemmelse mellem den data, der bliver behandlet af forskelllige enheder. En konsensus-mekanisme er derfor en funktion, der forsøger at fjerne “støjen” i et distribueret computernetværk, så de enkelte enheder i sidste ende kan bekræfte, hvad de korrekte in- og output er.

Når vi taler om kryptovaluta, så giver det sig selv, at det ikke nytter noget, at man f.eks. blot kan sende en mængde data, der angiver, at man gerne vil modtage 10 Bitcoins. Hvis der ikke var nogen konsensus-makanisme, ville der ikke finde nogen bekræftelse sted, som ville fortælle os, at afsenderen slet ikke har ret til de 10 Bitcoins. Der må altså bruges en metode, der sikrer, at al data kan verificeres – og denne proces må ikke tage for lang tid.

Der findes efterhånden mange konsensus-mekanismer indenfor kryptovaluta, men her kaster vi blot et blik på de to, der er mest hyppigt anvendt.

Proof-of-work (PoW)

Proof-of-work er nok den bedst kendte konsensus-mekanisme, hvilket givetvis skyldes, at det netop er denne mekanisme, som Bitcoin bruger. Du har sikkert hørt om folk, der miner Bitcoin, og dette hænger direkte sammen med PoW.

I Bitcoins tidlige levetid kunne man mine Bitcoin på sin hjemmecomputer, men i dag kræver det enorm regnekraft, hvilket har medført store datacentre, der alle konkurrerer om at løse den næste “matematiske gåde”. Den computer, der først løser gåden, bliver belønnet med den næste Bitcoin, der skabes. I praksis bliver Bitcoin-mining derfor til en slags international konkurrence, der som regel vindes af de personer, der har adgang til den billigste strøm.

Hele dette distribuerede netværk af regnekraft danner grundlaget for Bitcoins blockchain, og det er altså nødvendigt for ikke blot at mine nye Bitcoins, men også for at bekræfte transaktioner, hver gang Bitcoin sendes frem og tilbage mellem folk eller handelsplatforme. Minere kan altså tjene penge både på at mine de nye Bitcoins, der endnu ikke er bragt i omløb, men også på transaktionsgebyrerne, der opkræves, hver gang der finder en Bitcoin-transaktion sted.

Det maksimale antal Bitcoins er programmeret til at være 21 millioner. Heraf er der i dag cirka 19 millioner i omløb. Hver gang en såkaldt blok bliver minet, dannes der nye Bitcoins, som minerne modtager som belønning for deres regnearbejde. Men antallet af nye Bitcoins, der hvert år skabes, er også programmeret til at falde over tid. Helt specifikt halveres belønningen for at mine en blok cirka hvert fjerde år. Konsekvenserne af dette er meget omdiskuterede, men de fleste “eksperter” lader til at være enige om, at det medfører en naturlig prisvækst.

Proof-of-stake (PoS)

Proof-of-stake er en konsensus-mekanisme, der fungerer ved at folk fastlåser deres tokens i en kortere eller længere periode. Herefter kan netværket bruge en del af deres lokale computer-resourser til at validere blokkene i netværket. Teknisk set udvælges tilfældige computere til at validere en blok i netværket, men i stedet for at betale blot én validator, så fordeles “gevinsten” ud over alle de folk, der staker.

Proof-of-stake (PoS)

Disse gevinster udbetales derfor til alle, der staker, som en slags renter. Der findes forskellige udgaver af staking, og ofte er et sekundært formål at stabilisere prisen: Jo flere tokens, der er låst fast i staking, des færre er der i omløb på markedet, hvilket kan medvirke til at stabilisere prisen.

I dag tilbyder mange handelsplatforme, at brugerne kan stake deres tokens (hvis de altså har denne funktionalitet), så man ikke behøver at gøre det manuelt.

Kryptovaluta-markedet

Kryptovaluta-markedet har vokset med lynets hast, særligt siden 2017. I dag findes der så mange kryptovalutaer, at det ikke engang er muligt at skrive et eksakt antal, da det ændrer sig konstant. Man kan dog få en grundlæggende idé, om hvor mange der eksisterer, ved at besøge sites som Coinmarketcap eller CoinGecko, der viser oversigter over en stor del af dem. Det skal siges, at disse oversigtssites også viser kryptovalutaer, der ikke længere er aktive, og der er heller ingen garanti, for at de ikke drives af lyssky bagmænd, blot fordi de er anført her.

Kryptovaluta-markedet adskiller sig på flere måder fra de traditionelle markeder, der har eksisteret i århundreder. Det mest karakteristiske ved kryptovalutamarkedet er dets ekstreme volatilitet. Det, der på aktiemarkedet er en helt ekstrem dag med stor prisvækst eller voldsomme prisdyk, er en typisk onsdag på kryptovaluta-markedet.

Dette er helt centralt for kryptovalutamarkedet, og det er på samme tid det, der lokker mange mennesker til – og skræmmer andre væk. Den store volatilitet betyder nemlig, at man kan mangedoble sine penge på blot nogle få måneder – eller uger -, men samtidigt er der også betydelig risiko, som betyder, at man kan miste enorme dele af sine penge på ganske kort tid.

Desuden kan man heller ikke foretage fundamental analyse af kryptovalutaer, som vi kender det fra aktiemarkedet. Prisen på en kryptovaluta har nemlig som regel ikke noget at gøre med firmaets salg i et givent regnskabsår. Derfor kan man ikke kigge på mange af de mest udbredte parametre, som man normalt bruger til at analysere en virksomheds fremtidige potentiale. Der er ingen omsætning, P/E ratio, likviditetsbeholdning osv.

Hvordan finder man en god kryptovaluta-investering?

Nu, hvor vi har lært, at man ikke kan bruge mange af de traditionelle værktøjer til at forudsige, hvilke kryptovalutaer, der vil vise sig at være gode investeringer, er det helt oplagt at spørge, hvad man så kan kigge på. Vi famler nemlig ikke helt i blinde. Der er mindst to teknikker, som man som privat investor kan gøre brug af.

Teknisk analyse

Den første af disse er teknisk analyse. Teknisk analyse fungerer ved, at man udelukkende studerer graferne over prisbevægelser. Dette gøres ved at plotte såkaldte indikatorer ind, der således kan fortælle os noget om, hvad der med størst sandsynlighed vil ske i den nærmeste fremtid. Der er mange måder at foretage teknisk analyse på, og mange folk og firmaer bruger anseelig energi på at skabe deres egne indikatorer i bestræbelsen på at have den største fordel.

Kryptovalutaer for begyndere

Som privat investor behøver man ikke nødvendigvis være professionel teknisk analytiker. Men man kan dog drage fordel af at se, hvad de professionelle analytikere mener, at der vil ske. Dette kan man gøre ved f.eks. at følge dem på Twitter eller læse diverse analyser på sites som Tradingview.com. Man kan også ganske enkelt følge folk, der har en flot investeringshistorik. Dette kan man f.eks. gøre ved at benytte funktioner såsom eToros såkaldte “copy-trading”-funktion.

Tingene går som bekendt stærkt på kryptovaluta-markedet, så det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår en analyse er foretaget. Desuden er det ekstremt vigtigt at være opmærksom på, at man næsten altid kommer galt af sted, hvis man forsøger at handle mod den overordnede markedstrend. Hvis trenden er opadgående, så har man rigtigt gode odds for at skabe profit med sine investeringer, men hvis den er nedadgående, vil næsten alle kryptovalutaer falde betydeligt i pris.

Hype

En måske nemmere metode til at finde en god kryptovaluta-investering er at følge de store tendenser i krypto-universet og investere i dem ved at købe de mest populære og handlede kryptovalutaer indenfor den pågældende niche. Nedenfor gennemgår vi de største kryptovaluta-nicher.

Kæmpe hype inden for nogle kryptovalutaer

Når det gælder kryptovaluta, så er det et faktum, at de investorer, der tjener flest penge, formår at købe diverse altcoins, før den brede offentlighed får øjnene op for deres eksistens. Faktisk kan det være decideret farligt at købe altcoins, når de store medier og finanswebsites begynder at skrive om dem, da dette ofte vil blive opfattet som et signal til de tidlige investorer om at sælge. Dette er naturligvis ikke altid tilfældet, men det er fornuftigt at spørge sig selv, om man er en af de sidste, der køber en kryptovaluta.

Det kan derfor være bedre at finde ud af, hvad de nyeste trends er, ved at lytte til podcasts, læse blogs og følge folk på sociale medier. Det er nemlig ofte her, man hører om de nyeste trends og kryptovalutaer, og det sker ofte, inden de store medier har fået nys om dem.

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin blev søsat i 2009 af en eller flere personer, der kaldte sig selv Satoshi Nakamoto. Dette er utvivlsomt et pseudonym, og selv om vi ikke ved, hvem der står bag Bitcoin, så ved vi, at det var en del af den såkaldte “cypherpunk”-bevægelse. Læs vores artikel, Hvad er DeFi?, for at lære mere om dette.

Bitcoin er ikke blot den ældste kryptovaluta, der stadig er en del af kryptovaluta-markedet, det er også den absolut mest populære af slagsen. Faktisk er Bitcoins markedsværdi så stor, at den pt. udgør cirka 40% af hele kryptovaluta-markedets værdi. Dette giver ikke blot Bitcoin særstatus, det betyder også, at resten af kryptovaluta-markedet påvirkes direkte af Bitcoins kursbevægelser.

I den forstand kan man sige, at Bitcoin er for kryptovaluta, hvad den amerikanske dollar er for det amerikanske aktiemarked: Hvis dollaren falder i pris, så falder alle aktier, hvis værdi måles i dollar. Dette er både en velsignelse og en forbandelse for markedet. En velsignelse, fordi Bitcoin har vokset helt utroligt i popularitet og derfor har hevet hele resten af markedet med sig op. En forbandelse, fordi der nogle gange er længere perioder med nedgang i Bitcoins pris, hvilket betyder, at hele kryptovaluta-markedet holdes nede, hvilket er en hæmsko for markedets udvikling, og måske ligefrem kan beskrives som en hæmsko for udvikling af ny teknologi, som vil hjælpe med at drive mange fremskridt fremad.

Læs mere om at købe Bitcoin.

Hvad er Ethereum?

Ethereum blev udviklet af en organisation og i modsætning til Bitcoin, så ved vi, hvem der var med til at udvikle denne kryptovaluta. Efter nogle oprindelige sikkerhedsproblemer, delte Ethereum sig i to, nemlig Ethereum Classic (den gamle udgave) og Ethereum. Selv om det ikke var klart i starten, så skulle Ethereum vise sig at spille en helt central rolle i udviklingen af kryptovaluta-markedet og mange af de nye trends, særligt den spirende nye decentraliserede internet-økonomi: DeFi.

Ethereum adskiller sig nemlig fra Bitcoin ved at være hurtigere. Den såkaldte Ethereum Virtual Machine gør det muligt for udviklere at designe deres egne kryptovalutaer, der således kan gøre brug af Ethereums netværk, så længe der betales et “gas fee” (et mindre overførselsgebyr). Dette betyder, at alle mennesker, der ejer en kryptovaluta, der befinder sig på Ethereums netværk, må have en smule Ethereum i deres wallet for at kunne betale dette gebyr. Dette skaber en uhyrlig og konstant efterspørgsel på Ethereum.

Alt dette har været med til at gøre Ethereum til den næststørste kryptovaluta – målt på markedsværdi. I skrivende stund udgør Ethereum cirka 20% af hele værdien af kryptovaluta-markedet. Ethereum er blevet på populær, at den rent teknologisk ikke kan følge med længere, og man må i dag betale nogle heftige gebyrer for blot en enkelt transaktion på Ethereums netværk. Der arbejdes dog på en opgradering af Ethereum, så den bedre kan skalere til den enorme mængde brugere.

Læs mere om at købe Ethereum.

Hvad er altcoins?

Altcoins er en paraplybetegnelse for alle kryptovalutaer, der ikke er Bitcoin. I dag er det blevet utroligt nemt at grundlægge en kryptovaluta, og i princippet kan enhver person med en internetforbindelse og en smule teknisk snilde gøre det. Der eksisterer således tusindvis af altcoins, selv om mange af disse dog må klassificeres som hedengangne.

En simpel metode, som man kan bruge til at sikre sig, at en kryptovaluta drives aktivt, er at kigge på handelsvolumen. En høj handelsvolumen vidner som regel om aktivitet – om ikke andet, så i hvert fald fra investorernes side. Når folk taler om altcoins, så henviser de som regel til en kryptovaluta, der ikke er Bitcoin – og nok heller ikke Ethereum. Når dette er sagt, så findes der et hav af nicher indenfor kryptovaluta. I det næste afsnit kaster vi er blik på de største af dem.

Hvad er de forskellige typer kryptovaluta?

Som nævnt ovenfor er der sket meget i kryptovaluta-universet siden Bitcoins undfangelse i 2009. Selv om den oprindelige drøm var at skabe virtuelle penge, der ikke var reguleret af banker og regeringer, så er der opstået en lang række nicher og trends indenfor kryptovaluta. Disse trends er i høj grad med til at drive udviklingen i feltet; både økonomisk og teknologisk.

Her følger en gennemgang af de største trends, der har præget kryptovaluta-markedet i de seneste år. Listen vil ganske givet vokse i fremtiden, da det ikke er til at spå om, hvad blockchain-teknologi kan bruges til. Det skal nævnes, at mange kryptovalutaer hører hjemme i flere kategorier på samme tid.

DeFi

DeFi står for “Decentralized Finance” og er nok den største trend, vi har set på kryptovaluta-markedet i de sidste par år. Faktisk kan man sige, at visionen med Bitcoin i høj grad påvirkede hele drømmen om DeFi, der består af at skabe et 100% decentraliseret finanssystem, hvor folk ikke blot selv kan styre deres penge, men også kan investere dem, udlåne dem, få forrentning og meget mere.

Der findes allerede adskillige organisationer, handelsplatforme og produkter indenfor DeFi, og overordnet set fungerer de fleste af dem via smart contracts, der gør det muligt at opstille programmerede regler, så man ikke behøver at stole på andre end computerkoden, når man f.eks. udlåner sine penge. Når begge parter lever op til de på forhånd definerede betingelser i en smart contract, ordnes resten automatisk.

Langt de fleste DeFi-projekter er bygget på Ethereum, selv om der i de sidste par år også er søsat en del, der lever på andre blockchains.

Nogle af de største kryptovalutaer indenfor DeFi er: Uniswap (UNI), Chainlink (LINK), Maker (MKR) og PancakeSwap (CAKE).

Blockchains

Efter Ethereums enorme popularitet er der opstået nogle alvorlige skaleringsproblemer, der primært har at gøre med transaktionsgebyrer og lav hastighed. Dette betyder, at der efterhånden er en del firmaer og organisationer, der arbejder på at bygge en mere effektiv og skalérbar blockchain, som også kan gøre brug af smart contracts.

Brugsmulighederne er næsten uanede, men særligt DeFi er et område, der kan nyde godt af nye og mere effektive blockchains. Og selv om det ikke er nogen simpel opgave at bygge en ny og bedre blockchain, så er der faktisk en del organisationer, der allerede har gjort det. Spørgsmålet er, hvilken af disse nye blockchains, der formår at blive så udbredt i anvendelse, at den kan overtage Ethereums position som det decentraliserede internets primære byggesten.

Nogle af de største nye blockchains er: BNB (BNB), Cardano (ADA), Avalanche (AVAX), Tezos (XTZ) og Solana (SOL).

Meme coins

Meme coins er per definition drevet af deres virale værdi. Det er svært – måske ligefrem umuligt – at forudse, hvilke altcoins der bliver grebet af virale mekanismer og derfor ender med at blive meme coins.

Den mest kendte meme coin er utvivlsom Dogecoin (DOGE), der blev populær efter at rigmanden Elon Musk reagerede på nogle tweets, der påstod, at han var Dogecoins nye CEO. Efter at Musk tweetede om Dogecoin opstod der en grotesk medieopmærksomhed omkring denne altcoin, der allerede havde eksisteret længe, og ligefrem åbent erklærede, at den intet formål tjente – udover at lave grin med kryptovaluta-universet.

Hundepenge er steget markant de sidste par år. Som Dogecoin og Shiba Inu

Da alle begyndte at tale om Dogecoin, blev kryptovalutaen også pludselig anført på en række seriøse handelsplatforme, hvilket medførte endnu større prisvækst. Eftersom Dogecoin er centreret omkring billedet af en hund af arten shiba, skabte dette et hav af nye kryptovalutaer, der forsøgte at blive den nye meme coin. Dette har også mundet ud i udtrykket “hundepenge“, der nu er blevet et begreb, der henviser til meme coins.

De fleste meme coins har intet andet formål end at eksistere (og evt. gøre deres grundlæggere stenrige), men der er dog enkelte, som rent faktisk forsøger at udrette noget, f.eks. at bygge decentraliserede handelsplatforme, online spil og andet.

Nogle af de største meme coins er: Dogecoin (DOGE), Shiba Inu (SHIB), Floki Inu (FLOKI), Dogelon Mars (ELON) og Samoyedcoin (SAMO).

NFT’er

NFT står for Non-Fungible Token, hvilket i praksis betyder, at et token er unikt og ikke kan udskiftes med et hvilket som helst andet token. NFT’er eksisterer på blockchains, og nogle blockchains kan bruges til at udstede NFT’er, hvilket medfører, at man allokerer et eller flere tokens, og gør dem unikke.

Bitcoin er et eksempel på et “fungible token”, hvilket altså betyder, at den ene Bitcoin er identisk med den anden Bitcoin: De har den samme værdi. NFT’er er unikke og har derfor ikke den samme værdi. Der er mange forskellige ting, som NFT’er kan bruges til. Man kan blandt andet knytte en NFT til et digitalt objekt, såsom et billede, en film, et dokument eller et stykke musik.

NFT'er

Men man kan også bruge NFT’er til at repræsentere ting, der eksisterer i den virkelige verden såsom kunst, ejendomme, råvarer og i princippet alt muligt andet. NFT’er er ved at blive en fast bestanddel af kryptovaluta-universet, og mange af de nye blockchains har brugt en strategi, hvor de airdropper (forærer) NFT’er til folk, der ejer deres tokens. Disse NFT’er kan så efterfølgende sættes til salg på handelsplatforme, der er specialiseret i NFT. Mange metaverse-kryptovalutaer gør også brug af NFT-teknologi til at udstede unikke genstande, som kan bruges i deres viruelle verdener.

Der er mange teorier om, hvordan NFT’er vil påvirke verden, men nogle af de mest oplagte problemer, som de kan løse, har at gøre med ejerskab over digitalt/intellektuelt indhold. Overordnet kan man skelne mellem blockchains, der bruges til at udstede NFT’er og specifikke NFT-tokens.

Eksempler på populære NFT-kryptovalutaer: Decentraland (MANA), The Sandbox (SAND), Axie Infinity (AXS), Theta Network (THETA) og Tezos (XTZ).

Metaverse og gaming

En af de helt store trends i kryptovaluta er det, der nu kaldes “the metaverse”. Denne niche blev tidligere omtalt som gaming, men i de sidste par år er folk både inden- og udenfor kryptovaluta-universet begyndt at tale om metaverset. Selveste Facebook har sågar skiftet navn til Meta, og firmaet har angiveligt vidtløftige planer om at være forløber i kampen om at bygge fremtidens metavers.

Selv om der ikke findes nogen regelbog, der beskriver, hvad metaverset er, så kan det i grove træk beskrives som summen af alle de virtuelle verdener, vi mennesker vil leve og interagere i i fremtiden. Der er altså tale om fremtidens internet, men særligt idéen om at kunne “rejse” fra ét virtuelt univers – og direkte ind i et andet, er helt central, ligesom også tanken om at kunne bygge ting; alene eller sammen med andre, er det.

Det tænkes ligefrem, at man i en nær fremtid kan tage på arbejde, på date og på ferie i metaverset, ligesom man også kan købe og sælge diverse oplevelser, ydelser og genstande for kryptovaluta. Om mennesket vil trives i fremtidens metavers, finder vi tidsnok ud af.

