Gearing

Gearing er, som nævnt, investering for lånte penge. Fordelen ved gearing kan være, at det giver dig mulighed for at handle til et langt større beløb, end du selv er i besiddelse af. Der er flere måder, hvorpå du kan geare din investering på børsen. Det kan være ved at købe en option, det kan være ved at låne penge med sikkerhed i dine aktier, eller det kan være ved at købe en gearet future kontrakt.

Fælles for alle former for gearing er, at det ændrer forholdet mellem din investerede kapital og værdien af din investering. Køber du en future for 1000 kr. med en gearing på 10, betyder det, at du har investeret, hvad der svarer til 10.000 kr., men at de 9.000 kr. er lånte penge.

Risikoen ved gearing er ikke kun, at du skal betale renter af lånet. Falder selskabet blot 10% i værdi, har du tabt hele din investerede kapital. Falder selskabet 50% i værdi, står du pludseligt og skylder 4.000 kr. plus renter for en investering på kun 1.000 kr.

Gearing øger altså risikoen for tab, og det er her, at mange almindelige investorer begår fejl. Det er nemlig let at komme til at tage en alt for høj risiko ved investering i gearede produkter.

Muligheden for høje afkast kan let friste, men jeg vil ikke anbefale investering i gearede produkter til almindelige investorer. Selvom markedet gennemsnitligt stiger, har der historisk set været store fald undervejs.

Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen