I modsætning til en option er en future en bindende kontrakt mellem to parter om at købe eller sælge et underliggende aktiv til en fast pris på et fast tidspunkt.
Futures blev opfundet af landbruget, der ønskede at udligne nogle af de prisudsving, der var i prisen på afgrøder. Lad os sige, at et ton majs på et gennemsnitsår bliver solgt til 1000 euro, men at prisen svinger mellem 600 og 1500 euro alt efter udbud og efterspørgsel. Tidligere måtte landmændene låne penge i banken i de år, hvor de havde underskud. Pengene skulle tilbagebetales (med renter), når de havde overskud.
I stedet for at bruge banken opfandt de futures, der er et instrument til at se efterspørgslen. Her kan de store købere nemlig gå direkte ind og købe leveringer til et fastlagt tidspunkt i fremtiden. Nu tjener landmændene måske kun 950 euro i gennemsnit, men future priserne svinger måske kun fra 800-1100 euro i udbudspris. Et udsving, der overordnet set giver landmændene en bedre pris.
Investorer kan tjene penge ved at spekulere i disse prisudsving. En investor kan købe futures og derefter sælge dem igen inden udløbsdatoen. Holder man en future til udløbsdatoen, vil det betyde, at man reelt har købt den underliggende råvare. Så medmindre man ønsker at købe for eksempel 100 ton hvede, gælder det om at sælge sine futures igen, inden udløb.
I dag kan du købe futures i alt fra energi (el og gas) til råvarer og ædelmetaller. Der er desuden futures for andre finansielle produkter, som for eksempel valuta.
Fælles for alle futures er, at det er svært at få adgang til dem på de almindelige handelsplatforme, og det kræver stor kapital at handle dem. En råvare future koster måske 150.000 kr., og her er blot tale om en enkelt handelsposition.