Selv om store teknologi-firmaer som Meta, Google, Amazon, osv. arbejder på højtryk på at skabe komponenterne til metaverset, så eksisterer der allerede adskillige virtuelle universer, som er baseret på blockchain-teknologi, og som på mange måder er foran deres centraliserede konkurrenter. De fleste af disse bruger NFT’er som en integreret del af universerne.

Nogle af de største metavers-/gaming-kryptovalutaer er: Decentraland (MANA), The Sandbox (SAND), Axie Infinity (AXS), Illuvium (ILV), Enjin Coin (ENJ) og Decentral Games (DG).

Exchange tokens

De såkaldte exchange tokens er en type kryptovaluta, der har eksisteret i mange år. De hænger som regel sammen med en specifik handelsplatform, hvor man som bruger kan få forskellige fordele ved at eje dem. Nogle af de hyppigste fordele er rabat på handelsgebyrer og medbestemmelse.

I takt med at DeFi er vokset i de sidste par år, er det også blevet meget udbredt at disse tokens bruges til at forsyne især decentraliserede handelsplatforme med likviditet. Ved at gøre dette får man del i de handelsgebyrer, som brugerne betaler for deres handler.

Det skal dog nævnes, at nogle exchange tokens hører hjemme på centraliserede handelsplatforme – og andre hører hjemme på decentraliserede handelsplatforme. Brugen og funktionerne varierer derfor meget fra token til token, og man bliver derfor nødt til at vurdere det enkelte token på dets egne præmisser.

Nogle af de mest populære exchange tokens er: BNB (BNB), FTX Token (FTT), KuCoin Token (KCS), Huobi Token (HT), Uniswap (UNI) og 1inch (1INCH).

Launchpads

Launchpads er organisationer, der tilbyder folk at investere i nye kryptovalutaer, inden de er kommet på markedet. Dette blev en kæmpe trend i 2020, selv om fænomenet havde eksisteret i andre former længe inden da. Der er stadig mange launchpads, selv om de fleste af dem oplevede enorme kursfald i kølvandet på det store boom i 2020.

Launchpads har deres egne tokens, og tanken er, at man ved at eje og fastlåse disse tokens kan få lov til at købe en allokeret mængde tokens af en ny kryptovaluta. Jo flere launchpad-tokens man ejer, des flere af de nye tokens får man lov til at købe – og des lavere en pris betaler man typisk for dem.

De fleste launchpads laver omfattende baggrundstjek på de kryptovalutaer, de udbyder på deres platforme, hvilket ofte betyder, at folk kan tjene store penge på at købe de nye tokens til en lav pris. Risikoen ligger altså ikke så meget i at investere i launchpadens nye kryptovalutaer, men snarere i det prisfald, der ofte finder sted i launchpad-tokenet.

Lauchpad-kryptovalutaer er ikke så populære, som de tidligere var, og flere af de allerstørste af slagsen virker ligefrem forladte. Men nu, hvor der søsættes flere kryptovalutaer på nye blockchains, kan det være, at der atter kommer liv i launchpad-kryptovalutaerne.

Nogle af de største launchpad-kryptovalutaer er: Polkastarter (POLS), DAO Maker (DAO) og Thorstarter (XRUNE).

Privacy coins

De såkaldte privacy coins gør det muligt at sende penge rundt i hele verden, mens man samtidigt bevarer fuld anonymitet. Dette lyder måske simpelt, med der er rigtigt mange mennesker, der foretrækker, at deres penge ikke kan spores, og rent teknisk er det faktisk også en kompliceret proces, da det ikke alene kræver avanceret kryptografi, men særligt fordi al information som bekendt kan tilgås til evig tid på en blockchain. Desuden må man også konstant følge med i den nyeste udvikling for at sikre sig, at de algoritmer, man benytter til sine privacy coins, ikke er blevet hacket.

Ikke desto mindre eksisterer der i dag adskillige privacy coins. Nogle af dem tilbyder kun anonyme overførsler, mens andre har en funktion, hvor brugerne selv kan vælge, om de ønsker at overføre anonymt eller offentligt.

