Hvad er DeFi?

Hvis du har fulgt med i udviklingen på kryptovaluta-markedet, så har du sikkert også spurgt dig selv “Hvad er DeFi?”. DeFi står for “Decentralized Finance” og er i korte træk en bevægelse indenfor kryptovaluta, hvor folk arbejder på at fjerne mellemmanden (som regel banken), så folk dels kan have større kontrol over deres egne finanser og desuden ikke ligger under for så mange love og regler.

Men hvad betyder dette egentlig? Hvilke konsekvenser har det? Og hvilke muligheder er der for at tjene penge på DeFi? Hvordan investerer man bedst i denne nye sektor? Og hvilke ting skal man være særligt opmærksom på, før man køber DeFi-kryptovaluta? Er DeFi lovligt eller ulovligt? Og hvordan vil DeFi udvikle sig i de kommende år?

Alle disse spørgsmål – samt flere andre – besvarer vi i denne artikel.

KØB DEFI COINS HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Hvor kommer DeFi fra?

Selv om DeFi er en term, der først blev taget i brug i de senere år, så kan selve grundidéen faktisk spores helt tilbage til Bitcoins undfangelse. I den allerførste blok på Bitcoins blockchain-netværk gemmer der sig nemlig en hemmelig meddelelse. Teksten lyder:

“The Times 03/Jan/2009 Chancellor on brink of second bailout for banks.”

Dette viste sig at være en reference til en specifik dato og en specifik avis, nemlig The Times. Her ser vi forsiden på denne avis fra tredje januar 2009.

Avisartikel om fiat økonomi

Artiklen, som der henvises til, beskriver, hvordan den engelske regering ser sig nødsaget til at poste endnu flere penge i bankerne, så økonomien ikke krakker helt – i kølvandet på finanskrisen i 2008/2009.

Hvordan hænger dette så sammen med Bitcoin?

For at forstå dette må vi kaste et blik på, hvordan Bitcoin opstod. Selv om offentligheden ikke ved med sikkerhed, hvem Bitcoins grundlægger, Satoshi Nakamoto, er, så ved vi dog en del om det miljø, vedkommende færdedes i. Helt tilbage i slutningen af 1980’erne opstod nemlig det, der bliver kaldt “cypherpunk-bevægelsen” (red: Ikke at forveksle med cyberpunk, der er noget helt andet).

Cypherpunk-miljøet går ind for udbredelsen af kryptografi og styrkelse af privatlivet i bestræbelsen på at skabe sociale og politiske ændringer. Der er også nogle klare undertoner af nyliberalisme i denne bevægelse: Man ønsker så lidet (regerings-) kontrol som muligt. I mange år bestod bevægelsen ganske enkelt af en e-mail-liste, som en lang række kendte og ukendte programmører, ideologer og akademikere var en del af.

Allerede nu tegner der sig et billede af en bevægelse med et politisk sigte; nemlig individets frigørelse fra staten. Og hvis vi nu placerer artiklen fra The Times i denne kontekst, så forstår vi, at selve skabelsen af Bitcoin er en del af et ideologisk projekt, der handler om, at bankerne har fået for stor magt.

Ved at lancere en ny valuta, der alene er værdisat af dens brugere (via loven om udbud og efterspørgsel), kan vi skabe værdi, som ikke kontrolleres direkte af bankerne. Når bankerne udbyder produkter, der gør, at de ikke længere er solvente (altså har penge nok), så må regeringerne redde dem. Og når dette sker, så er det indirekte borgerne, der betaler gildet via skatteindtægterne. Dette er i bund og grund det problem, som Bitcoin er sat i verden for at løse: Sammenhængen mellem staten og økonomien.

Alt dette ligger tydeligvis til grund for det fænomen, som vi senere begyndte at kalde DeFi. I den forstand kan man sige, at Bitcoin ikke bare var startskuddet for DeFi, men at det vitterligt var og er den oprindelige DeFi-coin.

KØB DEFI COINS HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Hvad er en Defi-kryptovaluta?

På grund af historien med Bitcoin, som vi så ovenfor, kan man på sin vis sige, at alle kryptovalutaer er en del af det større DeFi-økosystem. Dette falder dog hurtigt til jorden, når man f.eks. ser kryptovalutaer, der udstedes af store firmaer, der i bund og grund har ét hovedfokus: At generere maksimal profit.

Overordnet set kan man faktisk skelne mellem DeFi-kryptovaluta og almindelig kryptovaluta netop ved at kigge på, hvem der har grundlagt og driver en given kryptovaluta. Hvis et firma står bag, vil man som regel ikke klassificere en kryptovaluta som DeFi. Hvis en organisation – f.eks. en såkaldt DAO (Decentralized Autonomous Organization) – står bag, så kan der være tale om en DeFi-coin, i hvert fald hvis den funktion eller ydelse, de tilbyder, har noget at gøre med finanser.

Når dette er sagt, så er der nogle typiske former for DeFi-kryptovaluta, som igen adskiller sig fra hinanden. Desuden er der også en del kryptovalutaer, for hvilke det kan diskuteres, om de er “ægte” DeFi-coins, typisk fordi de befinder sig i en gråzone. Overordnet kan man dog sige, at svaret på, om en given kryptovaluta er DeFi, må findes i dens brug.

Her er et eksempel på funktioner, som DeFi-tokens hyppigt har:

  • Likviditets-tokens
  • Ind- og udlån
  • Afkastgivende tokens
  • Infrastruktur-tokens
  • Investering og trading
  • nordnet toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 5 af de største kryptovalutaer
    • Indberetter automatisk til SKAT
    • Dansk kundeservice
    Kurtage fra Fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    6.5/10
  • saxo toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 20.000 aktier, Kryptovaluta, Indekser, Valuta og Råvarer
    • Find inspiration med investeringstemaer
    • Automatisk indberetning til SKAT
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    Gå til SaxoTraderGo Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
  • capital toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Optimer strategien din med AI-analyse
    • Vælg mellem 6000+ CFD’er
    • Gratis Webinarer, kurser og guider
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    8/10
    Gå til Capital.com 83.45% af detailinvestorer taber penge på CFD handel.
  • libertex toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Brug metatrader til at handle
    • Stort udvalg af CFD’er
    • Mulighed for høj gearing
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. Vurdering af Mobilapp
    8/10
    Gå til Libertex Læs Anmeldelse CFD’er er komplekse instrumenter og kommer med en høj risiko for at tabe penge hurtigt på grund af gearing.
    62.2% af detailinvestorkonti taber penge, når de handler med CFD’er hos denne udbyder.
    Du bør overveje om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at tage den høje risiko for at miste dine penge.
  • Coinbase toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Vælg mellem 10.000+ forskellige kryptovalutaer
    • Få gratis kryptovaluta ved at tage mini-kurser på Coinbase
    • Yderst brugervenlig platform
    Kurtage fra Fra 6,73 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    9/10
    Gå til Coinbase Læs Anmeldelse Investering i kryptoaktiver er ureguleret i visse EU-lande og Storbritannien.
    Du har ingen EU investor garanti.
    Din kapital er udsat for risici.
  • pepperstone toplist stb 1
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Køb og sælg kryptovaluta uden behov for en Wallet
    • Op til 30:1 gearing
    • Understøtter MetaTrader og cTrader
    Kurtage fra Fra 0,2 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    9/10
    Gå til Pepperstone Læs Anmeldelse CFD’er er komplekse financielle instrumenter og kommer med en høj risiko for tab grundet muligheden for gearing.
    75.9% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.
    Du bør overveje, om du forstår, hvordan CFD’er fungerer, og om du har råd til at miste dine penge.
  • markets com toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Stort udvalg af CFD’er
    • Benyt MetaTrader 4
    • Platform på dansk
    Kurtage fra 0 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    7/10
    Gå til Markets.com Læs Anmeldelse 68% af detailinvestorer taber penge på CFD handel.
  • lunar toplist stb
    Vurdering
    Unikke fordele
    • Dansk kryptovaluta platform
    • Køb kryptovaluta til den bedste kurs
    • Nem indberetning til SKAT
    Kurtage fra 19 kr. Kontogebyr 0 kr. pr. år Vurdering af Mobilapp
    4.5/10
    Gå til Lunar Læs Anmeldelse Alle investeringer forgår på egen risiko. Man kan risikere at tabe sit investerede beløb.
Vis flere +

Hvorfor er DeFi så populært?

Der er mange grunde, til at DeFi er blevet så populært, og det kan være svært at afgøre, hvilke af dem, der vejer tungest. Når det er sagt, så er nogle af årsagerne ret indlysende.

På et overordnet plan er der selve tanken om, at man selv har fuld kontrol over sine penge – og ikke ligger under for de love og regler, som ens bank påtvinger én. Man kan sende og modtage midler fra nær og fjern, og i DeFi er der ingen negative renter, der æder ens beholdning op, ligesom der heller ikke er nogen risiko, for at banker går fallit og mister ens penge. Endelig er der det faktum, at man kan investere så passivt eller aktivt, som man har lyst og kan få en god forrentning på sine midler.

For eksempel fik skribenten i sin barndom helt op til 4% i rente på en almindelig “lønkonto”. Disse dage er for længst borte i bankverdenen, men i DeFi kan man atter få gode renter; selv på almindelige fiat-penge i form af stablecoins.

Men den helt store chance, der gemmer sig i DeFi, er nok endnu ikke blevet mainstream: I teorien kan alle mennesker digitalisere et hvilket som helst produkt, hvorefter det eksisterer på en blockchain. Dette kaldes nogle gange “tokenization”. Selve teknologien er som bekendt “trustless”; hvilket betyder, at man ikke behøver at stole på nogen, da teknologien så at sige sørger for, at alle aftaler overholdes.

I bund og grund er det nok drømmen om økonomisk frihed, der er brændstof for DeFi-bølgen. Siden den sidste finanskrise i 2008-2009 har bankerne lidt et enormt tillidsbrud, og deres ydelser er også objektivt set værre, end de nogensinde har været før. DeFi repræsenterer et alternativ til dette, og selv om det i dag er de færreste mennesker, der kan administrere hele deres økonomi via DeFi, så vokser sektoren så hurtigt, at privatpersoner kan bruge den til flere og flere ting, som tidligere blev varetaget af banker, børser og investeringsfirmaer.

Hvordan investerer man i DeFi?

Overordnet set er der to måder, hvorpå man kan investere i DeFi: Direkte og indirekte.

Direkte DeFi-investeringer indebærer, at man køber DeFi-kryptovaluta. Dette er dog en enorm kategori, og der er stor forskel på de forskellige tokens, da alle tokens, der spiller en rolle i den decentraliserede økonomi, klassificeres som DeFi. Der er f.eks. ikke mange ligheder mellem kryptovalutaer som Maker (MKR), Uniswap (UNI) og The Graph (GRT), men de befinder sig alle teknisk set i DeFi-kategorien.

For at snævre det lidt ind, kan man dog overordnet sige, at nogle DeFi-tokens er en del af infrastrukturen, hvorpå DeFi-kredsløbet bliver bygget, og andre har mere konkrete funktioner såsom renteafkast eller likviditetsforsyning. Man kan ikke sige, at den ene slags er bedre end den anden, men der kan være stor forskel. Hvis vi f.eks. sammenligner to såkaldte “exchange tokens” (der typisk bruges til likviditet på dencentraliserede handelsplatforme), så bliver prisvæksten ofte afgjort af, hvor stor handelsvolumen på platformen er. Det ene token kan altså klare sig langt bedre end det andet, selv om de har de samme funktioner.

Det samme kan siges om nye blockchains eller applikationer, der “er perfekte til DeFi”. I sidste ende afhænger det af, hvilke af disse der bliver brugt til at bygge nye DeFi-produkter, og dette kan være svært at forudse.

Endelig kan man, som nævnt, investere indirekte i DeFi. Et eksempel på dette kunne være at købe Coinbase (COIN)-aktier. Coinbase er på ingen måde decentraliseret, men eftersom handelsplatformen gør det muligt at handle med DeFi-tokens, nyder den indirekte godt af væksten i denne sektor. Der er også andre kryptovalutaer i gråzonen mellem DeFi og almindelig finans såsom Binance Coin (BNB) eller Crypto.com Coin (CRO). Igen er hverken Binance eller Crypto.com decentraliserede, men de tjener indirekte penge på sektorens vækst, hvilket kommer deres respektive kryptovalutaer til gode.

Alt i alt findes der alt for mange DeFi-kryptovalutaer, til at man kan investere i dem alle. Man kan derfor udvælge sig nogle stykker, der har at gøre med forskellige funktioner indenfor DeFi, eller man kan simpelthen nøjes med at anskaffe sig nogle få, som giver én nogle fordele i forhold til at administrere sine penge, såsom renter for staking, udlån af penge eller lignende.

Hvad skal man vide, før man investerer i DeFi?

Selv om DeFi ofte promoveres som et alternativ til den traditionelle finansverden, så er det på ingen måde løsrevet fra den endnu. Og DeFi er i endnu ringere grad løsrevet fra resten af kryptovaluta-markedet. Bitcoin og Ethereum står sammenlagt for cirka 60% af hele markedsværdien af kryptovalutamarkedet, så når de går ned, så bliver hele kryptovaluta-markedet trukket med ned i sølet. Dette er nok det største problem, som DeFi-sektoren må løse, før den for alvor kan siges at udgøre et gangbart alternativ til den traditionelle finansverden.

Der er dog tegn og tendenser, der peger på, at en løsning findes ude i horisonten. Flere og flere DeFi-projekter gør f.eks. brug af stablecoins, hvilket betyder, at man ikke på samme måde er sårbar overfor prisfald, når markedet tager et dyk. Men hvis man gerne vil investere i sektoren, er der ingen vej uden om at løbe en risiko.

Under de nuværende omstændigheder er der derfor én ting, der er altoverskyggende vigtigt: Markedstrenden. Hvis du har fundet nogle DeFi-kryptovalutaer, som du overvejer at købe, så er den vigtigste faktor, at markedet befinder sig i en positiv trend, eller i hvert fald ikke er i frit fald. Hvis man ikke kan afgøre, om markedet vil bevæge sig længere ned, før det vender, kan man evt. benytte sig af en simpel “dollar-cost averaging”-strategi, hvor man ganske enkelt køber lidt hver måned over en længere periode, og således forsøger at opnå en bedre gennemsnitspris. Dette er en simpel, men nyttig, metode, som kan nedsætte risikoen væsentligt. Ingen enkelt kryptovaluta kan på den lange bane besejre markedstrenden, så man bliver nødt til at bruge den til sin fordel.

DeFI coins og smart contracts

Det kan være svært at lave en meningsgivende analyse af en DeFi-kryptovaluta, fordi denne sektor netop er præget af anonymitet. Ofte ved vi ikke, hvem der står bag de forskellige DeFi-projekter, og vi kan ikke engang klantre ophavsmændene, fordi anonymitet er et grundvilkår i denne sektor. Men hvad kan vi så kigge på?

Der er faktisk særligt én ting, som næsten altid kan fortælle os noget om potentialet. Det, der i sidste ende skaber prisvækst, er efterspørgsel. Og en af de ting, der skaber efterspørgsel, er brug.

Hvis en ny DeFi-platform f.eks. tilbyder en lang række fordele til de folk, der ejer deres kryptovaluta, så er det værd at undersøge, hvor mange mennesker, der rent faktisk bruger platformen. DeFi indebærer nemlig ofte, at tokens fastlåses i længere perioder, men samtidigt er der jo også mange folk, der køber et aktiv ud af ren spekulation. Ved at danne os et indtryk af det reelle antal brugere, kan vi få en idé om, hvad der er hype – og hvad der er reelt brug. Det samme gælder for software og nye blockchains. Hvor mange mennesker bruger produkterne? Hvor mange nye applikationer bygges der på denne blockchain? Svarene på disse spørgsmål fortæller os, om der er tale om varm luft, eller ægte potentiale.

Er DeFi lovligt?

DeFi er ikke ulovligt i sig selv. Men der er rig mulighed for at bevæge sig både ind og ud af juridiske gråzoner. Der er f.eks. intet ulovligt i at købe DeFi-kryptovalutaer. Der er heller ikke noget ulovligt i at stake sine tokens og få renteafkast. Men her kommer så den lokale lovgivning ind i billedet. I Danmark er renteindtægter som udgangspunkt skattepligtige, men hvordan skattestyrelsen vil behandle dine oplysninger, hvis du f.eks. har tjent 121 UNI i renter, er svært at afgøre.

DeFi-sektoren lægger i et vist omfang op til, at man styrer en del af sin økonomi “under radaren”. Dette er en af grundene til, at alverdens regeringer mødte kryptovaluta-fænomenet med stor modstand, indtil de indså, at det ikke var muligt at lovgive sig ud af noget, der i forvejen eksisterer parallelt med samfundet. Det er naturligvis helt op til individet, hvordan man ønsker at håndtere dette.

Som udgangspunkt er der ikke noget ulovligt ved DeFi, men hvis man ikke er årvågen, kan det være svært at overholde alle gældende love og regler, især da det ofte er uklart, hvordan ens eventuelle indtægt fra DeFi-protokoller skal beskattes – eller om de i det hele taget skal beskattes.

Fordele ved DeFi

  • Uafhængighed fra bankerne
  • Mulighed for renteafkast
  • Mulighed for alternative investeringer
  • Stort vækstpotentiale i sektoren
  • Individet har fuld kontrol over sine midler

Ulemper ved DeFi

  • Ved at administrere alt selv, risikerer man at miste alt, hvis man dummer sig
  • Der er ingen kundeservice
  • En del bedragere
  • Juridiske gråzoner
  • Mangel på prisstabilitet

Hvordan ser fremtidens DeFi ud?

Der er ingen tvivl om, at DeFi vil vokse i takt med resten af kryptovaluta-markedet. Spørgsmålet er nok snarere, hvordan der vil blive lovgivet omkring DeFi, og om det overhovedet vil være muligt at overholde og gennemtvinge en sådan lovgivning.

Som de fleste vil vide i dag, så er de fleste blockchains kun semi-anonyme. Selv om din Bitcoin-wallet ikke bærer dit navn, så vil alle transaktioner, som du nogensinde har foretaget med den, være til offentligt skue til evig tid. I den forstand kunne det være nemt for en regering at spore alle dine Bitcoin-transaktioner og beskatte dem på den baggrund. Men når det er sagt, så virker det ikke realistisk, at vi ser regeringer skabe komplicerede love, da det ville kræve et enormt apparat at opretholde dem.

Det er især værd at bide mærke i, at der efterhånden findes en del kryptovalutaer, der tilbyder hel eller delvis anonymitet via kryptering. Det kan meget vel tænkes, at disse såkaldte “privacy coins” vil smelte sammen med DeFi indenfor de næste par år. Når dette sker, vil det pludselig være meget svært for lovgivere at blande sig i folks DeFi-sager. Om dette ligefrem vil definere fremtidens DeFi, må tiden vise, men det virker som en oplagt tendens.

Det er måske derfor sandsynligt, at kryptovaluta-markedet og DeFi fortsat vil eksistere i et parallelt univers – og i nogle tilfælde smelte sammen med den traditionelle finansverden, som vi f.eks. ser det med Coinbase, Crypto.com og Binance. Vil man investere i sektoren, må man altså vælge, om man vil satse på “sand DeFi”, hybrid-DeFi eller begge dele.

Det eneste, der må regnes for sikkert, er, at DeFi langt fra har nået sit vækstpotentiale. Nogle analytikere har påpeget, at DeFi i sin nuværende form blot udgør 0,1% af sit fulde potentiale, hvilket i sig selv retfærdiggør, at enhver investor holder øje med sektoren.

Læs mere om kryptovalutaer.

KØB DEFI COINS HER 78% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er DeFi?

DeFi står for “decentralized finance” og er en vision om at skabe en global, decentraliset finansverden, hvor folk selv styrer deres penge egenhændigt og uden opsyn fra banker og myndigheder.

Hvad er DeFi-coins?

DeFi-coins er en meget bred kategori, der bruges til at kendetegne alle kryptovalutaer, der spiller en eller anden rolle i DeFi-økosystemet.

Er DeFi lovligt?

DeFi er ikke ulovligt, men der er mange gråzoner og faldgruber, da man selv må rapportere sine indtægter, hvilket kan være svært, da lovgivningen pt. ikke er opdateret til de nye markedsvilkår.

Aktie-aficionado og ejendomsinvestor. Mark Thorsen

Mark Thorsen er cofounder af aktieskole.com og samtidig forfatter her på sitet. Mark har skrevet mere end 1000 artikler om investering og interesserer sig særligt for indeksinvestering, udbytteaktier og investeringsforeninger.

I sin egen portefølje opererer han med en mellem risikoprofil og investerer primært, når han er sikker på, at risikoen ikke overstiger afkastet. Mark begyndte sin investeringsrejse som 13-14-årig og har altså en ganske omfattende erfaring med emnet. Han har investeret i enkeltaktier, copytrading, en række investeringsforeninger og ejendomme.

Se alle artikler af Mark Thorsen