Nogle af de største privacy coins er: Monero (XMR), Zcash (ZEC), Secret (SCRT) og Oasis Network (ROSE).

Utility tokens

Utility tokens er en paraplybetegnelse for kryptovalutaer, der har én eller flere praktiske anvendelsesmuligheder. Dette kan f.eks. være at give rabatter, eller at de kan bruges som betalingsmiddel for et bestemt produkt eller ydelse. Betegnelsen, “utility coin” er så småt ved at falde bort, da de fleste kryptovalutaer har en eller flere anvendelsesmuligheder, der rækker langt ud over blot at fungere som virtuelt betalingsmiddel.

Stablecoins

Stablecoins er en særlig kategori indenfor kryptovaluta. Stablecoins er nemlig bundet til værdien af en almindelig (såkaldt “fiat-“) valuta. Langt de fleste stablecoins er knyttet til den amerikanske dollar. Der findes dog også enkelte stablecoins, der er knyttet til værdien på andre nationale valutaer, f.eks. Euro og Singapore Dollar.

Selv om stablecoins ikke er interessante som investeringsobjekt, så er de faktisk et ekstremt nyttigt værktøj for mange kryptovaluta-investorer – især indenfor DeFi. Eftersom stablecoins også er kryptovalutaer, og derfor eksisterer på en blockchain, så kan man nemlig nemt og hurtigt veksle sin øvrige kryptovaluta til stablecoins, hvilket betyder, at man ikke længere ligger under for de store prisudsving på kryptovaluta-markedet.

Selv om der kan være små udsving i prisen på stablecoins, så er de næsten altid helt stabile. Nogle stablecoins drives af store firmaer eller handelsplatforme, mens andre drives som decentraliserede projekter. Enkelte regeringer har talt om at udstede nationale stablecoins, men dette er endnu ikke blevet til virkelighed.

Nogle af de største (mest handlede) stablecoins er: Tether (USDT), USD Coin (USDC), Binance USD (BUSD), Dai (DAI) og TrueUSD (TUSD).

Opsummering for kryptovaluta for begyndere

Nu har vi lært, hvad kryptovaluta for begyndere og blockchain er. Vi har også kigget på nogle af de største problemer med de lidt ældre blockchains og talt om fremtidspotentialet i de nyere af slagsen. Vi har også set på, hvad smart contracts er, hvorfor de er vigtige – og vi har studeret de grundlæggende mekanismer i både mining og staking.

Vi kiggede også på de største forskelle mellem kryptovaluta-markedet og de almindelige finansmarkeder og lærte lidt om, hvordan man kan forsøge at vurdere, om en given kryptovaluta er en god investering. Endelig lærte vi også om alle de store trends indenfor kryptovaluta.

Her er nogle af de vigtigste pointer, vi lærte:

  • Kryptovaluta er virtuel valuta, der eksisterer på en blockchain
  • Blockchain-teknologi muliggør mange nye innovationer
  • En blockchain er et decentraliseret netværk
  • Kryptovaluta opbevares i digitale wallets
  • Nye blockchains nedsætter transaktionsgebyrer og øger overførselshastighed
  • Der findes tusindvis af kryptovalutaer
  • Bitcoin og Etheruem udgør tilsammen cirka 60% af værdien af kryptovaluta-markedet
  • Kryptovalutamarkedet er yderst volatilt
  • Der findes mange trends og nicher indenfor kryptovaluta
KØB KRYPTOVALUTA HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er kryptovaluta?

Blockchain-baseret, krypteret, digital valuta, der ofte bruges til meget mere end værdioverførsel.

Hvad er en blockchain?

Et decentraliseret distribueret netværk, der består af blokke, der bekræftes af netværket.

Hvad er mining?

En proces, hvor minere leverer regnekraft til at løse matematiske gåder i håbet om at blive belønnet med nye Bitcoins.

Hvad er staking?

En proces, hvor brugere fastlåser deres kryptovaluta mod at få en slags forrentning, hvilket kan stabilisere både prisen og netværkets regnekraft.

Hvad er altcoins?

En paraplybetegnelse for alle kryptovalutaer, der ikke er Bitcoin.

Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen